C.F.8.2.2.10.1.2 Udlodder af udbytte
Det er juridiske personer, der kan udlodde udbytte i modeloverenskomstens forstand.
I Danmark er det aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber. Udenlandske juridiske personer kan have andre betegnelser.
Det centrale er, at den, der udlodder overskud, ejes af én, flere eller et stort antal personer, som hver for sig har ret til en andel i overskuddet, selv om de ikke deltager i den drift, der skaber overskuddet.
Det har ingen betydning, hvad enheden kaldes. Sammenslutninger, der behandles som juridiske personer i det land, hvor de er hjemmehørende, kan altså udlodde udbytte. Disse sammenslutninger indgår i definitionen af begrebet "selskab" i modeloverenskomstens artikel 3, stk. 1, litra b. Se afsnit C.F.8.2.2.3.1.3 Begreberne person og selskab om begrebet selskab og punkt 24 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 10.
Hvis flere personer derimod driver selve virksomheden i fællesskab, som man fx gør i et dansk interessentskab eller kommanditselskab, og deler virksomhedens overskud imellem sig, er denne indtægt fortjeneste ved erhvervsvirksomhed. Beskatningsretten til sådanne indtægter reguleres af artikel 7 i modeloverenskomsten (fortjeneste ved erhvervsvirksomhed). Se dog også punkt 27 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 10 om interessentskaber, der beskattes efter selskabsregler i det land, hvor de er hjemmehørende.
Bemærk
Danske fonde og lignende kan ikke udlodde udbytte. Det skyldes, at modtagerne af udlodningen fra en fond ikke ejer en andel af fonden og ikke har krav på at få andel i fondens overskud. Se afsnit C.F.8.2.2.21 Artikel 21: Andre indkomster (artikel 21) om andre indkomster.
Se også
Se også afsnit
- C.F.8.2.2.3.1.3 (artikel 3) om begrebet selskab
- C.F.8.2.2.4.2 (artikel 4) om begrebet hjemmehørende, når det anvendes om en juridisk person
- C.F.8.2.2.7 (artikel 7) om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed