C.F.5.3.4 Opgørelse af kvalificerende indkomst ved negativ indkomst
Indhold
Dette afsnit handler om hvordan den kvalificerende indkomst opgøres ved negativ indkomst.
Regel
En person, der i et indkomstår har både negativ kvalificerende indkomst og globalindkomst, kan anvende grænsegængerreglerne, hvis personen i det seneste år, hvor den kvalificerende indkomst var positiv, er blevet beskattet efter grænsegængerreglerne i KSL afsnit I A. Se KSL § 5 A, stk. 1, 3. pkt.
Reglen sikrer, at eksempelvis en selvstændig erhvervsdrivende, som i en årrække udelukkende har sin erhvervsmæssige tilknytning til Danmark, ikke afskæres fra at udnytte fradrag, der vedrører personlige og familiemæssige forhold, selvom erhvervsvirksomheden i et eller flere år giver underskud.
Bemærk
Den kvalificerende indkomst og globalindkomsten opgøres efter helt tilsvarende principper som for selvstændige, der har positiv kvalificerende indkomst og globalindkomst.
Eksempel
S er bosat i udlandet og driver selvstændig erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted i Danmark. I år 1 giver virksomheden overskud, og S vælger beskatning efter afsnit I A. I år 2-4 giver virksomheden underskud, og da S ikke har andre indtægter i år 2-4, er både den kvalificerende indkomst og globalindkomsten negativ. S opfylder betingelsen i både år 2, 3, og 4.
Se også
Se også afsnit C.F.5.5 Skatteberegning for grænsegængere om overførsel eller fremførsel af underskud.
Læs også:












,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed