C.F.4.1 LL § 33
Indhold
Afsnittet handler om skattelempelse efter LL (ligningsloven) § 33.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Skat, der er omfattet af LL (ligningsloven) § 33
- Lempelse for betalt skat
- Negativ udenlandsk indkomst
- Arbejde udført i Danmark
- Kildeskat af renteindkomst fra tredjelande
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
- CIR nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.1. om LL (ligningsloven) § 33
- Afsnit C.D.10.2.3 Creditmetoden efter LL § 33 om lempelse efter LL (ligningsloven) § 33, stk. 3-6 for selskaber.
Regel
En skattepligtig, der har betalt skat i udlandet (herunder Grønland og Færøerne) af en indkomst optjent i udlandet, har krav på lempelse af den skat, der bliver beregnet i Danmark af den udenlandske indkomst.
Lempelsen udgør det beløb, der er betalt i skat i udlandet af den udenlandske indkomst. Nedslaget kan dog maksimalt udgøre den forholdsmæssige del af den danske skat, der er beregnet af den udenlandske indkomst.
Det er kun skat, der er betalt i kildelandet, der er omfattet af LL (ligningsloven) § 33. Kildelandet anses i relation til lønindkomst for at være arbejdslandet. Hvis arbejdslandet er forskelligt fra arbejdsgiverens hjemland, kan der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke gives lempelse for skat, der betales i arbejdsgiverens hjemland. Se i den forbindelse udtalelse fra Folketingets Ombudsmand om LL (ligningsloven) § 33, FOB 20/03801 Delvis dobbeltbeskatning af pilot for arbejde udført i Spanien. https://www.ombudsmanden.dk/ombudsmandensarbejde/skatteomraadet/afsluttede_sager/20-03801/
Danmark skal således som bopælsland fx ikke give lempelse for skat, som en arbejdsgiver i det andet land indeholder for arbejde udført i et tredjeland. Se også SKM2021.611.LSR.
Hvis Danmark har indgået en DBO med det andet land, kan lempelsen ikke overstige det skattebeløb, som landet har ubetinget krav på i henhold til DBO'en. Se LL (ligningsloven) § 33, stk. 1 og stk. 2.
Det er de danske skattemyndigheder, der afgør, om det andet land har et ubetinget krav på skattebeløbet i henhold til DBO'en. Dette afgøres efter fortolkningsprincippet i artikel 3, stk. 2, som giver et land ret til at anvende egne interne fortolkningsregler, med mindre andet følger af DBO'ens ordlyd. Det er således dansk skatteretspraksis, der er udgangspunktet for afgørelsen. Se CIR nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.1.1.
LL (ligningsloven) § 33 er en intern lempelsesregel, der kan bruges, hvis der ikke er en indgået en DBO mellem Danmark og det pågældende land, eller hvis det er mere fordelagtigt at bruge den interne lempelsesregel i stedet for en DBO. Se CIR nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.2.7.
LL (ligningsloven) § 33 kan ikke bruges på lønindkomst, der er omfattet af LL (ligningsloven) § 33 A (skattefrihed for lønindkomst optjent i udlandet) eller SØBL §§ 5-8. Se LL (ligningsloven) § 33, stk. 8.
Udtalelse fra Ombudsmanden FOB 20/03801
En pilot bosat i Danmark arbejdede for forskellige udenlandske luftfartsselskaber med base i henholdsvis Spanien og Schweiz, og han havde betalt skat og sociale bidrag i disse lande.
Landsskatteretten havde forud for klagen til Folketingets Ombudsmand (FOB) givet piloten delvist medhold vedr. lempelse ifølge LL (ligningsloven) § 33 for skat betalt i Spanien og delvist fradrag for udenlandske sociale bidrag. Der var ikke givet lempelse for spanske skatter betalt i forbindelse med arbejde uden for Spanien. Ombudsmanden konstaterede, at Landsskatterettens afgørelse om lempelse ifølge LL (ligningsloven) § 33 byggede på mangeårig praksis om, at kildelandet må anses som arbejdslandet, når der er tale om lønindkomst. FOB havde ikke grundlag for at tilsidesætte denne praksis eller kritisere resultatet af Landsskatterettens afgørelse.
Valgfrihed til at bruge enten intern lempelsesregel eller DBO
Landsskatteretten fandt, at et dansk selskab frit kunne vælge mellem at anvende lempelse efter en DBO eller LL (ligningsloven) § 33. Landsskatteretten fandt ikke, at selskabet indirekte havde valgt lempelse efter reglerne i DBO'en, fordi selskabet ikke havde selvangivet den udenlandske indkomst fra 1992 til 1995. Se TfS 2000, 69 LSR.
Se også
Se også afsnit C.F.4.3.2 Lempelsesmetoder om de principper, der gælder for opgørelsen af lempelsesberettiget udenlandsk indkomst. I afsnittet er det også beskrevet hvordan lempelsesberegningen efter exemptionsmetoden foretages.
Skat, der er omfattet af LL (ligningsloven) § 33
LL (ligningsloven) § 33 omfatter faktisk betalte udenlandske indkomstskatter og særlige indkomstskatter, men ikke formueskatter. Se CIR nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.1.1.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved selskabets skatteberegning kunne ske lempelse efter LL (ligningsloven) § 33 for betalt svensk "avkastningsskat" vedrørende svenske kapitalforsikringer, idet der er tale om en formueskat. Se SKM2014.32.SR.
►Landsskatteretten fandt, at en "final withholding tax", der i henhold til lovgivningen i Qatar var indeholdt med 5% af bruttobeløbet ved betaling til et dansk selskab af "technical fees", skulle anses for omfattet af LL (ligningsloven) § 33, stk. 1, 1. Den pågældende skat kunne sidestilles med danske direkte indkomstskatter. Se SKM2023.48.LSR.◄
Bemærk
Den islandske lønskat, som er en arbejdsgiverbetalt skat (arbejdsmarkedsbidrag) af bruttoløn, giver ikke ret til nedslag efter LL (ligningsloven) § 33.
Lempelse for betalt skat
Den skattepligtige skal dokumentere, hvor meget skat der er betalt i udlandet. Se SKM2019.634.ØLR. Skatten behøver ikke at være betalt i det indkomstår den vedrører. En senere påligning og betaling af skat til udlandet berettiger til nedslag i det indkomstår, hvor indkomsten er optjent. Se cirkulære nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.1.1.
Den udenlandske skat skal være opkrævet (pålignet) direkte af den udenlandske skattemyndighed som skat af den udenlandske indkomst. Se Skd.1979.50.SKM.
Der kan kun gives nedslag for betalt skat i udlandet, hvis den udenlandske indkomst er positiv, når den bliver opgjort efter danske regler. Den udenlandske indkomst skal opgøres efter nettoprincippet i LL (ligningsloven) § 33 F. Se LSR 1984, 174 som er refereret i eksempel 1 og SKM2008.910.SR som er refereret i eksempel 2.
Se også
Se afsnit C.F.2.3 Nettoprincippet om nettoprincippet i LL (ligningsloven) § 33 F.
Virksomhedsordningen
►Det følger af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, at såfremt den skattepligtige driver flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed. Dette gælder også på tværs af landegrænser.◄
Se SKM2019.484.HR, hvor en skatteyder, der anvendte virksomhedsskatteordningen, drev virksomhed i flere lande. Den samlede virksomhedsindkomst var negativ, men i Sverige gav virksomheden overskud, og der var betalt skat i Sverige.
Eftersom det samlede resultat af virksomhederne i virksomhedsordning var negativt, var der ikke beregnet nogen virksomhedsskat i Danmark, og der var heller ikke på anden måde svaret indkomstskat i Danmark af overskuddet i den svenske del af virksomhedsordningen. Skatteyderen kunne derfor ikke opnå creditlempelse for den i Sverige betalte skat.
►Efter LL (ligningsloven) 33 H kan selskaber, fonde og personer, der anvender virksomhedsordningen, vælge helt eller delvist at se bort fra underskud i indkomstopgørelsen, hvorved indkomsten bliver positiv med den virkning, at der indrømmes fuld eller delvis lempelse. Når der bortses fra underskud, kan dette i stedet fremføres til modregning i senere år efter bestemmelsen.
Se også afsnit C.D.10.2.4 Adgang til at se bort fra underskud - LL § 33 H om adgang til at se bort fra underskud - LL (ligningsloven) § 33 H.◄
►Udenlandsk indkomst som ikke er skattepligtig i Danmark◄
Er en udenlandsk indkomst ikke skattepligtig i Danmark, kan der kun gives nedslag for den betalte skat i udlandet, hvis der i den danske indkomstopgørelse indgår andre indkomster, der er knyttet til den samme indkomstkilde i udlandet.
Se også
Se også afsnit C.F.4.3.1 Generelt om lempelsesberegningerne om nedslag for udenlandsk skat af indkomst, der ikke er skattepligtig i Danmark.
Kun nedslag ved positive udenlandske indkomster
Et dansk selskab udførte diverse entreprenørarbejde i Grønland. Den samlede indkomst blev i Danmark opgjort til et negativt beløb. Som følge af specielle opgørelsesregler for indkomst i Grønland blev der betalt grønlandsk kommuneskat af de enkelte entreprenørarbejder, der gav overskud - uden modregning af dem, der gav underskud.
Landsskatteretten bemærkede, at LL (ligningsloven) § 33, 2. pkt., måtte forudsætte, at nedslag kun kunne indrømmes i forbindelse med udenlandske positive indkomster. Se LSR 1984, 174.
Nedslag uanset beskatning i forskellige indkomstår
Et selskab blev løbende pålignet skat i udlandet i takt med færdiggørelsen af den enkelte entreprise. I Danmark skete hele beskatningen på tidspunktet for den endelige levering af entreprisen. Der skulle gives nedslag for den betalte skat i udlandet uanset, at skattebetalingen skete i forskellige indkomstår i de to lande. Se SKM2008.910.SR.
Se også
Se også afsnit C.F.2.3 Nettoprincippet om nettoprincippet i LL § 33 F.
Negativ udenlandsk indkomst
Ved opgørelsen af den samlede skattepligtige indkomst kan der ikke ses bort fra negativ indkomst fra et eller flere lande.
Det har betydning fordi nedslag efter LL (ligningsloven) § 33 beregnes efter forholdet mellem den udenlandske indkomst og den samlede skattepligtige indkomst.
Eksempel
Landskatteretten fandt, at der ikke var hjemmel til ved beregningen af lempelse i skatten at se bort fra indtægter eller fradrag. Fordelingen af skatten af den samlede indkomst måtte ske efter forholdet mellem på den ene side den udenlandske indkomst og på den anden side den samlede skattepligtige indkomst. Det uanset om der i den samlede skattepligtige indkomst indgik negative komponenter. Se LSRM 1976, 99 LSR.
Eksempel
Skattedepartementet fik en henvendelse der vedrørte beregningen af nedslag efter LL (ligningsloven) § 33 for udenlandske fragtskatter i tilfælde, hvor der indgår negative indkomstkomponenter. Se TfS 1988, 429 Skd.
Skattedepartementet erklærede sig enig i, at princippet i LSRM 1976, 99 LSR må følges, uanset at den del af indkomsten, der er beskattet i udlandet, ikke kan opgøres direkte.
Se også
Se også afsnit C.D.10.2.4 Adgang til at se bort fra underskud - LL § 33 H om adgang til at se bort fra underskud efter LL (ligningsloven) § 33 H.
Arbejde udført i Danmark
Hvis en skattepligtig udfører arbejde i Danmark for et udenlandsk firma, kan der ikke gives nedslag efter LL (ligningsloven) § 33 for en betalt skat i udlandet.
Det er fordi, at kilden anses for at være det sted, hvor arbejdet udføres og ikke det sted, hvorfra lønnen udbetales.
Det gælder også for personer, der er ansat ved udenlandske repræsentationer i Danmark. Se CIR nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.1.1.
En ambassade udgør en del af modtagerstatens territorium. Se Justitsministerens svar til retsudvalget 2010-11, alm. del, spørgsmål 345.
Eksempel
Skatterådet bekræftede, at der ikke kunne gives nedslag i den danske skat vedrørende aktieoptioner, der blev tildelt den 15. marts 2003 og som kunne udnyttes fra den 15. marts 2006 og de efterfølgende 5 år. Retserhvervelsen ansås for sket på tildelingstidspunktet, selv om udnyttelsen ifølge optionsprogrammet var delvis betinget af ansættelse i koncernen indtil 15. marts 2006. Da spørgeren fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark, skulle optionerne beskattes ved udnyttelsen i henhold til LL (ligningsloven) § 28, uanset at spørgeren havde været bosat i Hong Kong siden 15. juni 2004. Optionerne var ikke omfattet af en DBO, og der var ikke hjemmel til lempelse efter LL § 33 eller § 33 A, idet optionerne ansås for optjent i Danmark. Se SKM2007.478.SR.
Eksempel
Spørgeren ønskede at flytte med sin familie til Frankrig, idet spørgerens ægtefælle havde fået job i Frankrig. Familien opretholdte deres bolig i Danmark imens. Spørgeren beholdte sit job på et dansk universitet og sin formandspost i en dansk forening. Skatterådet bekræftede, at spørgeren fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark. Derudover blev det bekræftet, at spørgeren kunne få lempelse for dobbeltbeskatning efter metoden almindelig credit. Skatterådet svarede også, at metoden eksemption med progressionsforbehold ikke kunne anvendes i den konkrete sag. Endelig svarede Skatterådet imod spørgerens opfattelse, at spørgerens indkomst fra det danske universitet vedr. undervisningsopgaver, skulle opgøres således at forberedelse og administration blev medregnet til hver undervisningstime, således som universitetet opgjorde betalingen for undervisningen. Se SKM2020.108.SR.
Kildeskat af renteindkomst fra tredjelande
Hvis indkomstmodtageren af en renteindkomst er en filial af et foretagende, der er hjemmehørende i Danmark, kan nedslaget ikke overstige den skat, der er betalt i filiallandet, og den kildeskat der er betalt i et tredjeland.
Nedslaget kan heller ikke overstige den del af de danske skatter, der forholdsmæssigt falder på tredjelandsindkomsten.
Det samme gælder, hvis der i stedet for en filial er tale om et datterselskab, der er sambeskattet med et foretagende, der er hjemmehørende i Danmark. Se CIR nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.1.1.
Se også
Se også afsnit C.D.10.2.3 Creditmetoden efter LL § 33 om betydningen af LL (ligningsloven) § 33 for udenlandske selskaber, der er omfattet af sambeskatning med et dansk moderselskab.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2019.484.HR | En skatteyder, der anvendte virksomhedsskatteordningen, drev virksomhed i flere lande. Den samlede virksomhedsindkomst var negativ, men i Sverige gav virksomheden overskud, og der var betalt skat i Sverige. Eftersom det samlede resultat af virksomhederne i virksomhedsordning var negativt, var der ikke beregnet nogen virksomhedsskat i Danmark, og der var heller ikke på anden måde svaret indkomstskat i Danmark af overskuddet i den svenske del af virksomhedsordningen. Skatteyderen kunne derfor ikke opnå creditlempelse for den i Sverige betalte skat. | Tidl. instanser: SKM2016.604.BR SKM2018.241.ØLR |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2019.634.ØLR | Sagen angik, om appellanten havde krav på skattelempelse i medfør af LL (ligningsloven) § 33, stk. 1, med skat, som han påstod, at hans arbejdsgiver i Sierra Leone havde indeholdt i hans løn og betalt til skattemyndighederne i Sierra Leone. Arbejdsgiveren var et selskab, som appellanten var direktør i og den daglige leder af. Appellanten havde fremlagt lønsedler, hvoraf det fremgik, at der var indeholdt skat i lønnen. Appellanten havde endvidere fremlagt dels en erklæring fra selskabets revisor om, at der var betalt skat i det påståede omfang, dels to erklæringer fra skattemyndighederne i Sierra Leone om, at appellanten havde betalt skat i den omhandlede periode, men ikke af hvor meget eller af hvilken indkomst. Landsretten udtalte, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at der er betalt skat til en fremmed stat af indkomst oppebåret i den pågældende stat, og at der dermed er grundlag for lempelse af skattebetalingen til Danmark. Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at der var en sådan usikkerhed om appellantens skattebetaling til Sierra Leone, at han ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var grundlag for at bringe lempelsesreglen i LL (ligningsloven) § 33, stk. 1, i anvendelse. Landsretten lagde herved bl.a. vægt på, at der ikke var fremlagt bilag, der dokumenterede selskabets betaling af den ifølge lønsedlerne indeholdte skat til myndighederne i Sierra Leone, og at de fremlagte oplysninger om appellantens formue og pengestrømme ikke harmonerede med oplysningerne om hans indtægt og skattebetaling i Sierra Leone. | Tidl. instans: SKM2018.637.BR |
| Landsskatteretskendelser | ||
| ►SKM2023.48.LSR◄ | ►Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen havde givet afslag på genoptagelse med henblik på lempelse efter ligningslovens § 33 i indkomstårene 2017 og 2018 for betalt skat i Qatar. Landsskatteretten bemærkede, at det fremgik af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., at skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Det var kun skat betalt til kildelandet, der er omfattet af anvendelsesområdet for ligningslovens § 33, og kildelandet anses for at være det land, hvori arbejdet er udført. Af Qatars indkomstskattelov artikel 11, stk. 2, fremgik, at der skulle pålægges en "final withholding tax" med en beskatningsprocent på 5 % af bruttobeløbet ved betaling for "technical fees", såfremt modtageren var "nonresidents", og ydelsen ikke var frembragt fra et fast driftssted beliggende i Qatar. Endvidere fremgik af lovens artikel 20, at det var den fysiske eller juridiske person, som havde foretaget et køb omfattet af artikel 11, stk. 2, der skulle udstede og levere et "withholding tax certificate" til den, som skatten var indbetalt på vegne af. Retten bemærkede, at begrebet "skat" ikke var yderligere defineret fra lovgivers side i relation til ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Det var efter en samlet vurdering rettens opfattelse, at "withholding taxes" skulle anses for skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Der var henset til, dels at "withholding taxes" strukturelt kunne sidestilles med danske direkte indkomstskatter, da de pålægges den juridiske person, som endeligt skal betale skatten, dels at de konkret afholdte "withholding taxes" måtte anses for endelige henset til ordlyden i Qatars indkomstskattelov artikel 11, stk. 2. Retten fandt det endvidere godtgjort, af klageren havde betalt omhandlede skat i Qatar. Landsskatteretten ændrede således Skattestyrelsens afgørelse.◄ | |
| SKM2022.485.LSR | Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets besvarelse af en række spørgsmål om lempelse i henhold til LL (ligningsloven) § 33, om dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Malta, om skattemæssigt hjemsted i henhold til SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 6, om LL (ligningsloven) § 2 og om rette indkomstmodtager. | Tidl. sag: SKM2015.533.SR |
| SKM2021.611.LSR | Landsskatteretten fandt, at klageren for nogle af månederne i indkomståret 2013 og for hele indkomståret 2014 var berettiget til creditlempelse efter LL (ligningsloven) § 33, stk. 1, for den del af den udenlandske lønindkomst fra H1, der var optjent ved arbejde udført i Spanien og inden for spansk territorium. Derimod fandt Landsskatteretten ikke, at der kunne ske lempelse for den skat, der var betalt i Spanien for arbejde udført i tredjelande. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på fradrag for social sikring til Spanien med henvisning til, at klageren var omfattet af lovgivning om obligatorisk social sikring i Spanien, men at der under sagens behandling ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, med hvilke beløb han havde betalt lovpligtige bidrag til spansk social sikring omfattet af LL (ligningsloven) § 8 M, stk. 2. Landsskatteretten fandt endeligt, at klageren var berettiget til fradrag for lovpligtige bidrag til social sikring i Schweiz for så vidt angår de poster på klagerens lønsedler, der var angivet ’Swiss Social Security’. | |
| TfS 2000, 691 LSR | Landsskatteretten fandt at et dansk selskab frit kunne vælge mellem at anvende lempelse efter en DBO eller LL (ligningsloven) § 33. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke indirekte havde valgt lempelse efter reglerne i DBO'en, fordi selskabet ikke havde selvangivet den udenlandske indkomst fra 1992 til 1995. Nedslag godkendt. | |
| LSRM 1984, 174 | Et dansk selskab udførte diverse entreprenørarbejde i Grønland. Den samlede indkomst blev i Danmark opgjort til et negativt beløb. Landsskatteretten bemærkede, at LL (ligningsloven) § 33, 2. pkt., måtte forudsætte, at nedslag kun kunne indrømmes i forbindelse med udenlandske positive indkomster. Nedslag nægtet. | |
| LSRM 1976, 99 LSR | Landskatteretten fandt ikke, at der var hjemmel til ved beregningen af nedslaget i skatten at se bort fra indtægter eller fradrag. Fordelingen af skatten af den samlede indkomst måtte ske efter forholdet mellem på den ene side den udenlandske indkomst og på den anden side den samlede skattepligtige indkomst. Det uanset om der i den samlede skattepligtige indkomst indgik negative komponenter. Negative komponenter godkendt. | |
| Skatterådet | ||
| ►SKM2023.287.SR◄ | ►Fonden X, der er etableret i Liechtenstein, flyttede i 2020 ledelsens sæde til Danmark og indtrådte dermed som fuldt skattepligtig til Danmark. Fonden har civilretligt hjemsted i Liechtenstein, og er derfor underlagt lovgivningen dér. Lichtenstein beskatter bestyrelseshonorarer udbetalt til bestyrelsesmedlemmer i fonden, herunder spørger, som er bosat i Danmark. I Danmark beskattes bestyrelseshonorarerne, når modtageren af bestyrelseshonoraret er fuldt skattepligtig her i landet. Skatterådet bekræftede, at der kunne ydes lempelse i den i Danmark beregnede skat efter ligningslovens § 33, for skat betalt i Liechtenstein af bestyrelseshonorar modtaget af spørgeren.◄ | |
| SKM2022.143.SR | Spørgeren havde sin bopæl i Danmark og havde en almindelig dansk arbejdsgiveradministreret pensionsordning som led i sin ansættelse hos H1 A/S. I forbindelse med sin ansættelse arbejdede spørgeren delvis i Tyskland, hvor han var begrænset skattepligtig efter tysk skattelovgivning. I Tyskland blev spørgeren beskattet af den danske pensionsordning, hvorved den tyske skat blev beregnet af en højere indkomst end i Danmark. Spørgeren var berettiget til lempelse for dobbeltbeskatning efter metoden almindelig credit. Spørgsmålet var, hvordan denne lempelse skulle gøres op, når lønindkomsten vedrørende arbejdet i Tyskland blev opgjort forskelligt efter danske og tyske skatteregler. Skatterådet bekræftede, at spørgeren kunne opnå lempelse for den fulde tyske skat opgjort efter tyske skatteregler ved den danske beskatning af spørgerens lønindkomst. Lempelsen kunne dog ikke overstige den danske skat af lønindkomsten opgjort efter danske skatteregler. Et spørgsmål om anvendelse af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4 om skattefrihed for udbetalinger fra pensionsordningen bortfaldt. | |
| SKM2021.649.SR | Spørgers kunder i Frankrig og Spanien tilbageholdt "Foreign Withholding Tax" i forbindelse med spørgers levering af ydelser til disse. Spørger skulle betale 22 % i skat efter interne danske regler. For Spaniens vedkommende blev der tilbageholdt 24 % i skat. For Frankrigs vedkommende blev der tilbageholdt 33,3 % i skat, men det var muligt at få en vis refusion fra de franske skattemyndigheder. Skatterådet fandt, at der kunne gives lempelse efter ligningslovens § 33, stk. 1. Skatterådet fandt således, at spørger kunne få creditlempelse, op til 22 %, for skat betalt i Spanien. Skatterådet fandt endvidere, at spørger kunne få creditlempelse for den endelige beskatning i Frankrig (33 % fratrukket den omtalte refusion), dog højest 22 %. Indien ville kræve 10,4 % i skat, hvilket svarede til beskatningsprocenten i intern indisk ret. Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at indisk skat i relation til lempelse skal anses for betalt med 20 % af honoraret for teknisk bistand - uanset at der opkræves en skat på honorarer for teknisk bistand, der er mindre end 20 %. Protokollen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten angiver imidlertid, at lempelsen er maksimeret til den til enhver tid gældende normale interne sats for beskatning af honorarer for teknisk bistand i Indien. Da den gældende indiske skattesats var 10,4 %, kunne der kun gives lempelse for de 10,4 %, der faktisk blev betalt i skat i Indien. Skattestyrelsen kunne således ikke bekræfte, at spørger kunne få creditlempelse på op til 22 %, for skat betalt i Indien. Creditlempelsen kunne højest udgøre de 10,4 %, der skulle betales i skat i Indien. | |
| SKM2020.108.SR | Spørgeren ønskede at flytte med sin familie til Frankrig, idet spørgerens ægtefælle havde fået job i Frankrig. Familien opretholdte deres bolig i Danmark imens. Spørgeren beholdte sit job på et dansk universitet og sin formandspost i en dansk forening. Skatterådet bekræftede, at spørgeren fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark. Derudover blev det bekræftet, at spørgeren kunne få lempelse for dobbeltbeskatning efter metoden almindelig credit. Skatterådet svarede også, at metoden eksemption med progressionsforbehold ikke kunne anvendes i den konkrete sag. Endelig svarede Skatterådet imod spørgerens opfattelse, at spørgerens indkomst fra det danske universitet vedr. undervisningsopgaver, skulle opgøres således at forberedelse og administration blev medregnet til hver undervisningstime, således som universitetet opgjorde betalingen for undervisningen. | |
| SKM2018.370.SR | Skatterådet bekræftede, at A og B kunne få credit i den danske aktieavanceskat for den aktuelle skat betalt i Saipan i forbindelse med en likvidation eller et salg af H1. | |
| SKM2016.469.SR | Skatterådet kunne bekræfte, at spørger ved skatteberegningen for indkomståret 2016 kunne opnå creditlempelse efter LL (ligningsloven) § 33, stk. 7, for skat betalt i B-land i starten af kalenderåret 2017 ved overførsel af midler fra B-land til Danmark. | |
| SKM2014.32.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved selskabets skatteberegning kunne opnås lempelse efter LL (ligningsloven) § 33 for betalt svensk "avkastningsskat" vedrørende svenske kapitalforsikringer, idet der er tale tale om en formueskat. Se SKM2014.32.SR. | |
| SKM2011.431.SR | Et selskab kunne fratrække skat til et land, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, idet det blev lagt til grund, at den udenlandske skat blev opkrævet i henhold til det pågældende lands lovgivning. | |
| SKM2008.910.SR | Et selskab blev løbende pålignet skat i udlandet i takt med færdiggørelsen af den enkelte entreprise. I Danmark skete hele beskatningen på tidspunktet for den endelige levering af entreprisen. Der skulle gives nedslag for den betalte skat i udlandet uanset, at skattebetalingen skete i forskellige indkomstår i de to lande. Nedslag godkendt. | |
| SKM2007.478.SR | Der kunne ikke gives nedslag for betalt skat i Hong Kong af aktieoptioner retserhvervet inden flytning til Hong Kong. Nedslag nægtet. | |
| Andre afgørelser | ||
| TfS 1988, 429 SKM | Skattedepartementet erklærede sig enig i, at princippet i LSR-kendelse 1976, nr. 99 må følges, uanset at den del af indkomsten, der er beskattet i udlandet, ikke kan opgøres direkte. Henvendelsen vedrørte nedslag for udenlandske fragtskatter. Nedslag i fragtskatter. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed