C.E.9.3.1 Hvornår kan dødsboet beregne passivpost?
Indhold
Dette afsnit beskriver, hvornår et dødsbo kan beregne passivpost.
Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af passivpost.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Når værdien af udskudt skat indgår i aktivets værdiansættelse
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter. Se afsnit C.E.3.1.1 Definition af dødsboer der er selvstændige skattesubjekter om definition af dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter.
Reglen omfatter også dødsboer, der beskattes efter reglerne om uskiftede boer i DBSL (dødsboskatteloven) afsnit III, når der sker udlodning med succession til legatarer og/eller arvinger, der ikke er afdødes livsarvinger. Se afsnit C.E.4.2.5.2 Udlodningsmodtagers skattepligt vedrørende aktiver der er udloddet om udlodning.
Regel
Når dødsboet udlodder aktiver med succession, kan dødsboet beregne passivposter til at udligne eventuelle fremtidige skattetilsvar. Passivposten trækkes fra, når den afgiftspligtige arvebeholdning gøres op. Dødsboet kan også beregne passivposter vedrørende en længstlevende ægtefælles overtagelse af aktiver, der stammer fra den længstlevendes egen andel af fællesboet. Se BAL (boafgiftsloven) § 13 a, stk. 1.
Passivposter bruges også, når skifteretten eller bobestyreren beregner bo- og tillægsboafgift, idet de trækkes fra den afgiftspligtige arvebeholdning. Passivposterne anses for udlagt sammen med aktivet og kan desuden - afhængig af parternes aftale - bruges, når dødsboet beholdning fordeles internt mellem arvingerne. Se bemærkningerne til § 1, nr. 19 i 1996-97 - L 91 (som fremsat): Forslag til ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver (Boafgiftsloven).
Passivposten vedrørende de aktiver, der - før, under og efter skiftet - tilhører den længstlevende ægtefælles andel af fællesboet, trækkes fra ved opgørelsen af
- hele fællesboet
- værdien af de aktiver som ægtefællen modtager som boslod.
Se bemærkningerne til § 2, nr. 5 i 1998-99 - L 87 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove mv.
Bemærk
Ved beskatning af dødsboer har passivposterne kun betydning i ganske specielle situationer, fx ved begrænsninger i adgangen til succession efter DBSL (dødsboskatteloven) § 37, stk. 2. Se afsnit C.E.3.4.3.5 Udlodning til modtagere der ikke er nære slægtninge mv. om udlodning til modtagere, der ikke er nære slægtninge m.m. og afsnit C.E.3.3.4.3.1 Konsekvenser for dødsboet om beskatning i dødsboet ved udlodning uden succession.
Se også
Se afsnit
- C.E.9.3.2 om hvordan dødsboet kan beregne passivpost efter BAL (boafgiftsloven) § 13 a
- C.E.9.3.3 om Skattestyrelsens ændring af passivposter og dødsboets klagemuligheder.
Når værdien af udskudt skat indgår i aktivets værdiansættelse
Når dødsboet ved sin værdiansættelse af et aktiv har taget hensyn til den udskudte skat, kan dødsboet ikke samtidig beregne passivpost efter BAL (boafgiftsloven) § 13 a, sådan at der gives dobbelt nedslag for den udskudte skat. Se SKM2011.406.SKAT om værdiansættelse ved overdragelser med succession.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser |
|
|
SKM2021.114.LSR | Sagen drejede sig om opgørelsen af passivposten i forbindelse med arveudlæg af anparter, som blev udlagt med succession. Landsskatteretten fandt, at det i overensstemmelse med praksis herom er muligt at opgøre kursværdien af den udskudte skat i stedet for at anvende boafgiftslovens § 13 a til at opgøre passivposten. Ved den konkrete vurdering af kursværdien af den udskudte skat fandt Landsskatteretten på baggrund af en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder, at der kunne anvendes en efter-skat-rente på 2,6 % og en tidshorisont på 20 år, således at kursværdien blev fastsat til kurs 60. Landsskatteretten fandt herved, at der ved en fastsættelse af kursværdien til kurs 60 var taget passende hensyn til, at anparterne blev udlagt med succession. | |
SKM2014.871.LSR | Der kunne ikke ske succession i konto for opsparet overskud, da der ikke kunne succederes i den virksomhed, som kontoen vedrørte. Der skulle derfor beregnes passivpost efter BAL (boafgiftsloven) § 13 a. | |
Styresignaler | ||
SKM2011.406.SKAT | Ved overdragelse med succession kan dødsboet tage hensyn til udskudt skat med den største af beløbene:
| Styresignal der følger op på Landsskatterettens kendelse SKM2008.876.LSR |
Læs også:
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed