C.E.6.2 Skifteretlige årsager til genoptagelse
Indhold
Dette afsnit beskriver årsager til, at skifteretten genoptager et afsluttet dødsbo.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Regel
- Vurderingen af om genoptagelsen har skattemæssige konsekvenser.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, der er afsluttede, og hvor skifteretten beslutter at genoptage eller omgøre skiftet.
Regel
Skifteretten kan genoptage et afsluttet dødsbo af flere grunde. De årsager, der har skattemæssig betydning, er navnlig
- yderligere aktiver eller passiver er kommet til efter skiftebehandlingen er afsluttet
- arven er fordelt forkert, fx er der kommet hidtil ukendte arvinger til.
Se DSL § 20 og DSL kapitel 29.
Vurdering af om genoptagelsen har skattemæssige konsekvenser
Ikke enhver skifteretlig genoptagelse af et afsluttet bo kan anses som genoptagelse i skattemæssig henseende.
Skattemæssig genoptagelse forudsætter normalt, at det - efter at det oprindelige bo er afsluttet - konstateres, at afdøde efterlod sig yderligere aktiver eller passiver, som ikke var kendt under skiftebehandlingen.
Det betyder ikke noget skattemæssig for dødsboet, hvis skifteretten genoptager dødsboet, fordi arven er fordelt forkert.
Hvis skifteretten genoptager dødsboet, fordi en hidtil ukendt arving er dukket op, kan det dog have skattemæssig betydning, hvis den længstlevende ægtefælle har fået det oprindelige bo udleveret som uskiftet bo. Efter kendskab til den nye arving kan den oprindelige skifteform være fastsat med urette, da skifteformen i stedet for skulle være skiftet bo - enten privat skifte eller skifte ved bobestyrer. I det tilfælde vil skifteretten genoptage dødsboet og omgøre sin første beslutning om skifteform.
Se afsnit C.E.6.1 Skattemæssig behandling af et genoptagelsesbo om de skattemæssige konsekvenser.
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
