Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

C.E.3.7.1 Dødsboer omfattet af reglerne for begrænset skattepligt

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke dødsboer der er omfattet af reglerne om begrænset skattepligt.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Insolvens har ingen betydning
  • Udenlandsk skiftemåde har ingen betydning
  • Uskiftet bo og boudlæg har ingen betydning.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, hvor en dansk skifteret ikke er involveret i skiftebehandlingen, der fuldt ud sker i udlandet.

Regel

Reglerne i DBSL kapitel 9 gælder for dødsboer, der behandles i udlandet, og som er begrænset skattepligtig af indkomst som nævnt i KSL § 2 og i kulbrinteskatteloven. Se DBSL § 53, stk. 1.

Bemærk

Hvis en dansk skifteret har medvirket til skiftet, er dødsboet ikke omfattet af reglerne i kapitel 9. Dødsboet behandles i stedet efter de almindelige regler i dødsboskatteloven.

Insolvens har ingen betydning

Selvom et begrænset skattepligtigt dødsbo er insolvent, skal dødsboet ikke beskattes efter reglerne om insolvente dødsboer i DBSL kapitel 8. Det betyder derfor ikke noget for dødsboets skattemæssige behandling, om det begrænsede skattepligtige dødsbo er insolvent, eller om dødsboet eventuelt er taget under konkursbehandling i udlandet. Se DBSL § 53, stk. 2.

Udenlandsk skiftemåde har ingen betydning

Når den skattemæssige behandling af dødsboet sker efter DBSL kapitel 9, betyder det ikke noget, hvordan dødsboet er behandlet i udlandet. Reglerne gælder derfor også, selvom

  • der ikke sker et skifte i udlandet
  • den længstlevende ægtefælle er enearving
  • der undtagelsesvis er regler i udlandet, der svarer til de danske regler om uskiftet bo.

Uskiftet bo og boudlæg har ingen betydning

Reglerne om

  • uskiftet bo (DBSL afsnit III) og
  • boudlæg (DBSL afsnit IV)

kan ikke bruges for et begrænset skattepligtigt dødsbo - fordi reglerne forudsætter, at en dansk skifteret har medvirket til udlevering af dødsboet.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.