Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

C.E.3.4.3.3.2 Når udlodningsmodtager overtager forskudsafskrivninger

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om udlodningsmodtager, der overtager forskudsafskrivninger.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af udlodningsmodtager.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter personer, der er udlodningsmodtager i et skiftet dødsbo, som er omfattet af DBSL § 3. Se C.E.3.1.2 Dødsboer omfattet af reglerne om afgrænsning af dødsboets indkomst og indkomstskattepligtens varighed om, hvilke dødsboer det er.

Reglen omfatter også personer, der modtager udlodning fra et dødsbo, som er omfattet af DBSL afsnit III, fordi den længstlevende ægtefælle beskattes efter reglerne om uskiftet bo mv. Se DBSL § 66, stk. 6, 2. pkt. og afsnit C.E.4.2.5.2 Udlodningsmodtagers skattepligt vedrørende aktiver der er udloddet om, hvornår det er tilfældet.

Regel

Modtageren af en erhvervsvirksomhed kan overtage afdødes forskudsafskrivninger på de betingelser, der gjaldt for afdøde. Se DBSL § 39, stk. 1, 1. pkt.

Hvis virksomheden udloddes til flere modtagere i forening, kan kun én af disse overtage forskudsafskrivninger. Se DBSL § 39, stk. 1, 2. pkt.

Bemærk

Når den længstlevende ægtefælles virksomhed udloddes til andre arvinger, gælder reglen også for de forskudsafskrivninger, som den længstlevende ægtefælle har foretaget. Modtageren kan derfor overtage den længstlevende ægtefælles forskudsafskrivninger på de betingelser, der gjaldt for denne. Se DBSL § 39, stk. 1, 1. pkt.

Begrundelse for at kun én udlodningsmodtager kan overtage forskudsafskrivninger

Hvis forskudsafskrivningerne skal efterbeskattes, skal efterbeskatningen gennemføres ved genoptagelse af afdødes skatteansættelser. Se DBSL § 87, stk. 4.

Hvis overtagelsen skulle kunne fordeles på flere udlodningsmodtagere, ville det være nødvendigt at have særdeles komplicerede regler for efterbeskatning i de tilfælde

  • hvor kun nogle af modtagerne udnyttede deres andel af forskudsafskrivningerne, eller
  • hvis én af udlodningsmodtagerne anmodede om efterbeskatning før tiden efter de almindelige regler herom i afskrivningsloven

Se afsnit C.C.2.4.3.7 Hvis forudsætningerne for forskudsafskrivning ikke er opfyldt. Efterbeskatning om efterbeskatning af forskudsafskrivninger.

Se også

Se også afsnit

  • C.E.3.4.3.1 om betingelser for succession
  • C.E.3.4.3.2 om retsvirkninger af succession
  • C.E.3.4.3.3.1 når visse ejendomme udloddes med succession
  • C.E.3.4.3.4 om udlodning til nære slægtninge mv.
  • C.E.3.4.3.5 om udlodning til modtagere, der ikke er nære slægtninge mv.
  • C.E.3.4.3.6 om udlodningsmodtager, der ikke er hjemmehørende i Danmark
  • C.E.3.4.3.7 når hovedaktionæraktier indgår i udlodning.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.