Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

C.E.3.3.3.2.1.5 Renter ved acontoudlodning og renter af boslod eller arvelod

Indhold

Dette afsnit beskriver regler om renter ved acontoudlodning og renter af boslod eller arvelod.

Se afsnit C.E.14 Definitioner og forklaringer om definition af boslod, arvelod og legat.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 Hvornår er et dødsbo skattefritaget? om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når en længstlevende ægtefælle, arving eller legatar betaler renter til dødsboet i forbindelse med udlodning af et aktiv, er renteindtægten ikke skattepligtig for dødsboet. Se DBSL § 26, stk. 1.

Renterne kaldes også mellemrenter, der er en almindelig skifteretlig praksis ved acontoudlodning af aktiver. Mellemrenter er karakteriseret ved, at de ville have givet dødsboet et afkast, hvis dødsboet havde beholdt aktiverne indtil skæringsdagen. Hovedeksemplerne er kontanter og værdipapirer. Efter praksis beregnes mellemrenten ud fra, hvad dødsboet kunne have tjent - med fradrag af hvad dødsboet i så fald skulle have betalt i skat. I konsekvens heraf anses mellemrenten efter praksis ikke at have nogen virkning på, hvad dødsboet eller arvingerne skal betale i skat.

Når dødsboet udbetaler et beløb som rente eller udbytte af boslod, arvelod eller legat, har dødsboet heller ikke fradragsret for renterne eller udbyttet. Se DBSL § 26, stk. 2.

Beløbet skal behandles, som om der er tale om henholdsvis boslod, arvelod eller legat.

Bemærk

Udlodningsmodtagere har heller ikke fradragsret for betalte renter i forbindelse med acontoudlodning og er ikke indkomstskattepligtige af modtagne renter af boslod, arvelod eller legat. Se afsnit C.E.3.4.4 Renter ved acontoudlodning og renter af boslod eller arvelod om beskatning af udlodningsmodtageres renter ved acontoudlodning og renter af boslod eller arvelod.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.