Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

C.E.3.1.4.2.4 Arvings køb fra dødsboet

Indhold

Dette afsnit beskriver de skattemæssige forhold ved en arvings køb af aktiver fra dødsboet.

Afsnittet indeholder:

  • Personer og dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Retningslinjer.

Personer og dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for en arving og for et dødsbo, der træffer aftale om, at arvingen køber et aktiv fra dødsboet.

Regel

Når en arving køber et aktiv af dødsboet, er købet også en udlodning i dødsboskattelovens forstand. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 96, stk. 1, 1. pkt.

Når købsarving og dødsbo har aftalt en anden overtagelsesdag end skæringsdagen i boopgørelsen, skal dødsboet opfylde kravene for oplysning til Skattestyrelsen om acontoudlodning, hvis købet skal have skattemæssig virkning før skæringsdagen i boopgørelsen. Det gælder den skattemæssige virkning for både dødsboet og den arving, der har købt af dødsboet. Se DBSL (dødsboskatteloven) § 5, stk. 2.

Når dødsboet ikke opfylder alle kravene til oplysning om acontoudlodning, vil indkomstskattepligten vedrørende aktivet først overgå fra dødsboet til arvingen på skæringsdagen i boopgørelsen, uanset den trufne købsaftale.

Se afsnit

  • C.E.3.1.4.2.2. om dødsboets oplysningspligt om acontoudlodning
  • C.E.3.1.4.2.3 om konsekvenser, hvis dødsboet ikke overholder sin oplysningspligt om acontoudlodning
  • C.E.9 om værdiansættelser efter BAL (boafgiftsloven) § 12.

Retningslinjer

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fristen for at oplyse Skattestyrelsen om acontoudlodningen begynder at løbe fra den aftalte overtagelsesdato, uanset hvornår købsaftalen er truffet.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.