Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

C.D.9.8.3 Skattepligtig fusion

Der kan ikke gennemføres en skattefri fusion af en fond og en forening, hvor begge er omfattet af fondsbeskatningsloven.

Visse fusioner vil kun kunne gennemføres som skattepligtige fusioner. Dette gælder for fonde mv., der ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven, fordi de ikke opfylder fondslovenes kapitalkrav eller, fordi de er undtaget fra fondslovene.

Hvis sådanne fonde er skattepligtige, vil de almindeligvis være skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, som ikke er nævnt i fusionsskatteloven. ►◄

Se tillige afsnit C.D.9.8.2 Skattefri fusion om andre tilfælde, hvor fusionsdefinitionen i FUL § 1, stk. 3, ikke er opfyldt, fordi der ikke er civilretlig hjemmel til at gennemføre en fusion uden likvidation af den indskydende fond.

Foretager en fond eller en forening en skattepligtig fusion, skal den ophørende fond eller forening skattemæssigt behandles som i opløsningstilfældet. Den ophørende fond mv. kan dog uddele sine aktiver til den modtagende enhed, og den ophørende fond mv. har mulighed for fradrag for uddelingerne efter FBL § 4, stk. 1. Den formuefordel, som tilflyder den modtagende fond eller forening ved fusionen, må sidestilles med en gave. Om fonden mv. er skattepligtig af et sådant gavebeløb, afgøres efter FBL § 3, stk. 6. Se C.D.9.5.5.1 om gaver til fonde, der ikke er familiefonde.

Skattepligtig fusion kan foretages med tilbagevirkende kraft. Se afsnit C.D.5.1 Fusioner - skattepligtige om en uddybende beskrivelse af skattepligtige fusioner.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.