Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

C.D.9.5.7 Bundfradrag

Indhold

Dette afsnit handler om fondes bundfradrag.

Fonde skal ved opgørelsen af indkomsten før særlige fradrag for uddelinger og hensættelser kun medregne den øvrige indkomst, i det omfang denne overstiger et bundfradrag på 25.000 kr. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 2.

Bundfradraget foretages i den samlede indkomst, der ikke er erhvervsmæssig indkomst (indkomst fra erhvervsmæssig virksomhed). Det er således kun de samlede ikke-erhvervsmæssige nettorenteindtægter, nettokursgevinster og nettoaktieavancer samt skattepligtige udbytter, gaver og ejendomsavancer mv., der reduceres med bundfradraget. Afgiftspligtige gaver indgår derimod ikke i den indkomst, der reduceres med bundfradraget.

Bundfradraget foretages inden fradrag for uddelinger og konsolideringsfradrag.

Der kan ikke ske fremførsel af et underskud svarende til bundfradraget, hvis der foretages uddelinger eller hensættelser af samme størrelse som indkomsten opgjort efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 3. Dette svarer til, at underskud, der fremkommer ved, at uddelinger og hensættelser overstiger den efter FBL (fondsbeskatningsloven) § 3 opgjorte indkomst, ikke kan fremføres.

I FBL (fondsbeskatningsloven) § 3, stk. 2, 4. og 5. pkt. findes dog en særregel vedrørende fradragsberettiget nettotab efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven. Se afsnit C.D.9.6.5 Fremførsel af underskud om fremførsel af underskud.

En ikke-udnyttet del af et bundfradrag, der skyldes, at den ikke-erhvervsmæssige indkomst er mindre end 25.000 kr., kan ikke modregnes i eventuel positiv erhvervsmæssig indkomst.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.