Indhold

Dette afsnit beskriver de grundlæggende forudsætninger for at være skattepligtig efter fondsbeskatningsloven, dvs. hvem der er omfattet af loven.

Hvem er omfattet af fondsbeskatningsloven?

Fondsbeskatningsloven omfatter følgende grupper:

1. Fonde, der er omfattet af fondsloven eller af erhvervsfondsloven, medmindre fonden er undtaget fra disse love. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 1.
2. Foreninger (brancheforeninger mv.), der er omfattet af fondsloven, og for så vidt foreningen ikke er omfattet af FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 3. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 2.
3. Arbejdsmarkedssammenslutninger, hvilket vil sige foreninger, der er omfattet af fondsloven, og som forhandler overenskomst mv. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 3.
4. Fonde og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, Færøerne eller Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Se FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 4. Ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 er FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 4, blevet ændret. Herefter omfatter reglen fonde, trusts og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, hvis ledelsen har sæde her i landet. Det gælder både, når trusten m.v. både i udlandet og Danmark anses for et selvstændigt skattesubjekt, og når trusten mv. i udlandet anses for et selvstændigt skattesubjekt og i Danmark anses for transparent.

Kun fonde og foreninger, der er omfattet af enten fondsloven eller erhvervsfondsloven, er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter således ikke fonde og foreninger, der generelt eller konkret er undtaget fra fondsloven, se lovens § 1, stk. 4-5 eller fra erhvervsfondsloven, se lovens § 3.

Se også

Se også afsnit

• C.D.9.1.3.3 om institutioner, der ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven.
• C.D.9.1.5.2 om udenlandske fonde og andre selvejende institutioner, hvis ledelse har sæde her i landet.

Ad a.

De erhvervsdrivende fonde, der er omfattet af erhvervsfondsloven, skal registreres i Erhvervsstyrelsen. Se EFL kapitel 3. Registreringen er en betingelse for, at fonden opnår retsevne, hvis fonden er stiftet efter 1. januar 1985. Erhvervsstyrelsen foretager den begrebsmæssige afgrænsning ved registreringen.

For de fonde, der er omfattet af fondsloven, stilles der ikke krav om en registrering hos fondsmyndigheden, men der skal dog sendes visse oplysninger til fondsmyndigheden, Civilstyrelsen. Det er yderligere et krav, at fondens skattepligt er registreret, eventuelt moms og/eller A-skat mv. hos Skattestyrelsen. Se afsnit C.D.9.1.3.1 Ikke-erhvervsdrivende fonde om ikke-erhvervsdrivende fonde. Denne registrering sker også hos Erhvervsstyrelsen, men den må ikke forveksles med den fondsretlige registrering efter erhvervsfondsloven.

Både fonde omfattet af fondsloven og fonde omfattet af erhvervsfondsloven skal registrere fondens reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system. SE FL §§ 4-5 og EFL § 21 A.

Det er Skattestyrelsen, der afgør, om en fond er skattepligtig efter fondsbeskatningsloven eller anden lov. Det sker, når stiftelsen af fonden eller instituttet anmeldes. Grundlaget for afgørelsen er de konkrete forhold, herunder vedtægter, fundats mv. Se afsnit C.D.9.1.3.3 Institutioner, der ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven om institutioner, der ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven.

Ad b.

De foreninger, der er omfattet af fondsloven og dermed skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, er faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne tilhører. Foreningerne må ikke forhandle overenskomster eller anvende deres midler til konfliktunderstøttelse. En forening af foreninger, også kaldet hovedforeninger, vil være omfattet af den samme bestemmelse i fondsbeskatningsloven.

Ad c.

De foreninger, der er omfattet af fondsloven og dermed skattepligtige efter denne bestemmelse i fondsbeskatningsloven, er arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, der forhandler overenskomster eller anvender deres midler til konfliktunderstøttelse. 

Ad d.

Udenlandske fonde og andre selvejende institutioner, hvis ledelse har sit sæde her i landet, er skattepligtige her til landet. Sådanne fonde sidestilles skattemæssigt med danske fonde.

Udenlandske foreninger, der varetager opgaver sidestillet med danske foreninger omfattet af fondsloven, vil ikke blive omfattet af denne bestemmelse, hvis de har ledelsens sæde her i landet. De vil i stedet være omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6.

Udenlandske trusts

Ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 blev FBL (fondsbeskatningsloven) § 1, stk. 1, nr. 4, ændret. Fonde, trusts og andre selvejende institutioner, der er oprettet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor fonden, trusten eller den selvejende institution eventuelt er indregistreret. En trust, der efter udenlandske regler må anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, men som efter danske regler ikke anses for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt, omfattes af dansk skattepligt, hvis trusten ville have haft ledelsens sæde her i landet, hvis den havde været et selvstændigt skattesubjekt i Danmark.

Trusts mv. stiftet i udlandet med ledelsens sæde i Danmark, beskattes dog ikke efter fondsbeskatningsloven, hvis indkomsten er omfattet af LL (ligningsloven) § 16 K, eller der er betalt afgift efter reglen i FBL (fondsbeskatningsloven) § 3 A eller 3 C. 

Ændringen har virkning for indkomstår, der begynder fra og med den 3. oktober 2018. For en trust, der som følge af ændringerne bliver skattepligtig til Danmark, anses aktiver og passiver for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien den første dag under dansk skattepligt. SEL (selskabsskatteloven) § 4 A finder tilsvarende anvendelse, idet den første dag under dansk skattepligt anses for tilflytningstidspunktet.

Se også

Se også afsnit

• C.B.2.15.2 Beskatning af udenlandske trusts (fonde), hvor det beskrives, hvornår en udenlandsk trust mv. efter dansk skattepraksis anses for at være henholdsvis et selvstændigt skattesubjekt eller transparent
• C.B.2.15.3 Udenlandske trusts (fonde) - stiftet/indskud 1. juli 2015 eller senere, hvor LL (ligningsloven) § 16 K beskrives
• C.D.1.4.2 om udenlandske selskaber og foreninger, hvor SEL (selskabsskatteloven) § 4 A beskrives.