Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

C.D.8.9.2 Grundejerforening

Indhold

Afsnittet beskriver grundejerforeningers skattemæssige status.

Afsnittet indeholder:

  • Civilretligt
  • Skatteretligt
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit C.D.8.9.1 Opgørelsen af den skattepligtige indkomst om opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de foreninger mv., der er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6.

Civilretligt

En grundejerforening er en sammenslutning af grundejere i et område - som regel med medlemspligt. Formålet med foreningen er at varetage medlemmernes fælles grundejerinteresser fx i forbindelse med byggemodning, fællesarealer eller andet.

Skatteretligt

Grundejerforeninger anses normalt for at være selvstændige skattesubjekter omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Det følger blandt andet af Højesterets dom i UfR 1979, 469 HRD.

I dommen havde en grundejerforening optaget et byggemodningslån i en bank. Foreningen havde 261 medlemmer, der alle var parcelejere. Efter vedtægterne skulle medlemmerne betale et årligt bidrag på 3000 kr. til grundejerforeningen til at dække en forholdsmæssig andel af grundejerforeningens udgifter på banklånet. Hvis et medlem misligholdt sin forpligtelse, kunne grundejerforeningen kræve hele medlemmets andel indbetalt. Højesteret fandt, at medlemmerne ikke over for banken havde en direkte forpligtelse til at betale sin andel af banklånet.  Der påhvilede derimod medlemmerne en aktuel gæld over for grundejerforeningen, og medlemmerne kunne på den baggrund opnå fradrag for den del af bidraget, der var rente.

Det kan udledes af dommen, at grundejerforeningen blev anset for at være et selvstændigt skattesubjekt omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6. Det anføres således ikke i dommen, at foreningen kun har optrådt som befuldmægtiget for de enkelte grundejere. Det er således foreningen som sådan, der optager og hæfter for lånet over for banken, mens de enkelte grundejere alene hæfter over for foreningen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteret

UfR 1979, 469 HRD

En grundejerforening havde optaget et byggemodningslån i banken. Der påhvilede ikke medlemmerne en direkte forpligtelse over for banken, men medlemmerne hæftede alene over for foreningen.

Selvstændigt skattesubjekt.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.