C.D.8.9.1.2.4.5 Renteindtægter
Indhold
Dette afsnit beskriver skattepligten af renteindtægter for de foreninger mv., der er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6.
Afsnittet indeholder:
- Skattepligten af renteindtægter
- Renter af driftskapital
- Renter, der vedrører ikke-erhvervsmæssig virksomhed
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skattepligten af renteindtægter
Renteindtægter er skattefrie for de foreninger, der er omfattet af SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, medmindre der er tale om næringsvirksomhed eller renteindtægter af driftskapital, der er knyttet til en erhvervsmæssig virksomhed. Se blandt andet SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 1, nr. 6, og SEL (selskabsskatteloven) § 1, stk. 4.
Eksempel
I praksis er bl.a. indtægter af investeringsbeviser, renteindtægter af anfordringskonto og postgiro, renteindtægter af en obligationsbeholdning og renteindtægter af bankindeståender anset for at være skattepligtige indtægter. Det skyldes forbindelsen mellem indtægterne og den erhvervsmæssige virksomhed.
Se fx SKM2002.67.LSR. Afgørelsen vedrørte en forening, der ejede en udlejningsejendom og optog et betydeligt kreditforeningslån i ejendommen. Før lånoptagelsen var der overskud ved udlejningen. Låneprovenuet blev anvendt til investering i investeringsbeviser og obligationer. Efter lånoptagelsen var der underskud ved ejendommens drift, og afkastet af den investerede lånekapital blev bl.a. anvendt til dække underskuddet. Landsskatteretten fandt, at der dermed var en sådan forbindelse mellem foreningens erhvervsmæssige virksomhed med udlejning af ejendommen og foreningens indtægter fra beholdningen af værdipapirer, at udbytteindtægterne og renteindtægterne af den investerede lånekapital skulle medregnes til den skattepligtige indkomst.
Renteindtægter af driftskapital
Praksis på området finder også støtte i TfS 1993, 49 HRD, hvor nogle bankindeståender stammede fra en fonds erhvervsmæssige indtægter og måtte anses for driftskapital. Herefter var renteindtægterne også erhvervsmæssig indkomst.
Se også LSRM 1982, 76 LSR, hvor revisor anførte, at nogle renteindtægter var at betragte som afkast af passiv kapitalplacering, som ikke skulle medregnes i klubbens skattepligtige indkomst. Landsskatteretten fandt dog, at indeståendet måtte regnes til klubbens driftskapital. I SKD 1969.10.165 kunne indtægterne af bankindeståender heller ikke anses som skattefri anlægskapital.
For en forening, der udelukkende driver erhvervsmæssig virksomhed, er der ikke noget grundlag for at sondre mellem drifts- og anlægskapital.
Se TfS 1993, 257 ØLD hvor revisor anlagde den betragtning, at der gælder en stærk formodningsregel for, at indtægter af midler, der er anbragt som anlægskapital, er skattefrie. Afgørelsen vedrørte en fond, der udelukkende drev erhvervsmæssig virksomhed. Der var oparbejdet en større formue som resultatet af denne virksomhed. Retten fandt, at formuen i sin helhed var knyttet til virksomheden, og at renteafkastet af formuen derfor var skattepligtig indtægt. Der kunne ikke sondres mellem drifts- og anlægskapital. Retten udtalte således, at en sondring mellem drifts- og anlægskapital ikke havde støtte i hverken selskabsskatteloven eller forarbejderne dertil.
Renter, der vedrører ikke-erhvervsmæssig virksomhed
Renter, der ikke vedrører en erhvervsmæssig aktivitet, er skattefrie.
Se fx TfS 1985, 108 LSR. Afgørelsen vedrørte en forening, der havde til formål at hjælpe og bistå vurderingsmænd ansat i en kreditforening og at formidle vurderingsarbejde til medlemmerne. Foreningen fik et rentefrit lån på 1,5 mio. kr. hos kreditforeningen. Beløbet blev dels anvendt til at dække diverse omkostninger i forbindelse med stiftelsen, dels indsat på en bankkonto og anbragt i værdipapirer. Det fremgår af sagen, at det var uomtvistet, at foreningen ikke havde drevet erhvervsmæssig virksomhed - udover driften af en fast ejendom, som altid havde givet underskud - og at foreningens aktiver ikke stammede fra denne virksomhed. Renter og udbytter var derfor skattefri indkomst for foreningen.
I TfS 1996, 532 HRD blev renter af indestående på en indskudskonto for investeringsfond ikke anset for at have så nær en tilknytning til udlejning af en fast ejendom, at renterne hørte til erhvervsindtægten.
I LSRM 1972, 8 LSR kunne renter af indskud i Grundejernes investeringsfond ikke henføres til ejendommes driftskapital. Renterne skulle derfor ikke medregnes til indkomsten.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| TfS 1996,532 HRD | En kommanditist, henholdsvis interessent i to selskaber, der hver ejede og drev en udlejningsejendom, havde henlagt til investeringsfonds på grundlag af sin andel af selskabernes overskud og fratrukket henlæggelserne i den skattepligtige indkomst. Højesteret fandt, at renteindtægten, som stammede fra investeringsfondskonti, ikke kunne sidestilles med indtægter fra ejendommene. Renterne skulle herefter ikke medregnes i skatteyderens indkomst. Skattefri indtægt | |
| TfS 1993, 49 HRD | En fond havde som formål at investere i komplementarselskaber. Fonden varetog den overordnede styring af anpartsprojekterne og deltog aktivt i både iværksættelsen og gennemførelsen af projekterne. Retten fandt, at virksomheden var erhvervsmæssig. De gaver, som fonden modtog fra kommanditisterne, og som var en forudsætning for fondens fortsatte investering i komplementarselskaberne, var tæt forbundet til virksomheden og var derfor erhvervsmæssig indtægt. Erhvervsmæssig indtægt | Sagen er også omtalt i afsnit C.D.8.9.1.2.2 Skattefrie ikke-erhvervsmæssige indtægter |
| Landsretsdomme | ||
| TfS 1993, 257 ØLD | En fond drev udelukkende erhvervsmæssig virksomhed. Renteafkastet af en større formue, som var resultatet af virksomheden, var skattepligtig indtægt. Der kunne ikke sondres mellem drifts- og anlægskapital. Skattepligtig indtægt | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2002.67.LSR | En forening ejede en udlejningsejendom og optog et prioritetslån i ejendommen. Provenuet blev investeret i værdipapirer og afkastet blev bl.a. anvendt til at dække det underskud, der var ved ejendommens drift efter lånoptagelsen. Afkastet skulle medregnes ved den skattepligtige indkomst. Skattepligtig indtægt | Sagen er også omtalt i afsnit C.D.8.9.1.2.4.4 Aktieudbytte |
| TfS 1985, 108 LSR | En forening havde udover udlejning af fast ejendom, som altid havde givet underskud, ikke drevet erhvervsmæssig virksomhed. Foreningens aktiver stammede ikke fra denne virksomhed. Landsretten fandt derfor, at renter og udbytte af aktiverne ikke var skattepligtig indkomst. Skattefri indtægt | |
| LSRM 1982, 76 LSR | En autoforsikringsklub varetog medlemmernes interesser over for et forsikringsselskab. Klubben varetog forskellige administrative opgaver for selskabet og modtog provision herfor. Retten fandt, at virksomheden var erhvervsmæssig. Indestående på anfordringskonto og postgiro måtte regnes med til klubbens driftskapital. Skattepligtig indtægt | |
| LSRM 1972, 8 LSR | Et legat havde indtægter ved udlejning af ejendom. En del af ejendommens lejeforhøjelser var indbetalt til Grundejernes Investeringsfond. Bindingsbeløbene kunne ikke henføres til ejendommens driftskapital. Skattefri indtægt | |
| LSRM 1971, 109 LSR | En selvejende institution drev erhvervsmæssig virksomhed. Da institutionens obligationsbeholdning langt oversteg dens egenkapital, og den på samme måde som indeståender på bankkonti tjente den erhvervsmæssige virksomhed, var der tale om indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.
| |
| Andet | ||
| SKD 1969.10.165 | En selvejende institution repræsenterede rettighedshavere og inddrev af deres licenskrav. Institutionen havde i den forbindelse oparbejdet en fortjeneste, der var anvendt til at oparbejde en egenkapital. Institutionen blev anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Indbetalt licens, der skulle afregnes med rettighedshaverne kunne ikke anses som anlægskapital. Skattepligtig indtægt |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed