Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2023-2
<< >>

C.D.6.3.5 Frister for at gennemføre aktieombytning

Indhold

Dette afsnit handler om to forskellige 6-måneders frister. Der skelnes mellem den lovbestemte og den administrative. Fristerne er som udgangspunkt sammenfaldende.

Afsnittet indeholder:

  • Den lovbestemte 6-måneders frist
  • Den administrative 6-måneders frist
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Den lovbestemte 6-måneders frist

Aktieombytningen skal være gennemført inden for en periode på 6 måneder regnet fra første ombytningsdag. Se ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 36, stk. 4. Der kan dispenseres fra fristen. Told- og skatteforvaltningen har kompetencen til at imødekomme ansøgninger om forlængelse af fristen.

Den administrative 6-måneders frist

Herudover påføres tilladelser til skattefri aktieombytning ofte en administrativ frist, hvorefter ombytningen skal være foretaget senest 6 måneder efter afgørelsens dato. I modsat fald vil tilladelsen i nogle tilfælde kunne anses for bortfaldet. Reglen er begrundet i, at de forhold, der lå til grund for tilladelsen, kan ændre sig meget i løbet af 6 måneder. Da betingelserne for skattefri aktieombytning skal være opfyldt på ombytningstidspunktet, er det relevant at sætte en frist, inden for hvilken tilladelsen skal være udnyttet.

Der er dog tale om en frist, der kan forlænges på ansøgers anmodning, hvis der søges herom inden udløb af den oprindeligt fastsatte frist. Ved meddelelse af fristforlængelse må Skattestyrelsen sikre sig, at de forhold, der lå til grund for tilladelsen, ikke har ændret sig på en sådan måde, at tilladelsen ikke kan opretholdes. Uanset, at der gives fristforlængelse, skal den lovbestemte frist fortsat overholdes.

Eksempel 1

Modtages afgørelsen den 1. marts, og påbegyndes ombytningen dagen efter, forudsætter en forlængelse af den administrative frist, at der tillige dispenseres fra den lovbestemte frist.

Ansøger kan i sin ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning tilkendegive, hvornår aktieombytningen ønskes foretaget, så skattemyndighederne kan tilpasse tilladelsen hertil.

Eksempel 2

Indsendes ansøgningen i marts, og ønsker ansøger at foretage en regulering af vederlaget i marts det efterfølgende år, kan ansøgningen med fordel indeholde en angivelse af, at ombytningen tidligst ønskes påbegyndt den 1. oktober. En tilladelse kan herefter formuleres således, at den først er gældende fra den 1. oktober, eller den kan indeholde en angivelse af, at ombytningen skal være foretaget senest den 1. april det følgende år. Også i en sådan situation skal den lovbestemte frist overholdes.

Oversigt over domme, kendelse, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet og andre

SKM2005.272.TSS

Der er ansøgt om tilladelse til skattefri aktieombytning, hvor vederlaget er sammensat af en fast del bestående i aktier og kontanter og i en variabel del ligeledes bestående i aktier og kontanter. Told- og Skattestyrelsen finder, at det forhold, at samtlige aktier ikke blev udvekslet inden 6 måneders fristen i (dagældende) ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 13 stk. 4, medfører, at samtlige betingelser for skattefri aktieombytning ikke er opfyldte. Afslag.

Hvis den skattefri aktieombytning kun omfattede de på aftaletidspunktet udvekslede aktier kunne der derimod gives tilladelse.

Se også SKM2009.442.SKAT.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.