C.D.1.1.10.10.2 Indtægt
Indhold
I dette afsnit beskrives, hvilke indtægter der skal indgå ved opgørelse af minimumsindkomsten.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Opgørelse af indtægter
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Minimumsindkomsten udgør summen af indkomstårets indtægter som nævnt i LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 4, med fradrag for tab og udgifter efter LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 5-6. Ved ophør af et investeringsinstituts skattemæssige status som minimumsbeskattet opgøres minimumsindkomsten for tiden fra indkomstårets begyndelse indtil henholdsvis ophørstidspunktet eller overgangen til anden skattemæssig status. Se LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 3. Ved lov nr. 1179 a 8. juni 2021 er "indkomstårets" i LL (ligningsloven) § 16 c, stk. 3, ændret til "kalenderårets" med virkning fra og med den 1. januar 2022.
Opgørelse af indtægter
I beregningen af minimumsindkomsten skal følgende indtægter indgå (se LL § 16 C, stk. 4):
- Indtjente renter og løbende ydelser, begge fordelt over den periode, som indtægten vedrører. Med virkning fra og med den 1. januar2022 er det indtjente renter fratrukket indeholdt rentekildeskat og tillagt tilbagebetalt rentekildeskat og løbende ydelser fordelt over den periode, som indtægten vedrører. Ændring har virkning fra og med den 1. januar 2022. SE lov nr. 1179 af 8. juni 2021.
- Vederlag for udlån af værdipapirer.
- Indtjente udbytter efter LL (ligningsloven) § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og låntageres betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån.
- Gevinst på fordringer, jf. KGL (kursgevinstloven) § 14, stk. 1, i det omfang gevinsten ikke er omfattet af nr. 10. Gevinsten opgøres efter KGL (kursgevinstloven) § 26, stk. 5. Instituttet kan dog vælge at opgøre gevinst på alle konti i fremmed valuta efter gennemsnitsmetoden, jf. KGL (kursgevinstloven) § 26, stk. 4. Er gennemsnitsmetoden valgt, kan instituttet ikke senere vælge at opgøre gevinst efter KGL (kursgevinstloven) § 26, stk. 5.
- Gevinst på gæld omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 6.
- Gevinst på finansielle kontrakter omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29. Gevinsten opgøres efter KGL (kursgevinstloven) § 33.
- Gevinst ved afståelse af aktier mv., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier mv. omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 19 A, 19 B eller 19 C. Gevinst opgøres under anvendelse af ABL § 25 og § 26, stk. 2-4 og 6.
- Gevinst på aktier omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 19 A, 19 B eller 19 C samt udbytter og afståelsessummer efter LL (ligningsloven) § 16 B vedrørende samme aktier. Gevinst opgøres efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 23, stk. 7.
- Beløb, der er fremført som følge af nedrunding af minimumsindkomsten i LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 7 (nedrunding til nærmeste beløb deleligt med 0,10 pct. af bevisets pålydende).
- Gevinst på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, og som på erhvervelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet efter KGL (kursgevinstloven) § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 16. oktober 2009, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.
Se LL (ligningsloven) § 16 C, stk. 4.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| SKM2021.545.SR | I spørgsmål 4 kunne det ikke bekræftes, at afkast fra hybrid kernekapital var omfattet af formuleringen "Indtjente renter og løbende ydelser" i ligningslovens § 16 C, stk. 4, nr. 1. I spørgsmål 5 kunne det bekræftes, at en gevinst var skattefri, mens der ikke var fradrag for tab vedrørende hybrid kernekapital. I spørgsmål 6 blev det bekræftet, at gevinst og tab på hybrid kernekapital ikke skal indgå i minimumsindkomsten. I spørgsmål 9 blev det bekræftet, at hvis et minimumsbeskattede investeringsinstitut har investeret i hybrid kernekapital medførte det, at udbytter til et investeringsselskab skulle beskattes, da det minimumsbeskattede investeringsinstitut i den situation ikke kunne anses for udelukkende at investere i fordringer omfattet af kursgevinstloven og få andre aktiver. Skattestyrelsen bemærkede, at reglerne, der refereres til, er ændret med virkning fra den 1. januar 2022, jf. Lov 2021-06-08 nr. 1181. Efter lovændringerne ophæves reglen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 5. pkt. Efter lovændringen er alle udbytter fra et minimumsbeskattet investeringsinstitut til et investeringsselskab skattefrit. | Hybrid kernekapital |
| SKM2007.121.SR | I et bindende svar blev Skatterådet bedt om at tage stilling til, hvorvidt en række udenlandske investeringsforeninger ved opgørelsen af minimumsudlodningen efter LL § 16 C, stk. 2 og 3, kunne fordele kurtage, opgjort efter en nærmere beskrevet metode, forholdsmæssigt mellem aktier ejet i henholdsvis over og under 3 år. (Fra og med 2010 skelnes der ikke mere mellem aktier ejet i 3 år eller mere.) Endvidere blev Skatterådet anmodet om at bekræfte, at investeringsforeningerne ved opgørelsen af minimumsudlodningen ved konvertering af de regnskabsmæssige tal fra udenlandsk valuta til danske kroner kunne anvende principperne i skattekontrollovens § 3 A. Skatterådet fandt, at investeringsforeningerne ved opgørelsen af minimumsudlodningen ville kunne fordele kurtage forholdsmæssigt mellem aktier ejet i henholdsvis over og under 3 år. Til spørgsmålet om konvertering af de regnskabsmæssige tal fra udenlandske til danske kroner bemærkede Skatterådet, at foreningerne ikke havde pligt til at foretage denne konvertering, da de pågældende foreninger ikke var skattepligtige til Danmark. Fra og med indkomståret 2010 skal gevinst på aktier ejet i 3 år eller mere også udloddes. En udenlandsk investeringsforening, som blev registreret som udloddende i Danmark, havde ikke pligt til at foretage konvertering til danske kroner. | LL (ligningsloven) § 16 C, er nu ændret, og omfatter investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed