Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

C.D.11.3.3.5 Betydningen af en samlet medarbejderstab

Tilstedeværelsen af en samlet medarbejderstab (assembled workforce) kan have stor betydning for fastsættelsen af priser og vilkår for transaktioner - både i forhold til levering af løbende ydelser og ved enkeltstående transaktioner.

Ved fastsættelsen af armslængdevilkår og -priser for kontrollerede transaktioner skal der tages højde for de unikke kompetencer og den erfaring, der er hos virksomhedens medarbejderstab, og som anvendes ved en given aktivitet (levering af serviceydelser, salg, produktion, forskning og udvikling m.v.).

Flytning af enkelte medarbejdere mellem selskaberne i en koncern vil ofte ikke have nogen indvirkning på selskabernes indkomst. Dette kan eksempelvis være tilfældet, når enkelte medarbejdere fra et selskab i en periode arbejder for et andet selskab i koncernen, fordi der i det ene selskab i en kort periode er overkapacitet, mens der i samme periode er underkapacitet i det andet selskab. I en sådanne situationer skal selskabet, hvor medarbejderen er ansat, nogle gange kun have lønnen dækket af det selskab, som medarbejderen arbejder for.

I andre situationer, hvor medarbejdere flyttes fra et selskab til et andet selskab i samme koncern, skal det modtagende selskab betale det afgivende selskab for de omkostninger, selskabet har haft i forbindelse med ansættelse og oplæring af medarbejderne mv., og som det modtagende selskab sparer.

Der findes også situationer, hvor en medarbejder flyttes fra et selskab til et andet selskab i samme koncern, hvor det afgivende selskab skal betale det modtagende selskab for de forpligtelser, som den modtagende selskab overtager i forbindelse med fyrring, pension mv. og som det afgivende selskab dermed sparer. Se TPG 1.172 - 1.174.

Flytning af medarbejdere mellem forbundne parter kan indebære, at der sammen med medarbejderne flyttes eller gives adgang til værdifulde immaterielle aktiver. Det kan eksempelvis tænkes at være tilfældet, når en række nøglemedarbejdere i et selskab udlånes eller overføres til et nystiftet selskab i koncernen, for at give det nystiftede selskab adgang til den viden - knowhow mv. - der gennem en lang årrække er oparbejdet i det første selskab. Se TPG 1.175.

Når der sammen med flytningen af medarbejderne også flyttes værdifulde immaterielle aktiver mellem de forbundne parter, så skal flytningen af de immaterielle aktiver analyseres særskilt i overensstemmelse med indholdet i TPG kap. VI. Se herom afsnit C.D.11.6 Armslængdeprincippet i relation til immaterielle aktiver.

Når immaterielle aktiver overdrages fra et selskab til et andet, kan tilstedeværelsen af en medarbejderstab med unikke kompetencer og erfaring have stor betydning for værdien af de immaterielle aktiver. Dette gælder også, selvom medarbejderne ikke nødvendigvis flyttes sammen med de immaterielle aktiver. Ved fastsættelsen af armslængdevilkår og priser skal der tages højder herfor. Se TPG 1.176.

Se også

Se også TPG 1.172 - 1.176 og 6.139, 6.208 samt 9.68 og 9.86.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.