C.D.11.10.5 Captive insurance (koncerninterne forsikringspræmier)

I TPG kapitel X, afsnit E, er indeholdt vejledning til, hvordan koncerninterne forsikringspræmier skal behandles i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Se TPG 10.189-10.224. Fastlæggelsen af transaktionerne og fordelingen af risiko skal ske i overensstemmelse med TPG kapitel I. Se C.D.11.3 Identifikation, fastlæggelse og anerkendelse af kontrollerede transaktioner.

I TPG 1.190 er captive insurance beskrevet som den situation, hvor et koncernselskab tilbyder forsikring til de øvrige selskaber i koncernen. I TPG 10.191 er re-insurance beskrevet som den situation, hvor et selskab i koncernen tilbyder forsikring til uafhængige parter, som afdækkes af andre parter.

For koncerninterne forsikringspræmier og genforsikring skal der tages hensyn til at udøvelsen af risikominimerende funktioner falder ind under begrebet risikostyring, men ikke under kontrol med risiko. Se TPG 10.195 samt 1.61 og 1.65. Der er forskel på den specifikke risiko, som der forsikres, og den risiko, som påtages af forsikringsgiver. Dette skyldes at den forsikrede part ikke nødvendigvis altid er den, der har beslutningskompetencen til at lade sig forsikre, eller har kontrol med om risikoen materialiserer sig. Se TPG 10.195.

Der henvises til TPG punkt 10.197-10.199 for en nærmere gennemgang af, hvordan funktionerne i forbindelse med risikominimering og kontrol med risiko skal vurderes, herunder også hvorvidt forsikringstransaktionerne kan anses som forsikringer af reelle risici.

Forsikring kræver påtagelse af risiko fra den forsikringsgivende part. I tilfælde af at den forsikrede begivenhed indtræffer, vil forsikringshaver ikke lide noget potentielt økonomisk tab udover det omfang forsikringen dækker, da tabet udligner udbetalingen af forsikringen. Når det skal vurderes, om der faktisk er påtaget en risiko ved en koncernintern forsikring, skal det overvejes om den forsikrede part er eksponeret for de forsikrede risici, og hvorvidt forsikringsgiver har finansiel kapacitet til at bære et tab, såfremt at risikoen materialiserer sig. Se TPG 10.201-202.

Det fremgår også af TPG punkt. 10.203-10.208, at risikoen for de koncerninterne forsikringer i nogle koncerner kan minimeres ved risikodiversifikation, og at de i den forbindelse kan forsikre ikke-koncernrelaterede risici, for at diversificere risikoeksponering på deres udstedelse af forsikringer.

En koncernintern forsikringsgiver, som udliciterer alle aspekter af ansvaret for tegning og vurderingen af forsikringer, kan ikke påtage sig forsikringsrisikoen som beskrevet ovenfor. Se nærmere herom i TPG punkt. 10.213.

I TPG 10.214 er "fronting" arrangementer beskrevet. Af TPG 10.215 fremgår det at "fronting" arrangementer skal behandles under de samme principper, som for andre koncerninterne forsikringsforhold. Disse transaktioner skal behandles varsomt, særligt henset til at involveringen af en tredjepart ikke nødvendigvis medfører, at transaktionerne kan anses som armslængde.

I TPG 10.216-10.226 er givet vejledning til, hvordan koncerninterne forsikringspræmier og genforsikringspræmier skal prisfastsættes. Disse metoder skal ikke skal anses for udtømmende, og at den korrekte aflønning afhænger af sagens faktiske omstændigheder. Der er beskrivelse af CUP-metoden, aktuaranalyser og en kombineret ratio og return on capital-metode.

Koncernsynergier, som opstår på baggrund af de koncerninterne forsikringspræmier, skal fordeles mellem de forsikrede deltagere i den koncerninterne forsikringsordning. En synergieffekt kunne eksempelvis være en forbedret adgang til genforsikringsmarkedet.

Se eksempler på, hvordan sådanne synergieffekter kan fordeles mellem deltagerne i TPG 10.222 og 10.223.  

Agent salg kan eksempelvis opstå hvor et selskab i koncernen udbyder en forsikring på et produkt, hvor selve salget af produktet og forsikringen foretages af et andet selskab i koncernen. I sådanne tilfælde vil man kunne se et højere afkast for forsikringsgiver, end man ville hos uafhængige forsikringsgivere, som ikke sælger produkter sammen med forsikringen. Dette skal der tages højde for i armslængdebetalingen. I TPG 10.225 og 10.226 er indeholdt et eksempel på, hvordan der kan tages højde for dette, i forbindelse med armslængdebetalingen for agent salget.

Se også

C.D.2.4.4.4 om SEL (selskabsskatteloven) § 11 A, der handler om nægtelse af fradrag for koncerninterne forsikringspræmier med mindre der samtidig i "ikke uvæsentligt omfang" tilbydes tilsvarende forsikringer til uafhængige parter.