C.C.8.2 Bidragspligten
Indhold
Dette afsnit beskriver bidragspligten for selvstændigt erhvervsdrivende samt afgrænsningen over for lønmodtagere, honorarmodtagere og hobbyvirksomhed.
Afsnittet indeholder:
- Regel og ændringer med den gældende arbejdsmarkedsbidragslov
- Afgrænsning af selvstændigt erhvervsdrivende
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel og ændringer med den gældende arbejdsmarkedsbidragslov
Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 1 og § 2.
Alle fuldt og begrænset skattepligtige personer er omfattet af bidragspligten i AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 1.
Selskaber og andre sammenslutninger, der er omfattet af selskabsskatteloven eller af fondsbeskatningsloven, er ikke omfattet af bidragspligten i arbejdsmarkedsbidragsloven.
Udover de fuldt skattepligtige personer med erhvervsvirksomhed her i landet skal der også betales arbejdsmarkedsbidrag af indkomst realiseret af
- fuldt skattepligtige personer med indkomst fra udlandet, og
- begrænset skattepligtige personer med indkomst her fra landet
i det omfang, indkomsten kan anses som erhvervsmæssig og vedrører
- frit erhverv,
- fast driftssted eller
- fast ejendom.
Med den gældende arbejdsmarkedsbidragslov blev der ændret i retstilstanden fra og med indkomståret 2011, da det nu er afgørende, om den faste ejendom, det faste driftssted eller det frie erhverv er drevet erhvervsmæssigt. Tidligere var det afgørende, om indkomsten kunne anses som indkomst fra et fast driftssted i Danmark.
Baggrunden for denne ændring var, at arbejdsmarkedsbidraget nu er en skat. Det er også derfor, at det er de skattemæssige betragtninger, der skal bruges i vurderingen af, om et frit erhverv, et fast driftssted eller en fast ejendom er drevet erhvervsmæssigt eller ej.
I 1994 udtalte Told- og Skattestyrelsen, at en begrænset skattepligtig persons udlejning af et enkelt sommerhus blev anset for erhvervsmæssigt, men at det dog ikke kunne anses som fast driftssted. Der skulle derfor ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af lejeindtægten. Se TfS 1994, 402 TSS.
Med den gældende arbejdsmarkedsbidragslov skal der i tilfælde, hvor udlejning af sommerhus anses for erhvervsmæssig virksomhed, betales arbejdsmarkedsbidrag fra og med indkomståret 2011, da betingelsen om erhvervsmæssig indkomst er opfyldt. Se afsnit C.C.1.3.2.4 om sommerhusudlejning.
I 2003 fandt Landsskatteretten, at en person med bopæl i både Danmark og USA (dobbeltdomicil), som blev anset for at være skattemæssigt hjemmehørende i USA, ikke var omfattet af den tidligere arbejdsmarkedsbidragslov. Årsagen var, at den selvstændige erhvervsvirksomhed i form af udlejning af to udlejningsejendomme i Danmark ikke kunne anses for at være drevet fra et fast driftssted i Danmark. Se SKM2003.431.LSR.
Med den nye, gældende arbejdsmarkedsbidragslov skal der fra og med indkomståret 2011 betales arbejdsmarkedsbidrag i sådanne tilfælde vedrørende fast ejendom, da betingelsen om erhvervsmæssig indkomst er opfyldt.
Arbejdsmarkedsbidraget i forhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst samt lempelse
Da arbejdsmarkedsbidraget er en indkomstskat, skal den behandles på samme måde som øvrige skatter efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dette indebærer, at den kun kan opkræves, når Danmark har beskatningsretten til den pågældende indkomst efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Arbejdsmarkedsbidraget vil også indgå som en skat ved beregningen af lempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens lempelsesregler.
Se også
Se også vejledningen "Beregning af personlige indkomstskatter mv." (senest for 2013) om eksempler på lempelsesberegning af virksomhedsindkomst, både efter personskatteloven og efter virksomhedsskatteloven.
Arbejdsmarkedsbidraget kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst
Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 procent af bidragsgrundlaget. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 1.
Bidraget for virksomhedsindkomst opgjort efter AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) §§ 4 og 5 er fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Se LL (ligningsloven) § 8 M, stk. 1.
Bidraget trækkes fra i den personlige indkomst. Se PSL (personskatteloven) § 3, stk. 2, nr. 6.
Afgrænsning af selvstændigt erhvervsdrivende
I det omfang, der opstår afgrænsningsspørgsmål over for lønmodtagere, honorarmodtagere og hobbyudøvere, skal der, efter bemærkningerne til forslaget til den oprindelige arbejdsmarkedsfondslov (L 326 til lov nr. 448 af 30. juni 1993), bruges samme praksis som på skatteområdet, når det skal afgøres, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed eller ej. Dette har betydning, fordi det fremgår af bemærkningerne til den gældende arbejdsmarkedsbidragslov, at det ikke var hensigten, at der skulle ske ændringer af praksis for, hvornår der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.
Den nærmere baggrund for at foretage en afgrænsning af selvstændigt erhvervsdrivende er, at kun en erhvervsmæssig virksomhed skal betale arbejdsmarkedsbidrag af overskuddet, dvs. af et nettoresultat. Lønmodtagere og honorarmodtagere skal betale arbejdsmarkedsbidrag af bruttoindkomsten, fx løn eller et honorar. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2.
Selvstændig erhvervsvirksomhed er normalt kendetegnet ved, at virksomheden drives for egen regning og risiko med det formål at opnå et overskud. Følgende forhold kan indgå i vurderingen:
- Om indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre
- Om indkomstmodtageren ejer de maskiner og redskaber, der benyttes ved arbejdet
- Om arbejdet udføres fra egne lokaler
- Om indkomstmodtageren selv afholder udgifterne i forbindelse med arbejdets udførelse
- Om indkomstmodtageren er frit stillet med hensyn til at antage medhjælp.
Indtægt ved finansiel spred betting er omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 1, og beskattes efter PSL § 4 som kapitalindkomst, hvorfor indtægten alene af den grund ikke udløser arbejdsmarkedsbidrag. Hvis der derimod drives erhvervsmæssig virksomhed/næring med finansiel spread betting, skal der betales arbejdsmarkedsbidrag. Se SKM2013.348.SR.
Se også
Se også afsnit C.C.1 Selvstændig erhvervsvirksomhed.
Afgrænsning, selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager
En lønmodtager er kendetegnet ved at udføre arbejde efter arbejdsgiverens anvisninger og for dennes regning og risiko. Kriterier, der kan lægges vægt på ved vurderingen af, om der er tale om et tjenesteforhold, kan blandt andet være følgende:
- Hvervgiveren har almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder kunne foretage tilsyn og kontrol
- Indkomstmodtageren har udelukkende eller i overvejende grad samme hvervgiver
- Indkomstmodtageren har arbejdstid fastsat af hvervgiveren
- Vederlaget er beregnet som timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord mv.
- Hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet.
Se hertil SKM2022.17.BR hvor spørgsmålet i sagen var, om to polske el-arbejdere skulle anses for lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse med deres arbejde udført for H1 A/S, og om selskabet derfor var forpligtet til at indeholde og hæfte for skat og arbejdsmarkedsbidrag. Retten fandt efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder, sammenholdt med kriterierne anført i Skatteministeriets cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, at de polske el-arbejdere skulle anses som lønmodtagere. Retten lagde i den forbindelse vægt på,
- at de polske el-arbejdere primært havde arbejdet sammen med H1 A/S’ øvrige medarbejdere,
- at de blev instrueret og kontrolleret på stort set samme måde som de øvrige medarbejdere,
- at de polske el-arbejdere fakturerede H1 A/S for henholdsvis "elarbejde" og "samling af strømtavler",
- at de fakturerede for det antal timer, de havde arbejdet, og
- at der ikke forelå kontrakter eller lignende, der beskrev arbejdet eller regulerede mangelstilfælde.
Retten fandt på den baggrund, at H1 A/S reelt har båret den økonomiske risiko ved arbejdet.
Retten fandt videre, at de polske el-arbejdere ved selv at medbringe arbejdstøj og almindeligt værktøj samt afholde begrænsede udgifter til regnskabsbistand ikke havde afholdt udgifter, der ligger væsentligt ud over, hvad der er sædvanligt i lønmodtagerforhold.
Uanset at de polske el-arbejdere ikke havde ret til ferie og opsigelsesvarsel, at de selv tilrettelagde deres arbejdstid og i et vist omfang havde udført arbejde for andre, skulle de polske el-arbejdere anses for lønmodtagere.
Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at de i Polen var registreret som selvstændige erhvervsdrivende, og at de efter det oplyste er blevet beskattet i overensstemmelse hermed.
Retten fandt også, at H1 A/S hæftede for den manglende indeholdelse.
Det kunne ikke føre til andet resultat, at H1 A/S’ direktør havde oplyst, at han i forbindelse med ansættelsen havde søgt råd og vejledning hos skattemyndighederne.
Se også
- Afsnit C.C.1.2 om afgrænsningen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere og honorarmodtagere.
- Afsnit C.C.1.2.2 om praksis om afgrænsningen af selvstændigt erhvervsdrivende overfor lønmodtagere.
Afgrænsning, selvstændigt erhvervsdrivende eller honorarmodtager
En honorarmodtager er en person uden for et ansættelsesforhold, der modtager et vederlag, som indgår i den personlige indkomst. Vederlaget må ikke stamme fra en eventuel selvstændig erhvervsvirksomhed. Vederlaget kan modtages i både penge og naturalier. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2, stk. 1, nr. 2.
Landsskatteretten fandt modsat Skatterådet, at aktiviteterne i en kunstners hobbyvirksomhed omfattede en kreativt skabende og udstillende del, forfattervirksomhed og foredragsvirksomhed. Kunstnerens virksomhed som forfatter og foredragsholder drejede sig om kunstnerens kunstneriske virksomhed, den teori kunstneren benyttede sig af ved sit kreative virke, og de værker kunstneren skabte. Landsskatteretten fandt det derfor naturligt at betragte alle kunstnerens aktiviteter omkring den kunstneriske virksomhed under ét som én hobbyvirksomhed. Der blev herved lagt vægt på, at alle aktiviteterne drejede sig om kunstnerens kreative virke. Honorarindkomst vedrørende afholdte foredrag skulle derfor indgå i hobbyvirksomhedens samlede virksomhedsresultat. Se SKM2014.219.LSR.
Ydelser efter lov om biblioteksafgift regnes ikke med til bidragsgrundlaget. Se AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 3, nr. 2. Se dog afsnit C.C.8.3 Bidragsgrundlaget om bidragsgrundlaget, når virksomhedsordningen bruges.
Det fremgår af bemærkningerne til den gældende arbejdsmarkedsbidragslov, at honorarmodtagerområdet er udvidet. Betaling for immaterielle rettigheder, fx forfatterrettigheder, ophavsrettigheder, kunstnerrettigheder, patenter og lignende, skal nu også behandles som honorarer.
Det er dog en forudsætning for, at disse indkomster bliver omfattet af AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2, stk. 1, nr. 2, at de ikke allerede indgår i en eventuel erhvervsmæssig virksomhed.
Som eksempler på vederlag, der i almindelighed ikke anses for overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, er
- honorarer til musikere, skuespillere, forfattere og foredragsholdere
- ydelser til folketingsmedlemmer for deres skribent- og foredragsvirksomhed
- bestyrelseshonorarer, medmindre indtægten har særlig sammenhæng med et erhverv, der klassificeres som selvstændig erhvervsvirksomhed.
Enkeltstående honorarer anses som regel ikke som indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Ved vurderingen af, om honorarerne er enkeltstående eller løbende, kan det være nødvendigt at afgrænse, om indtægten er løn eller ej.
Visse erhvervsgrupper modtager vederlag, som ofte betegnes som honorarer, men bliver alligevel anset for at være selvstændigt erhvervsdrivende, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Det er fx:
- Bygningshåndværkere
- Entreprenører
- Arkitekter
- Rådgivende ingeniører
- Advokater og revisorer.
Disse anses også for selvstændigt erhvervsdrivende, selv om de kun driver deres virksomhed som bivirksomhed.
Se også afsnit C.C.1.2.3 Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for honorarmodtagere, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende om afgrænsningen af selvstændigt erhvervsdrivende over for honorarmodtagere, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende.
Eksempler på afgrænsning af selvstændigt erhvervsdrivende over for honorarmodtager
Der er et særligt problem i forbindelse med assurandører og distributører, hvor vederlaget umiddelbart har karakter af løn, men hvor nogle få skatteretligt er anset for at være selvstændigt erhvervsdrivende, mens de fleste er anset som lønmodtagere. Det er i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering af samtlige omstændigheder. Se TfS 1995, 458 VLR om en assurandør med to forskellige forsikringsselskaber som hvervgivere.
En forfatter af skolebøger skulle betale arbejdsmarkedsbidrag af honorarer ved forfattervirksomheden modtaget fra flere forlag. Se SKM2005.536.LSR.
En administrerende direktør i et selskab modtog en bonus i forbindelse med selskabets børsintroduktion fra selskabets hidtidige hovedaktionærselskab. Bonus blev udbetalt dels i kontanter, dels i form af aktier. Direktøren blev som honorarmodtager anset for at være bidragspligtig, og hele den udbetalte bonus var omfattet af bidragsgrundlaget. Se SKM2003.104.LSR.
En historieprofessor havde sideløbende med sin ansættelse en forfatter- og foredragsvirksomhed, som hverken kunne betegnes som lønmodtagervirksomhed eller som selvstændig erhvervsvirksomhed. Se SKM2007.35.ØLR.
Om praksis vedrørende honorarer fra bestyrelsesposter, se afsnit C.C.1.2.3 Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for honorarmodtagere, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for honorarmodtagere, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende.
Se også
Se også afsnit C.C.1.2 om afgrænsningen af selvstændigt erhvervsdrivende over for lønmodtager og honorarmodtagere.
Afgrænsning, selvstændigt erhvervsdrivende eller hobbyvirksomhed
Det er vigtigt at afgrænse selvstændig erhvervsvirksomhed over for hobbyvirksomhed, fordi hobbyudøveren ikke er bidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragsloven.
Det er ikke hensigten med AMBL ( arbejdsmarkedsbidragsloven) § 2, stk. 1, nr. 2, at ændre i hidtidig praksis om hobbyvirksomhed, hvorefter overskud af hobbyvirksomhed ikke regnes med i bidragsgrundlaget.
Ved hobbyvirksomhed forstås en aktivitet, der har det primære formål at pleje personlige interesser, og hvor indkomsterhvervelsen ikke er det væsentligste motiv for virket. Som eksempler på områder, hvor der er opstået afgrænsningsspørgsmål, kan nævnes:
- Lystgårdsdrift
- Bådudlejning
- Forskellige dyrehold mv.
I SKM2015.297.SR tog Skatterådet stilling til den skattemæssige behandling af indtægter fra streaming (reklame og andel af abonnementer) i forbindelse med onlinespil på internettet og fandt, at indtægten var erhvervet ved hobbyvirksomhed.
Se endvidere SKM2019.7.SR. I denne afgørelse fandt Skatterådet, at aktivitet vedrørende mining af bitcoins udgjorde en hobbyvirksomhed. Indtægten herfra var således ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig.
Se også
Se også afsnit C.C.1.2 Selvstændigt erhvervsdrivende i modsætning til lønmodtager og honorarmodtager Selvstændig erhvervsvirksomhed. Afgrænsning over for ikke erhvervsmæssig virksomhed (herunder hobbyvirksomhed).
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2007.35.ØLR | Sagsøgeren var professor i historie. Han udøvede samtidig en forfatter- og foredragsvirksomhed. Overskuddet ved forfatter- og foredragsvirksomheden udgjorde i de omhandlede indkomstår henholdsvis ca. 53.000 kr., ca. 104.000 kr., og 127.000 kr. Også i de forudgående og efterfølgende indkomstår havde der været overskud ved virksomheden, og overskuddet var stigende. Spørgsmålet i sagen var, om forfatter- og foredragsvirksomheden var selvstændig erhvervsvirksomhed, så sagsøgeren kunne bruge virksomhedsordningen. Landsrettens flertal henviste til forarbejderne til virksomhedsskatteloven og anførte, at sagsøgerens forfatter- og foredragsvirksomhed lå inden for eller i forlængelse af sagsøgerens fuldtidsstilling som professor. Forfatter- og foredragsvirksomheden var derfor en bibeskæftigelse. Landsrettens flertal henviste også til, at sagsøgeren ikke påtog sig en selvstændig økonomisk risiko og ikke havde væsentlige udgifter ved aktiviteten. Landsrettens flertal fandt, at sagsøgerens forfatter- og foredragsvirksomhed måtte høre under den kategori, der, som forudsat i forarbejderne til virksomhedsskatteloven, hverken kan betegnes som lønmodtagervirksomhed eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Landsrettens flertal tog ministeriets frifindelsespåstand til følge. | |
| TfS 1995, 458 VLR | En assurandør havde samarbejde med et forsikringsselskab, som ikke havde garanteret assurandøren nogen grundløn. Selskabet havde heller ikke refunderet nogen del af hans driftsudgifter. Han var derfor ikke ansat på funktionærlignende vilkår, og han tilrettelagde selv i meget vidt omfang sit arbejde. Assurandøren blev anset for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed i forhold til dette selskab og kunne benytte virksomhedsordningen. Assurandøren samarbejdede også med et andet forsikringsselskab, som havde sikret ham en fast minimumsløn i henhold til kontrakt og ydet tilskud til dækning af hans telefon-, kontor- og transportudgifter, og det blev lagt til grund, at hans lønforhold blev forhandlet af en lønmodtagerorganisation. Han måtte også anses for at være undergivet selskabets instruktionsbeføjelser, og assurandøren blev skattemæssigt anset som lønmodtager i relation til dette selskab. | |
| Byretsdomme | ||
| SKM2022.17.BR | Spørgsmålet i sagen var, om to polske el-arbejdere skulle anses for lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse med deres arbejde udført for H1 A/S, og om selskabet derfor var forpligtet til at indeholde og hæfte for skat og arbejdsmarkedsbidrag. Retten fandt efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder, sammenholdt med kriterierne anført i Skatteministeriets cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, at de polske el-arbejdere skulle anses som lønmodtagere. | |
| Landsskatteretskendelser og -afgørelser | ||
| SKM2014.219.LSR | Sagen drejede sig bl.a. om honorarindkomst modtaget af en kunstner for afholdte foredrag. Landsskatteretten udtalte, at aktiviteterne i klagerens hobbyvirksomhed omfattede en kreativt skabende og udstillende del, forfattervirksomhed og foredragsvirksomhed. Klagerens virksomhed som forfatter og foredragsholder drejede sig om hendes kunstneriske virksomhed, den teori hun benyttede sig af ved sit kreative virke, og de værker hun skabte. Landsskatteretten fandt derfor, at det var naturligt at betragte alle klagerens aktiviteter omkring hendes kunstneriske virksomhed under ét som én hobbyvirksomhed. Der blev herved lagt vægt på, at alle aktiviteterne drejede sig om klagerens kreative virke. Honorarindkomsten udgjorde derfor en del af resultatet i hobbyvirksomheden, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag. | |
| SKM2005.536.LSR | Klageren var ansat som ungdomsskoleleder og fik løn for dette arbejde. Herudover var klageren skolebogsforfatter inden for geografibøger til folkeskolen. Klageren havde i forbindelse med forfattelse og udgivelse af hver enkelt bog indgået en forlagsaftale med det enkelte forlag. Det fremgik af forlagsaftalerne, at
Forfatteren var i øvrigt garanteret et acontohonorar. Forfatteren modtog herefter en gang om året et honorar svarende til den fastsatte procentdel af udgivelsens bogladepris for de i det foregående år solgte bøger fra det resterende oplag. Klageren modtog i indkomstårene 2000 - 2003 henholdsvis 113.777 kr., 45.084 kr., 42.266 kr. og 54.994 kr. fra 3 forlag. Landsskatteretten fandt, at klageren var bidragspligtig af de modtagne honorarer efter arbejdsmarkedsfondsloven og lov om arbejdsmarkedets tillægspension. | |
| SKM2003.431.LSR | Klageren udrejste i 2001 til USA, men bevarede sin fulde skattepligt til Danmark og blev anset for skattemæssigt hjemmehørende i USA. Klageren havde i 2001 haft indtægter fra to udlejede ejendomme i Danmark - en ejerlejlighed og et helårshus. Det var ubestridt, at udlejningen blev administreret fra klagerens bopæl i USA. Der var enighed om, at klageren i indkomståret 2001 var fuldt skattepligtig til Danmark af overskuddet af de 2 udlejningsejendomme. Der var imidlertid uenighed om klageren var omfattet af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag af overskuddet af udlejningen eller ej. Landsskatteretten fandt, at der efter arbejdsmarkedsfondsloven ikke var hjemmel for at anse klageren som bidragspligtig af overskuddet af de 2 udlejningsejendomme i Danmark, idet den selvstændige erhvervsvirksomhed med udlejning af ejendomme ikke kunne anses for udøvet fra et fast driftssted i Danmark. | Afgørelsen kan kun bruges til og med indkomståret 2010. Se afsnit C.C.8.2 Bidragspligten. |
| SKM2003.104.LSR | Klageren var administrerende direktør i et selskab. Han modtog en bonus i forbindelse med selskabets børsintroduktion fra selskabets hidtidige hovedaktionærselskab. Bonus blev udbetalt dels i kontanter dels i form af aktier. Landsskatteretten fandt, at klageren var honorarmodtager og dermed arbejdsmarkedsbidragspligtig, og at hele den udbetalte bonus var omfattet af bidragsgrundlaget. | |
| Skatterådsafgørelser | ||
| SKM2019.7.SR | Skatterådet fandt, at aktivitet vedrørende mining af bitcoins udgjorde en hobbyvirksomhed, og at vederlæggelsen for afståede minede bitcoins skulle medregnes som virksomhedsindkomst i hobbyvirksomheden. Indtægten herfra var derfor ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig. | Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten. Se SKM2020.229.LSR. Spørgsmålet om arbejdsmarkedsbidragspligt var dog ikke omfattet af påklagen. |
| SKM2015.297.SR | Skatterådet tog stilling til den skattemæssige behandling af indtægter fra streaming (reklame og andel af abonnementer) i forbindelse med onlinespil på internettet. Efter oplysningerne om aktivitetens præg af fritidsinteresse, virksomhedens omfang og indtjening sammenholdt med den ringe økonomiske risiko og den udstrakte mulighed for at anvende virksomhedens aktiver privat, fandt Skatterådet, at indkomsten var erhvervet som led i hobbyvirksomhed. Det tilføjedes, at indkomsten fra hobbyvirksomhed på samme måde som honorarmodtageres indkomst skal opgøres efter et nettoindkomstprincip, jf. SL (statsskatteloven) § 4, idet fradrag for udgifter kun kan ske i det omfang, disse kan rummes i indtægten fra hobbyvirksomheden. Imidlertid betales der ikke arbejdsmarkedsbidrag af hobbyindkomst. Der blev ikke herved taget stilling til, hvorvidt eller i hvilket omfang, de enkelte udgifter kan fratrækkes eller afskrives ved opgørelsen af nettoindkomsten efter SL (statsskatteloven) § 4. Dette må bl.a. bero på en vurdering af, om der helt eller delvist er tale om private udgifter, eller om udgifterne har været forbundet med indkomsterhvervelsen, samt af, om udgifterne kan rummes i indkomsten fra hobbyvirksomheden. | |
| SKM2013.348.SR | En person, der "better" på forandring i markedsværdien af finansielle produkter, såkaldt finansiel spread betting, og opnår gevinst herved, er som udgangspunkt omfattet af KGL (kursgevinstloven) § 29, stk. 1, og skal derfor ikke betale arbejdsmarkedsbidrag heraf. Hvis der derimod drives erhvervsmæssig virksomhed/næring med finansiel spread betting, skal der betales arbejdsmarkedsbidrag af overskuddet. | |
| SKM2011.629.SR | Refereres i afsnit C.C.1.2.3 Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for honorarmodtagere, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for honorarmodtagere, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende. | Se tilsvarende afgørelse i SKM2011.623.SR, som er stadfæstet af Landsskatteretten, se SKM2012.437.LSR. |
| Andet | ||
| TfS 1994, 402 TSS | Told- og Skattestyrelsen blev i 1994 spurgt om en person, der havde boet i USA i de sidste 30 år, og som ejede et sommerhus i Danmark, som hun lejede ud, skulle betale arbejdsmarkedsbidrag. Sommerhuset blev udlejet gennem et bureau, som havde rådighed over huset hele året. Ejeren havde ikke sommerhuset til disposition, når hun ønskede det, men derimod i perioder, hvor bureauet ikke kunne leje det ud, max. 3 uger om året. Told- og Skattestyrelsen svarede, at hun drev selvstændig erhvervsvirksomhed med udlejning af fast ejendom. Efter arbejdsmarkedsfondsloven omfattede bidragspligten også personer, der var hjemmehørende i udlandet, når disse drev selvstændig erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet. Udlejning af et enkelt sommerhus medførte ikke fast driftssted, og skatteyderen skulle derfor ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af lejeindtægten. | Afgørelsen kan kun bruges til og med indkomståret 2010. Se afsnit C.C.8.2 Bidragspligten. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed