Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2026-2
<< >>

C.C.6.7.1 Regel

Retsvirkningen af succession er, at sælgeren ikke skal beskattes af de ved overdragelsen konstaterede fortjenester, og at køberen indtræder i sælgerens skattemæssige stilling for så vidt angår anskaffelsestidspunktet, -summen og -hensigten for de overdragne aktiver.

For køberen indebærer successionen også, at skattemæssige af- og nedskrivninger efter overdragelsen tager udgangspunkt i aktivernes af- eller nedskrevne værdier på overdragelsestidspunktet.

Reglerne om skattemæssig succession ved overdragelse i levende live fremgår af KSL § 33 C og KSL §§ 26 A og 26 B.

KSL §§ 26 A og 26 B omfatter overdragelse til ægtefælle.

KSL § 33 C omfatter overdragelse til:

  • børn og børnebørn
  • søskende
  • søskendes børn og børnebørn
  • samlever, der opfylder betingelserne i BAL § 22, stk. 1, litra d
  • nære medarbejdere
  • tidligere medarbejdere
  • tidligere ejere.

Adoptivbarns- eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Derimod kan der som udgangspunkt ikke overdrages med succession fra et barn til forældre, medmindre der er tale om overdragelse til en nær medarbejder, en tidligere nær medarbejder eller reglerne i forhold til tidligere ejere opfyldes.

Da betingelserne for succession ikke var opfyldte ved en søns overdragelse til sin far, skønt der var aftalt succession, kunne der ikke ske beskatning af genvundne afskrivninger ved farens salg af ejendommen. Se SKM2016.110.LSR.

Successionsmuligheder ved overdragelse af aktier mv. findes i ABL §§ 34, 35 og 35 A. Se afsnit C.B.2.13 Overdragelse med succession mv..

Efter KSL § 25 A, stk. 1, og SKM2015.446.LSR, skal indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed beskattes hos den af ægtefællerne, der i overvejende grad driver virksomheden. Denne ægtefælle kan bruge følgende regelsæt om:

  • medarbejdende ægtefælle, KSL § 25 A, stk. 3
  • lønaftale mellem ægtefæller, KSL § 25 A, stk. 7
  • fordeling af virksomhedens resultat mellem ægtefæller, KSL § 25 A, stk. 8.

Anvendelse af KSL § 25 A, stk. 1 og 8 gælder i alle tilfælde, hvor der drives erhvervsmæssig virksomhed, herunder også såkaldt passiv virksomhed, som fx solcelleanlæg og udlejningsejendomme - både efter personskatteloven og virksomhedsskatteloven.

Se nærmere om KSL § 25 A i:

► ◄

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Landsskatteretten

SKM2016.110.LSR

En landejendom med et areal på 11,8 ha ansås under hensyn til ejendommes generelle karakter og udnyttelsesmulighed for i overvejende grad at have bevaret sin karakter af landbrugsejendom trods et væsentligt boligelement og en mindre intensiv udnyttelse. Ejendommen kunne derfor ikke afstås skattefrit.

Beskatning af genvundne afskrivninger, hvor afskrivningerne var foretaget af den tidligere ejer, der var klagers søn, kunne ikke ske ved klagers salg af ejendommen, da succession fra søn til fader ikke havde lovhjemmel i KSL § 33 C.

Ændrer svaret på spørgsmål 2 i Skatterådets afgørelse, SKM2014.414.SR.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.