C.C.6.7.1 Regel
Retsvirkningen af succession er, at sælgeren ikke skal beskattes af de ved overdragelsen konstaterede fortjenester, og at køberen indtræder i sælgerens skattemæssige stilling for så vidt angår anskaffelsestidspunktet, -summen og -hensigten for de overdragne aktiver.
For køberen indebærer successionen også, at skattemæssige af- og nedskrivninger efter overdragelsen tager udgangspunkt i aktivernes af- eller nedskrevne værdier på overdragelsestidspunktet.
Reglerne om skattemæssig succession ved overdragelse i levende live fremgår af KSL (kildeskatteloven) § 33 C og KSL (kildeskatteloven) §§ 26 A og 26 B.
KSL (kildeskatteloven) §§ 26 A og 26 B omfatter overdragelse til ægtefælle.
KSL (kildeskatteloven) § 33 C omfatter overdragelse til:
- børn og børnebørn
- søskende
- søskendes børn og børnebørn
- samlever, der opfylder betingelserne i BAL (boafgiftsloven) § 22, stk. 1, litra d
- nære medarbejdere
- tidligere medarbejdere
- tidligere ejere.
Adoptiv- eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
Da betingelserne for succession ikke var opfyldte, skønt der var foretaget en successionsoverdragelse fra søn til fader, kunne der ikke ske beskatning af genvundne afskrivninger ved salg af ejendommen. Se SKM2016.110.LSR.
Successionsmuligheder ved overdragelse af aktier mv. findes i ABL (aktieavancebeskatningsloven) §§ 34, 35 og 35 A. Se afsnit C.B.2.13 Overdragelse med succession mv..
Efter KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 1, og SKM2015.446.LSR, skal indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed beskattes hos den af ægtefællerne, der i overvejende grad driver virksomheden. Denne ægtefælle kan bruge følgende regelsæt om:
- medarbejdende ægtefælle, KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 3
- lønaftale mellem ægtefæller, KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 7
- fordeling af virksomhedens resultat mellem ægtefæller, KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 8.
Anvendelse af KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 1 og 8 gælder i alle tilfælde, hvor der drives erhvervsmæssig virksomhed, herunder også såkaldt passiv virksomhed, som fx solcelleanlæg og udlejningsejendomme - både efter personskatteloven og virksomhedsskatteloven.
Se nærmere om KSL (kildeskatteloven) § 25 A i:
- afsnit C.A.8.4.1.1 Hovedregel for ægtefællers fordeling af overskud om hovedreglen for ægtefællers fordeling af overskud
- afsnit C.C.5.2.4.3 Fælles ejet og fælles drevet virksomhed om fælles ejet og fælles drevet virksomhed i virksomhedsordningen
- afsnit C.C.5.2.4.4 Overdragelse af virksomhed mellem ægtefæller om overdragelse af virksomhed mellem ægtefæller og virksomhedsordningen.
Bemærk, at Skatteministeren i høringssvaret til L 85 1999/2000 om justering af Pinsepakken oplyste, at det ikke var nødvendigt at indarbejde i lovforslaget, at ægtefæller kunne succedere efter KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 8, i en del af virksomhedsordningen, idet "fordelingen af virksomhedens konti...kan...baseres på administrativ praksis, som det er tilfældet for de øvrige situationer i KSL (kildeskatteloven) § 25 A..."
I SKM2021.524.SR bekræftede Skatterådet, at resultatet af en udlejningsvirksomhed skulle medregnes hos den ægtefælle, der drev - eller i overvejende grad drev - virksomheden, jf. KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 1. Skatterådet bekræftede endvidere, at ægtefællerne - der fremover ville deltage ligeligt i virksomhedens drift - kunne vælge at anvende reglen i KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 8, om fordeling af virksomhedens overskud, såfremt de i øvrigt opfyldte betingelserne i bestemmelsen. Dette gjaldt uanset hvem af ægtefællerne, der ejede virksomhedens aktiver. Skatterådet bekræftede også, at ved påbegyndelse af fordelingen af virksomhedens overskud ville ægtefællerne efter praksis indtræde i virksomhedsordningen, og at dette skulle ske ved at opsparet overskud og øvrige virksomhedskonti blev delt mellem ægtefællerne. Hvis de efterfølgende ophørte med at anvende reglen, skulle virksomhedskontiene lægges sammen igen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ægtefællerne kunne anvende reglerne i KSL (kildeskatteloven) § 25 A, hvis deres arbejdsindsats i stedet for 50%/50% udgjorde 40%/60%, idet de i så fald ikke vil yde tilnærmelsesvist samme arbejdsindsats i virksomheden. Skatterådet bekræftede endvidere, at det ikke har betydning for anvendelse af fordelingsreglen i KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 8, at indskudskontoen og/eller kapitalafkastgrundlaget er negativt. Ægtefællerne påtænkte at købe en udlejningsejendom i fællesskab. Ejendommen skulle indgå i den ene ægtefælles virksomhedsordning, og købet ville ske med midler/låntagning i dennes virksomhedsordning. Skatterådet bekræftede, at dette ikke ville medføre en hævning i hæverækkefølgen efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 5.
Ved lov nr. 458 af 9. juni 2004 blev det gjort muligt for en ægtefælle at indtræde fuldt ud i den anden ægtefælles virksomhedsordning, hvis der samtidigt hermed skete overdragelse af hele virksomheden. Se KSL (kildeskatteloven) § 26 A, stk. 4. Den nærmere baggrund for lovændringen skyldtes, at det ikke uden skattemæssige konsekvenser for den overdragene ægtefælle var muligt for overdrageren at overdrage hele virksomheden til den samlevende ægtefælle, og samtidigt lade den erhvervende ægtefælle indtræde i overdragerens virksomhedsordning. I sådanne tilfælde blev den overdragene ægtefælle anset for ophørt, jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 15, med den konsekvens, at et opsparet overskud skulle beskattes hos overdrageren. Se hertil SKM2001.290.LR, som var baggrund for lovændringen. Ved lovændringen blev det endvidere gjort muligt for en ægtefælle samtidigt med dennes erhvervelse af en del af en virksomhed at overtage en tilsvarende del af den overdragene ægtefælles opsparede overskud, indskudskonto og mellemregningskonto.
Efter DBSL (dødsboskatteloven) §§ 36 - 38 er det muligt at succedere i et dødsbos aktiver og erhvervsvirksomhed. Se mere om dette i afsnit C.E.3.4.3 Udlodningsmodtagers succession om udlodningsmodtagers succession. Ligeledes er det muligt at overtage et opsparet overskud, eller en del heraf, jf. DBSL (dødsboskatteloven) § 39, stk. 2.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| Landsskatteretskendelser og -afgørelser | ||
| SKM2016.110.LSR | En landejendom med et areal på 11,8 ha ansås under hensyn til ejendommes generelle karakter og udnyttelsesmulighed for i overvejende grad at have bevaret sin karakter af landbrugsejendom trods et væsentligt boligelement og en mindre intensiv udnyttelse. Ejendommen kunne derfor ikke afstås skattefrit. Beskatning af genvundne afskrivninger, hvor afskrivningerne var foretaget af den tidligere ejer, der var klagers søn, kunne ikke ske ved klagers salg af ejendommen, da succession fra søn til fader ikke havde lovhjemmel i KSL (kildeskatteloven) § 33 C. | Ændrer svaret på spørgsmål 2 i Skatterådets afgørelse, SKM2014.414.SR. |
| SKM2015.446.LSR | Klagerens ægtefælle blev anset for at være den, der i henhold til KSL § 25 A, stk. 1, havde drevet udlejningsvirksomhed med en lejlighed. Kapitalindkomsten i forbindelse med salg af den pågældende lejlighed skulle herefter medregnes ved opgørelsen af klagerens ægtefælles kapitalindkomst. | |
| Skatterådet | ||
| SKM2021.524.SR | Skatterådet bekræftede, at resultatet af en udlejningsvirksomhed skulle medregnes hos den ægtefælle, der drev - eller i overvejende grad drev - virksomheden, jf. KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 1. Skatterådet bekræftede endvidere, at ægtefællerne - der fremover ville deltage ligeligt i virksomhedens drift - kunne vælge at anvende reglen i KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 8, om fordeling af virksomhedens overskud, såfremt de i øvrigt opfyldte betingelserne i bestemmelsen. Dette gjaldt uanset hvem af ægtefællerne, der ejede virksomhedens aktiver. Skatterådet bekræftede, at ved påbegyndelse af fordelingen af virksomhedens overskud ville ægtefællerne efter praksis indtræde i virksomhedsordningen, og at dette skulle ske ved at opsparet overskud og øvrige virksomhedskonti blev delt mellem ægtefællerne. Hvis de efterfølgende ophørte med at anvende reglen, skulle virksomhedskontiene lægges sammen igen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ægtefællerne kunne anvende reglerne i KSL (kildeskatteloven) § 25 A, hvis deres arbejdsindsats i stedet for 50%/50% udgjorde 40%/60%, idet de i så fald ikke vil yde tilnærmelsesvist samme arbejdsindsats i virksomheden. Skatterådet bekræftede endvidere, at det ikke har betydning for anvendelse af fordelingsreglen i KSL (kildeskatteloven) § 25 A, stk. 8, at indskudskontoen og/eller kapitalafkastgrundlaget er negativt. Ægtefællerne påtænkte at købe en udlejningsejendom i fællesskab. Ejendommen skulle indgå i den ene ægtefælles virksomhedsordningen, og købet ville ske med midler/låntagning i dennes virksomhedsordning. Skatterådet bekræftede, at dette ikke ville medføre en hævning i hæverækkefølgen efter VSL (virksomhedsskatteloven) § 5. | |
| SKM2001.290.SR | Ligningsrådet fandt ikke, at en skatteyder, der drev en virksomhed under virksomhedsordningen, kunne overdrage virksomheden til sin ægtefælle, således at hun succederede i ordningen, dvs. i kapitalindestående, kapitalafkastgrundlag, indskudskonto, opsparet overskud og hensættelselse til senere hævning. Da der var tale om overdragelse af en virksomhed, skulle virksomhedsordningen anses for ophørt, jf. VSL (virksomhedsskatteloven) § 15, stk. 1. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed