C.C.4.1.2.3 Nedskrivning på indtil 15 procent
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om landbrugeres nedskrivning på den opgjorte værdi af husdyrbesætningen.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Interessenter
- Oplysning om nedskrivning
- Primoværdi
- Ændring af nedskrivningen.
Regel
Ved udgangen af indkomståret kan der foretages en nedskrivning på indtil 15 pct. af den opgjorte værdi af husdyrbesætningen. Se HUSDYL § 2, stk. 4.
Nedskrivningsprocenten kan frit varieres fra år til år. Nedskrivningen behøver ikke at være foretaget med hele procenter.
Nedskrivningen foretages med virkning for indkomstopgørelsen.
Se eksempel på nedskrivning i afsnit C.C.4.1.2.5 Eksempel på indkomstpåvirkningen for landbrugeres besætninger Eksempel på indkomstpåvirkning for landbrugeres husdyrbesætninger.
Bemærk
Muligheden for nedskrivning gælder kun for landbrugere. Se afsnit C.C.4.1.1 Husdyrbeskatningslovens begreber (husdyrbesætninger og landbrugere), hvor begrebet landbrugere er nærmere beskrevet.
Interessenter
Interessenter kan indbyrdes foretage forskellig nedskrivning på deres andel af besætningen.
Oplysning om nedskrivning
Det beløb, der nedskrives med, skal oplyses i regnskabet eller på oplysningsskemaet efter skattekontrollovens § 5. Se HUSDYL § 4, stk. 1.
HUSDYL § 4 og § 5 er ændret ved lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 13, som følge af, at selvangivelsesbegrebet er afskaffet.
Primoværdi
Ved begyndelsen af et regnskabsår skal husdyrbesætningerne sættes til samme værdi, som de havde ved udgangen af det foregående regnskabsår. Se HUSDYL § 4, stk. 2.
Ændring af nedskrivningen
Nedskrivning på besætningen kan ændres; både hvad angår opgørelsesmetode og nedskrivningssats.
Hvis Skattestyrelsen ikke har ændret skatteansættelsen, har skatteyderen krav på at få ændret nedskrivningen, hvis den pågældende har givet Skattestyrelsen meddelelse herom senest 3 måneder efter oplysningsfristen efter SKL § 10, stk. 2. Se HUSDYL § 5.
I de tilfælde, hvor ansøgningen indsendes på et senere tidspunkt, kan nedskrivningen kun ændres efter tilladelse fra Skattestyrelsen. Se HUSDYL § 5, stk. 2. Afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten.
Hvis Skattestyrelsen forhøjer eller nedsætter den oplyste eller ansatte indkomst, har den skattepligtige adgang til at få ændret sine nedskrivninger, så den skattemæssige effekt af Skattestyrelsens ændring udlignes helt eller delvist. Se BEK nr. 1783 af 19. november 2020.
Se afsnit A.A.8.2 Ændringer vedrørende skat om ændringer vedrørende indkomst- og ejendomsværdiskat.
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
