Indhold

Dette afsnit beskriver, dels hvad satserne er, og hvad de bruges til, dels hvilke varegrupper der har satser. Det beskriver også formålet med satserne, hvilke varegrupper satserne omfatter, og hvordan der forholdes, hvis der ikke er fastsat satser og regler og praksis på området.

Afsnittet indeholder:

• Beskrivelse af satserne
• Begrundelse for satserne
• De aktuelle vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Beskrivelse af satserne

Skattestyrelsen fastsætter hvert år på baggrund af tal fra bl.a. Danmarks Statistik vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper. Det gælder dels handlendes varer, der ansættes til en pengeværdi, dels vand og forskellige energityper til bl.a. opvarmning, der ansættes til et gennemsnitligt forbrug, hvis andel af det samlede forbrug på den måde udgør en værdi. Den sidste type forekommer både i handels- og produktionsvirksomheder. Disse satser offentliggøres i en SKM-meddelelse i slutningen af det år, der ligger umiddelbart forud for det år, satserne skal gælde for.

Virkningen af det vejledende aspekt viste sig i SKM2005.362.LSR, hvor det private vareudtag ikke omfattede værdien af tobak, fordi den selvstændige ikke var ryger, selv om virksomheden handlede med tobak. Se afsnittet om de aktuelle vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper nedenfor.

At der er tale om mindstesatser betyder, at Skattestyrelsen efter konkret vurdering kan værdiansætte en virksomhedsejers private udtag af fx tobak, til fx det dobbelte, hvis det er oplyst, at den pågældende er storryger.

Begrundelse for satserne

En selvstændigt erhvervsdrivende skal bogføre sit private udtag af varer fra lageret løbende, og hvis han eller hun har undladt at opfylde denne pligt, skal værdien af det private udtag ansættes skønsmæssigt og tillægges den selvstændiges skattepligtige indkomst. Se C.C.2.1.4.1 Privat forbrug af virksomhedens varer og privat andel af øvrige forbrugsomkostninger om opgørelse af det private forbrug af varer fra virksomheden.

For at lette både forbrugsopgørelsen og værdiansættelsen samt gøre begge ensartede og forudsigelige har Skattestyrelsen for selvstændigt erhvervsdrivende fastsat vejledende mindstesatser på et gennemsnitligt forbrug af henholdsvis almindelige husholdningsvarer og af elektricitet, vand og varme.

Hvis den selvstændige driver virksomhed med varer og produkter, hvor der ikke er fastsat vejledende mindstesatser, skal værdien af det private udtag foretages efter et skøn, som tager udgangspunkt i indkøbsprisen med tillæg af eventuelle produktionsomkostninger, men uden tillæg af normal fortjeneste.

De aktuelle vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper

Handlendes forbrug af egne varer

For selvstændigt erhvervsdrivende, der er handlende, har Skattestyrelsen for 2024 fastsat nedenstående vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper, som kan bruges til at ansætte værdien af det skønnede private vareforbrug, hvor en handlende ikke selv har bogført sit private udtag.

Skattestyrelsen skal som udgangspunkt ansætte værdien for den enkelte handlende, så den afspejler den sammensætning af varegrupper, som den handlende konkret fører i sin forretning. Se SKM2023.564.SKTST.

Det betyder dog ikke, at den handlende automatisk skal beskattes af privat udtag af alle de varegrupper, som forretningen har i sit sortiment, hvis den selvstændige eller andre i husstanden ikke forbruger en bestemt varekategori, fx tobak. Se SKM2005.362.LSR.

Dog beror vurderingen i sidste ende på konkret bevisførelse og - bedømmelse, bl.a. fordi sådanne varer kan være udtaget, fordi de skal bruges til gæster eller som gaver.

Selv i et tilfælde, hvor en slagter ikke førte alle varearter i en varegruppe, kunne han efter et skøn nedsætte værdien af eget vareforbrug. Se TfS 1987,325 LSR.

Satser mv.

De tre hovedgrupper, der er nævnt ovenfor: Fødevarer, drikkevarer og andet, er sammensat af følgende varegrupper:

For beklædning og fodtøj er fastsat følgende satser:

Ovenstående satser er eksklusive moms og svarer til én forbrugsenhed.

Værdien af husstandens samlede skønnede forbrug kan opgøres sådan:

• Første person i husstanden over 14 år medregnes med 1 forbrugsenhed.
• Alle efterfølgende personer over 14 år medregnes hver med 0,5 forbrugsenhed.
• Børn under 14 år medregnes hver med 0,3 forbrugsenhed.
• Ved drikkevarer, der indeholder alkohol, medregnes kun voksne, der er fyldt 18 år.
• Ved tobak medregnes kun voksne, der er fyldt 18 år.

I alle tilfælde er det alderen ved indkomstårets begyndelse, der er afgørende for vægtningen.

Se SKM2003.229.LSR, hvor en restauratør var skattepligtig af forbrug af egne varer for et barn, der var i vuggestue. Forbruget skulle som udgangspunkt ansættes efter ovennævnte satser, der dog skulle reduceres med en tredjedel, fordi barnet dagligt havde fået mad i vuggestuen. Afgørelsen er derfor en konsekvens af, at satserne forudsætter, at forbrugsenheden svarer til fuld kost.

Bemærk

De varegrupper, som ikke har satser, skal ansættes til en værdi ud fra et konkret skøn, der tager udgangspunkt i indkøbsprisen, eventuelt med tillæg af løn og produktionsomkostninger, men uden tillæg af normal avance.

Eksempel 1

Satserne gælder også for fx restauratører og lignende, men satserne skal eventuelt tillægges et passende beløb, hvis de fører flere varegrupper end dem, der har satser.

Eksempel 2

I de tilfælde, hvor restauratøren ikke selv arbejder i restauranten, lægger Skattestyrelsen et skønsmæssigt beløb til for lønomkostninger, der kunne vedrøre fx tilberedning eller serveringen af en middagsret, samt opvask af service.

Privat andel af elektricitet, vand og varme

Privat andel af elektricitet, vand og varme fastsættes for 2024 på grundlag af et ansat årligt forbrug. Se SKM2023.564.SKTST. Dette private forbrug sættes derefter i relation til virksomhedens samlede forbrug, og den private andel af udgiften lægges til virksomhedens overskud, i hvilket udgiften til varekøb allerede er fragået som driftsomkostning.

Se også

Se også afsnit

• Afsnit C.C.2.1.4.1 Privat forbrug af virksomhedens varer og privat andel af øvrige forbrugsomkostninger om ændring af praksis vedrørende værdiansættelse af privat andel af elforbrug, hvor der foreligger et gældende energimærke.
• C.C.4.4.3 om varmeanlæg og fyring med halm, korn og raps.
• C.C.4.5.2 om beskatning af værdi af forbrug af egen el- eller varmeproduktion fra vedvarende energianlæg, herunder solcelleanlæg.

Se også

Se også Værdiansættelse af forskellige skønsposter for selvstændigt erhvervsdrivende for:

• Indkomståret 2023: SKM2022.572.SKTST
• Indkomståret 2022: SKM2021.643.SKTST
• Indkomståret 2021: SKM2020.485.SKTST
• Indkomståret 2020: SKM2019.607.SKTST
• Indkomståret 2019: SKM2018.593.SKTST
• Indkomståret 2018: SKM2017.680.SKAT
• Indkomståret 2017: SKM2016.541.SKAT
• Indkomståret 2016: SKM2015.739.SKAT
• Indkomståret 2015: SKM2014.853.SKAT
• Indkomståret 2014: SKM2013.799.SKAT
• Indkomståret 2013: SKM2012.658.SKAT
• Indkomståret 2012: SKM2011.806.SKAT
• Indkomståret 2011: SKM2010.744.SKAT

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: