C.B.2.4.2.2 Øvrige selskaber
Indhold
Dette afsnit handler om en række selskaber mv., som i egenskab af deres virksomhed, formål og opbygning mv. adskiller sig ved vurderingen af handelsnæring.
Afsnittet indeholder:
- Institutionelle investorer
- Investering i datterselskaber
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Institutionelle investorer
Forsikringsselskaber vil ofte have en meget stor og hyppig omsætning af aktier, men investeringsstrategien vil have mere karakter af en løbende formueforvaltning. Forsikringsselskabers beholdning af aktier betragtes derfor i almindelighed som anlægsaktier og er således omfattet af de almindelige aktiebeskatningsregler.
Investeringsforeninger og investeringsinstitutter m.v. vil tilsvarende ofte have en meget stor og hyppig aktiehandel, men vil normalt ikke blive omfattet af handelsnæring. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 34, stk. 6.
Realkreditinstitutter er i praksis ikke blevet anset for næringsdrivende efter ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 17.
Eksempel
Et realkreditinstituts handel med aktier, der var finansieret af egne midler, skete som et led i placeringen af selskabets ansvarlige kapital med henblik på risikospredning og med det formål at sikre, at den ansvarlige kapital løbende var til stede og samtidig opnåede løbende afkast og værditilvækst. Navnlig henset til dette formål fandt landsretten, uanset omfanget af selskabets beholdning af og handel med aktier, ikke at instituttet kunne anses for at drive handelsnæring med aktier. Se SKM2011.163.ØLR.
Investering i datterselskaber
Selskaber, som investerer i datterselskaber med henblik på udvikling og senere salg, er i praksis ikke blevet anset for næringsdrivende, på trods af en meget professionel tilrettelæggelse af investeringerne og et stort omfang.
Eksempel
Et selskabs virksomhed var ikke omfattet af lovens praksis om handelsnæring, henset bl.a. til et begrænset antal aktiehandler og en lav omsætningshastighed. Se SKM2002.284.LSR. Se tilsvarende SKM2006.408.LSR.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2011.163.ØLR | Realkreditinstitut ikke anset for næringsdrivende med aktier. Retten lagde vægt på, at instituttet er undergivet en nærmere regulering i realkreditloven især med hensyn til placering af ansvarlig kapital og begrænsninger i, hvilke accessoriske virksomheder instituttet kan drive. Retten lagde til grund, at H1 A/S' handel med aktier, der er finansieret af egne midler, sker som led i placering af selskabets ansvarlige kapital med henblik på risikospredning og med det formål at sikre, at den ansvarlige kapital løbende er til stede og samtidig opnår løbende afkast og værditilvækst. Retten fandt ikke, at de hos selskabet ansatte porteføljemanagere havde en sådan aktuel tilknytning til det finansielle marked med hensyn til køb og salg af aktier, at dette i sig selv kan begrunde, at instituttet ansås for næringsdrivende. Ikke næring. | |
| Landsskatteretten | ||
| SKM2006.408.LSR | Et kommanditselskab planlagde en virksomhed med få men store investeringer i børsnoterede selskaber med det formål at udvikle disse gennem aktivt ejerskab med efterfølgende salg. K/S'ets forventede levetid var 10 år. Landsskatteretten udtalte, at uanset den professionelle tilrettelæggelse af kommanditselskabets investeringsvirksomhed og investeringernes omfang samt investorernes professionelle baggrund var der ikke tale om en sådan næringsvirksomhed, som efter praksis kunne anses for omfattet af (dagældende) ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 3. Der blev blandt andet henset til virksomhedens karakter samt det begrænsede antal køb og salg og omsætningshastigheden. Ikke næring. | |
| SKM2002.284.LSR | Et selskabs eneste aktivitet var erhvervelse af aktier med henblik på udvikling af porteføljevirksomhederne og senere salg af aktierne. Ved aktieerhvervelserne betingede selskabet sig indflydelse i porteføljevirksomhederne gennem aktionæroverenskomster og bestyrelsesposter, men deltog derudover ikke i den daglige drift. Uanset den professionelle tilrettelæggelse af investeringsvirksomheden og investeringernes omfang fandt Landsskatteretten ikke, at selskabets køb og salg af aktier var sket som led i en sådan næringsvirksomhed, som efter praksis kan anses for omfattet af ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 3 (dagældende). Der blev bl.a. henvist til det begrænsede antal køb og salg af aktier og omsætningshastigheden. Ikke næring. |
Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed