Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

Et selskab ønskede at få tabsfradrag ved afståelse af aktier og anparter efter den dagældende aktieavancebeskatningslov, hvorefter tab ved afståelse af aktier eller anparter, der var ejet i mindre end 3 år, var fradragsberettigede.

Selskabet lod derfor seks datterselskaber indgå kortfristede, modsatrettede valutaterminskontrakter med det formål at konstruere tab i tre af datterselskaberne. I de datterselskaber, som led tab på valutaterminskontrakterne, betalte selskabet banken for tabet og lod senere anpartskapitalen i to af datterselskaberne forhøje ved et kapitalindskud. For så vidt angik det sidste "taber-selskab" havde datterselskabet tilstrækkelig kapital til at inddække tabet på valutaterminsforretningen. Selskabet solgte efterfølgende aktierne og anparterne i de tabslidende datterselskaber, hvorved der opstod et aktie-/anpartsavancetab.

SKAT nægtede fradrag, idet der efter SKATs opfattelse var tale om konstruerede tab i alle tre tilfælde.

Landsskatteretten begrænsede fradraget, men ikke fuldt ud. Retten fandt, at Højesteret i SKM2014.422.HR om et tilsvarende arrangement lavet af samme skatteyder i et tidligere indkomstår havde fastslået, at fradragsbegrænsningen skulle opgøres på én bestemt måde, nemlig svarende til størrelsen af kapitalforhøjelsen. SKAT kunne derfor ikke reducere fradraget med tabet på valutaterminsforretningerne.

Ministeriet indbragte sagen fsva. dette tab for domstolene. Sagen blev grundet sin principielle karakter henvist til landsretten i 1. instans, som gav ministeriet medhold i, at SKAT med rette havde nægtet fradrag i de tre datterselskaber.

Selskabet ankede landsrettens dom til Højesteret, der stadfæstede dommen.

Som begrundelse for at nægte fradrag for tabene på valutaterminsforretningerne fastslog Højesteret indledningsvis, at sagen angik den samme type skattearrangement som det, der forelå til pådømmelse i SKM2014.422.HR. Ligesom skattearrangementet i SKM2014.422.HR var valutaterminsforretningerne uden nævneværdig økonomisk risiko og ikke havde nogen forretningsmæssig begrundelse. Dispositionernes eneste formål og eneste virkning var at skabe et fradragsberettiget tab for selskabet.

Herefter udtalte Højesteret med henvisning til SKM2014.422.HR, at sådanne konstruerede tab ikke er fradragsberettiget, og at det er uden betydning for bedømmelsen, om der foretages en kapitalforhøjelse i datterselskabet til dækning af tabene på valutaterminsforretningerne, eller om datterselskabet med den tabsgivende forretning på forhånd er kapitaliseret, således at det med egne midler kan dække tabet. Da ministeriets påstand i SKM2014.422.HR ikke var begrænset til at fradragsreduktionen skulle ske på en bestemt måde, kunne SKAT opgøre tabet som gjort.

TfS 1986, 125 HRD

Salg af aktier til koncernforbundet selskab. Misforhold mellem bogførte og handlede kurser. Ikke fradrag for tab.

Meddelelser fra Skattedepartementet, årgang 1984, hæfte 71, side 745

Salg af aktier. Frigørelse for kautionsforpligtelse. Fradrag for tab.

Landsretsdomme

TfS 1992, 156 ØLR

Salg af aktier til eget selskab. Betaling efter påkrav og tilbagekøbspligt for sælger. Ikke reelt salg. Ikke fradrag for tab.

Meddelelser fra Skattedepartementet, årgang 1985, hæfte 74, side 434

Salg af aktier. Usædvanligt lån fra selskab til hovedaktionærs svigersøn. Ikke fradrag for tab.

UfR 1973, 408 ØLD

Salg af aktier til moderselskab til børskurs. Underpris på grund af majoritetspost. Ikke fradrag for tab.

Byretsdomme

SKM2021.100.BR

Sagen angik, om et af skatteyderen selvangivet tab på kr. 60 mio. opstået ved gaveoverdragelse af unoterede anparter til sin søn skulle anerkendes i skattemæssig henseende. Spørgsmålet var, om det selvangivne tab kunne anses for konstrueret og derfor ikke skulle anerkendes i skattemæssig henseende ud fra omgåelsesbetragtninger.

Retten frifandt skatteyderen. Retten lagde til grund, at skatteyderens dispositioner var reelle, idet der var sket en reel overdragelse af anparterne til sønnen som led i et generationsskifte. Retten lagde videre til grund, at en skattemæssig anerkendelse af det selvangivne tab ville medføre, at der ved afhændelse af de resterende anparter ville blive realiseret en tilsvarende skattemæssig gevinst, så det selvangivne tab ville medføre en udsættelse, men ikke en nedsættelse af den samlede skattebetaling.

Retten anførte, at lovgiver havde været bekendt med, at anvendelse af gennemsnitsmetoden kunne medføre en periodeforskydning af skattebetalingen, og selv om lovgiver muligvis ikke havde været bekendt med en periodeforskydning opstået som følge af dispositioner som de i sagen foreliggende, fandt retten under de anførte omstændigheder, at det måtte være et lovgivningsanliggende, hvis der skulle ændres på de klare regler om opgørelse af anskaffelsesværdier af anparter i den dagældende aktieavancebeskatningslov, hvilket lovgiver da også gjorde ved ændring af aktieavancebeskatningsloven i 2019.

Landsskatteretskendelser

TfS 2000, 430 LSR

Salg af aktier efter emission af fondsaktier. Tab godkendt.

TfS 1992, 5 LSR

Salg af aktier for at opnå fradrag for tab. Tab godkendt.

LSRM 1974, 103

Salg af aktier. Tilbagekøbsret til samme kurs. Forbud mod videresalg uden samtykke. Ikke fradrag for tab.

LSRM 1971, 111

Salg af aktier for 1 kr. mod frigørelse for kautionsforpligtelse. Ikke fradrag for tab.