C.B.2.13.6.2 Opgørelse af gevinst og tab
Indhold
Afsnittet beskriver reglerne for opgørelse af gevinst og tab for overdrageren i forbindelse med anvendelse af reglerne om overdragelse af aktier til medarbejderejevirksomheder efter ABL §§ 35 G - 35 K.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Negativ anskaffelsessum.
Regel
Gevinst og tab ved overdragelse af aktier medregnes ikke ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Er den skattemæssige anskaffelsessum negativ, medregnes en gevinst svarende til den negative anskaffelsessum dog ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Se ABL § 35 H.
Aktierne vil således kunne overdrages til medarbejderejevirksomheden uden skattemæssige konsekvenser for overdrageren. Dette skal dog ses i sammenhæng med ABL § 35 I, stk. 2, hvorefter skattebetalingen efter modellen udskydes og overtages af den medarbejderejevirksomhed, der erhverver aktierne.
Se om saldo for overdragerskatten i afsnit C.B.2.13.6.3.
Negativ anskaffelsessum
Overdrageren kan ikke overlade en latent skattebyrde til en medarbejderejevirksomhed, hvor der ikke er midler til at betale skatten. Derfor skal der, hvis den skattemæssige anskaffelsessum er negativ, medregnes en gevinst beregnet som forskellen mellem den negative anskaffelsessum på aktierne og en afståelsessum ansat til 0 kr. ved opgørelse af overdragerens skattepligtige indkomst på overdragelsestidspunktet.
Der vil f.eks. kunne opstå en negativ anskaffelsessum, hvor der er sket en omdannelse af en personligt ejet virksomhed til et aktieselskab, og ejeren bl.a. lever op til betingelserne i VOL § 2, stk. 1, nr. 5.
Se om skattefri virksomhedsomdannelse i afsnit C.C.7.2 Skattefri virksomhedsomdannelse.
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
