Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

C.A.6.1.6 Forpligtelse til at betale løbende kontante ydelser

Indhold

Dette afsnit omhandler forpligtelser til at betale løbende kontante ydelser. 

Hvis en gave består i en forpligtelse til at betale løbende kontante ydelser, skal der tages stilling til, om der er tale om en kapitalgave eller en aftægts- eller underholdsydelse.

Der er tale om en kapitalgave, hvis der bliver givet et bestemt årligt beløb, indtil der er givet et på forhånd klart fastsat beløb, eller hvis der bliver givet et bestemt beløb i en bestemt årrække. Det er et krav, at gavetilsagnet udtrykkeligt eller stiltiende er givet 

  • uden særlige betingelser
  • uden forbehold om ophør ved giverens eller gavemodtagerens død.

Modtageren af kapitalgaven skal indkomstbeskattes i det år, hvor tilsagnet om gaven er givet, og gaven skal værdiansættes under hensyntagen til den afdragsvise erlæggelse. De årlige ydelser anses som afdrag på gæld og skal ikke medtages ved gavemodtagerens indkomstopgørelse.

Der er fx også tale om en kapitalgave ved løfte om ratevis eftergivelse af en gældspost. Hele den samlede gældseftergivelse (de summerede rater) skal indkomstbeskattes/afgiftsberigtiges i det år, hvor løftet om gældseftergivelsen afgives til skyldneren.

Skattestyrelsen kan tilsidesætte dispositioner, der formelt fremtræder som led i en gensidigt bebyrdende aftale, men hvor ydelsen ikke reelt modsvares af en tilsvarende ydelse fra modtageren. Se BAL (boafgiftsloven) § 28, stk. 2.

Se også

Se også afsnit C.A.3.8 Aftægtsydelser om aftægtsydelser.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.