C.A.5.1.3 Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder
Indhold
Dette afsnit beskriver bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 6. pkt.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Hvilke goder tæller med ved bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder?
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Regel
Personalegoder, som en eller flere arbejdsgivere i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, skal kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 6.700 kr. i 2023, (6.600 kr. i 2022). Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 6. pkt.
Hvis den samlede værdi af de personalegoder, der i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, overstiger beløbsgrænsen på 6.700 kr., bliver medarbejderen skattepligtig af alle goderne.
De goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, værdiansættes til markedsprisen. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 1. pkt. En eventuel egenbetaling til arbejdsgiveren trækkes fra værdien, inden det vurderes, om grundbeløbet er oversteget.
Grundbeløbet reguleres årligt efter PSL (personskatteloven) § 20.
Goder omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder er undtaget for indberetningspligt, uanset om den samlede årlige tildeling af sådanne goder overstiger grundbeløbet. Se BEK nr. 888 af 15. juni 2020 § 9, stk. 4, nr. 2.
Hvilke goder tæller med ved bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder?
Det er kun værdien af de personalegoder, der ville være skattefri, hvis grænsen ikke overskrides, der skal indgå i bedømmelsen af, om grænsen er overskredet. Det vil sige, at kun goder, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed for den ansatte overvejende af hensyn til den ansattes udførelse af arbejdet, indgår i beregningen.
For at et gode i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet, skal der være en direkte sammenhæng mellem godet og udførelsen af arbejdet. Ordlyden af LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 6. pkt., skal ifølge formålet med bestemmelsen forstås således, at det er de konkrete omstændigheder vedrørende godet og arbejdets udførelse der afgør, om godet kan henføres under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Dette baseres på lovbemærkningerne, hvor det fremgår, at "personalegoder, som ikke kan undtages fra skattepligten herunder goder, der udelukkende eller overvejende opfylder private formål, skal ikke medregnes". Det er således ikke arbejdsgivers vurdering, der er afgørende for, om et gode i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Dette følger også af praksis. Se SKM2011.418.SR, der henviser til SKM2008.1034.SR og SKM2006.637.SR.
Det er typisk for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, at den ansatte har mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet, hvis den ansatte selv har afholdt udgiften.
Skatteforvaltningen skelner mellem:
- Goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, og derfor beskattes fuldt ud, hvis den samlede værdi overstiger grundbeløbet.
- Goder, der ikke er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, men som altid skal beskattes.
- Goder, der ikke beskattes, og som derfor ikke er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder.
Ad A) Eksempler på goder, der er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder og beskattes, hvis værdien overstiger grundbeløbet
I forarbejderne til den lov, der indførte bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder (lov nr. 437 af 10. juni 1997), er nævnt en række eksempler på goder, som kan være stillet til rådighed af arbejdsgivere overvejende af hensyn til den ansattes arbejde. Disse goder er:
- Vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning
- Gratis mad og drikkevarer i særlige tilfælde, fx i forbindelse med overarbejde
- Fri avis til brug for arbejdet
- Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, fx når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren
- Ansattes private kørsel i en bil, der ikke er omfattet af LL (ligningsloven) § 16, stk. 4 (fx kranbil), der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel. Se C.A.5.14.1.13 Særlige køretøjer om særlige køretøjer
- Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter
- Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges som led i arbejdets udførelse
- Frikort til offentlig befordring som er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring og som anvendes privat ud over befordring mellem hjem og arbejde efter reglerne i LL (ligningsloven) § 9 C, stk. 7, om bortfald af befordringsfradrag
- Kreditkortordninger
- Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren, evt. med arbejdsgiverens logo. Se C.A.5.7 Beklædning
Ad B) Eksempler på goder, der ikke er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, men som altid skal beskattes
- Goder, der er omfattet af de særlige værdiansættelsesregler i LL (ligningsloven) § 16.
- Goder for hvilke Skatterådet har fastsat normalværdier.
Ad C) Eksempler på goder, der ikke beskattes og dermed ikke er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder
- Ydelser af begrænset omfang såsom tilskud til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, og som har karakter af almindelig personalepleje.
- Benyttelse af parkeringsplads der af hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren ved arbejdsstedet. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 10.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2003.32.LSR | Månedlig fri leverance af drikkevarer (to kasser øl eller to kasser læskedrik eller blandet), som de ansatte bryggeriarbejdere modtog fra arbejdsgiveren, var ikke omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. (nu: 6. pkt.). Drikkevarerne kunne ikke anses for smagsprøver eller i øvrigt at have en konkret sammenhæng med de ansattes arbejde. | |
| SKM2002.598.LSR | Lærere på en efterskole skulle som led i deres tilsynsforpligtelse deltage i måltider sammen med eleverne og herunder varetage skolens måltidskultur m.m. Landsskatteretten fandt ikke, at værdien af disse måltider var omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. (nu: 6. pkt.). Måltiderne var en almindelig og regelmæssig tilbagevendende del af arbejdet. Måltiderne blev anset for at erstatte et almindeligt privatforbrug og dermed skattepligtig indkomst. | |
| Skatterådet og Ligningsrådet | ||
| SKM2020.556.SR | En arbejdsgiver ønskede at tilbyde deres medarbejdere at deltage i et trivselstjek gennem spørger som en del af deres personalepolitik. Trivselstjekket bestod af to pakker, "pakke 1" og "pakke 2". Pakke 1 bestod af et digitalt trivselstjek og en opfølgende screeningssamtale. Hvis screeningssamtalen i pakke 1 viste konkrete tegn på mistrivsel i arbejdslivet eller privatlivet, blev medarbejderne tilbudt pakke 2, der bestod af to ekstra samtaler. Skatterådet fandt, at der ikke var en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at medarbejderne blev tilbudt assistance i form af pakke 2. Samtalerne i pakke 2 kunne derfor ikke anses for i overvejende grad at være ydet af hensyn til medarbejdernes arbejde. På denne baggrund fandt Skatterådet, at bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder ikke kunne finde anvendelse. Skatterådet fandt dog, at ydelserne i pakke 2 ikke skulle beskattes, hvis grundbeløbet på 1.200 kr. pr. år (2020-sats) i bagatelgrænsen for mindre personalegoder ikke blev overskredet for den enkelte medarbejder, der gjorde brug af tilbuddet, jf. LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. Skatterådet lagde vægt på, at der ikke blev ydet terapi under samtalerne, herunder at samtalerne alene blev benyttet til at give viden om, hvorfor medarbejderen mistrivedes, hvordan det kunne løses, samt at give et værktøj til "hjælp til selvhjælp". | |
| SKM2014.251.SR | Arbejdsgiverbetalt adgang for medarbejdere til et online-baseret motionsfællesskab, var ikke omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Men medarbejderne skulle kun beskattes af godet, hvis det sammen med andre mindre personalegoder oversteg bagatelgrænsen for mindre personalegoder på 1.100 kr. (2014). | |
| SKM2012.326.SR | Ugeblade og magasiner, som medarbejderne hos udgiveren fik stillet til rådighed kunne være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsgiverrelaterede personalegoder. Det blev bemærket, at det forhold, at personalegodet var arbejdsgivers egne - eller en konkurrents - produkter eller ydelser ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at godet var omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. | |
| SKM2012.300.SR | Fitnesskort til medarbejdere ved et botilbud for hjemløse, var ikke omfatte af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. | |
| SKM2011.570.SR | Ladestationer til rådighed på arbejdspladsen til opladning af medarbejderes eldrevne køretøjer i arbejdstiden, var anset som et skattepligtigt personalegode. Da kørsel mellem hjem og arbejde som udgangspunkt er anset som en privat udgift, kunne godet ikke være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 6. pkt. | |
| SKM2011.433.SR | En Office-pakke, der var stilles til rådighed for medarbejderne for såvel privat som erhvervsmæssig benyttelse, var ikke omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Den omstændighed, at medarbejderne ville blive bedre til at anvende Office-pakken ved tillige at kunne anvende den hjemme, var ikke tilstrækkeligt til at Office-pakken kunne anses for i overvejende grad at være stillet til rådighed for arbejdet. | Se endvidere om Office-licenser SKM2011.442.SR. Se afsnit C.A.5.2.1.4.3 om mulitimediebeskatning og C.A.5.4 Undervisning om undervisning. |
| SKM2011.418.SR | X-tv-programpakker betalt af A A/S for visse medarbejdere var ikke omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. Dette gjaldt også andre tv-programpakker betalt af A A/S, medielicens samt en kombination af X-tv-programpakker og øvrige programpakker. | Afgørelsen er fra før indførelsen af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. (Lov nr. 554, af 1. juni 2011). |
| SKM2011.387.SR | Et internet tv-abonnement stillet til rådighed for medarbejderne, kunne ikke anses som et arbejdsredskab. Skatterådet fandt imidlertid, at internet tv-abonnementet ud fra en konkret vurdering i overvejende grad var stillet til rådighed til brug for medarbejdernes arbejde og dermed omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. | Afgørelsen er fra før indførelsen af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. (Lov nr. 554 af 1. juni 2011). |
| SKM2011.198.SR | Avis til ledende medarbejdere var omfattet af bagatelgrænsen. | Se om avis C.A.5.3.2 Avis. |
| SKM2009.727.SR | Cykler, der var stillet til rådighed for ansatte til benyttelse til transport til og fra arbejde, mellem virksomheden og kunder, til ugentlige sportslige aktiviteter i virksomhedens regi samt i fritiden, blev ikke anset for omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. (nu: 6. pkt.). | |
| SKM2009.694.SR | Ansatte i en kommunes ældreafdeling deltog som en del af deres daglige arbejde i spisningen med de ældre. Værdien af den i den forbindelse modtagne fri kost blev anset for omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. (nu: 6. pkt.) | |
| SKM2009.649.SR | Børnepasning, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren enten på den ansattes bopæl eller på arbejdspladsen i forbindelse med overarbejde og weekendarbejde samt barns sygdom, blev ikke anset for omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. (nu: 6. pkt.). | |
| SKM2009.516.SR | Arbejdsgiverens betaling af ansattes medlemskab til et motionscenter, der giver adgang til mange forskellige ydelser/aktiviteter, kan ikke siges at være ydet i overvejende grad af hensyn til den ansattes arbejde. Arbejdsgiverens betaling af medlemskab blev derfor ikke anset for omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. (nu: 6. pkt.). | |
| SKM2009.507.SR | En overfaldsalarm/tyverialarm blev efter en konkret vurdering anset for omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. (nu: 6. pkt.). Alarmen blev betalt af arbejdsgiveren med henblik på at sikre to direktører mod overfald i deres eget hjem. Arbejdsgiveren drev handel med ure i den dyre prisklasse samt smykker og accessories. | |
| SKM2008.1034.SR | Betaling af golfkontingent blev ikke anset for i overvejende grad at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Betalingen var derfor ikke omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. (nu: 6. pkt.). | |
| SKM2008.1002.SR | Tilskud til fritids- og medarbejderklubber blev ikke anset for omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. (nu: 6. pkt.). Der var tale om, at virksomheden ville give tilskud til medarbejderklubber, hvis aktiviteter var hobbyprægede og foregik uden for arbejdspladsen. | |
| SKM2008.306.SR | Værdi af en livmoderhalskræftvaccination betalt af arbejdsgiveren kunne ikke henføres under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. (nu: 6. pkt.). Dette var uanset om vaccinationen blev gennemført anonymt eller ej. | |
| SKM2007.567.SR | Arbejdsgivers betaling af kontingent til motionscenter blev ikke anset for omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. (nu: 6. pkt.). De ansatte anvendte ikke motionsfaciliteterne i deres arbejde. | |
| SKM2006.637.SR | En arbejdsgiver påtænkte at installere tyverialarm i nogle medarbejderes hjem. Alarmen blev ikke anset for at have en så konkret sammenhæng med udførelsen af arbejdet, at alarmen kunne anses for omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. (nu: 6. pkt.). | |
| SKM2006.275.SR | Pædagogisk eller social- og sundhedsfagligt personale på en døgninstitution havde som led i arbejdet pligt til at spise sammen med beboerne. Der var tale om et pædagogisk redskab, såkaldt "spisetræning". De måltider, som medarbejderne modtog, kunne ikke under de foreliggende omstændigheder anses for at erstatte et måltid for den enkelte. Der ansås derfor ikke at foreligge et sparet hjemmeforbrug, og der var derfor ikke grundlag for beskatning af fri kost. | Der er med Lov nr. 554 af 1. juni 2011 indført en særlig skattefritagelse for spisetræning. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 14. |
| SKM2004.522.LR | Arbejdsgiverbetalt beklædning var kun omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. (nu: 6. pkt.), hvis tøjet fremstod som firmabeklædning med synligt navn og logo eller tilsvarende. Tøjet skulle i overvejende grad anvendes i arbejdstiden og måtte efter en konkret vurdering ikke erstatte privat tøj. | |
| SKM2004.462.LR | Det beroede på en konkret bedømmelse, om en tyverialarm kunne siges at være stillet til rådighed i overvejende grad af hensyn til arbejdet og værdien dermed var omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. (nu: 6. pkt.). Ved bedømmelsen kunne lægges vægt på:
| |
| SKM2004.456.LR | Såfremt en avis efter en konkret vurdering i overvejende grad måtte anses for stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, var værdien omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder i LL (ligningsloven) § 16, stk. 3, 3. pkt. (nu: 6. pkt.). Det forhold, at avisen indgik i en flexlønsordning, udelukkede ikke i sig selv, at den skattepligtige værdi af avisen omfattedes af bagatelgrænsen. |
Se også
Styresignal om bagatelgrænsen i forhold til avis leveret på medarbejderens bopæl SKM2011.183.SKAT.
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed