C.A.5.17.3.2 Vederlag i form af aktier, købe- eller tegningsretter til aktier
Indhold
Dette afsnit indeholder en beskrivelse af vederlaget.
Afsnittet indeholder:
- Definitioner
- Et fremtidigt vederlag, der repræsenterer en økonomisk fordel
- Aktierne mv. skal være i arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Definitioner
Begrebet medarbejderaktier mv. anvendes som en fællesbetegnelse for aflønning af virksomhedens ansatte i form af følgende ydelser:
- Aktier
- Køberetter til aktier
- Tegningsretter til aktier
Ved udtrykket "aktier" forstås både aktier og anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. En aktie kan defineres som en ejerandel i et aktieselskab, der har visse tilknyttede rettigheder. En anpart kan defineres som en ejerandel i et anpartsselskab, der har visse tilknyttede rettigheder.
Andele og konvertible obligationer samt tegningsretter til konvertible obligationer og den tegningsret til aktier, der udgør en del af en konvertibel obligation, er ikke omfattet af LL (ligningsloven) § 7 P.
Se SKM2021.476.SR, hvor LL (ligningsloven) § 7 P ikke kunne anvendes på Fractional Shares, da disse ikke kunne anses for aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
►Se også SKM2024.305.SR, hvor Skatterådet ikke kunne bekræfte, at tildelingen af tokens var omfattet af reglerne om beskatning af medarbejderaktier, da den omhandlede token, ikke var en aktie eller lignende omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet fandt, at modtagelse af FTI’ere skulle beskattes som et lønaccessorium efter ligningslovens § 16.◄
En "køberet" omfatter ikke kun en ret til at købe aktier, der eksisterer på leveringstidspunktet. Selskabet kan dog vælge, om disse aktier skal tages af selskabets beholdning, erhverves på markedet, eller nyudstedes ved en kapitalforhøjelse.
En "tegningsret" giver en ret, men ikke pligt til på et fremtidigt tidspunkt eller i en fremtidig periode at nytegne en given mængde aktier i det udstedende selskab til en på forhånd fastsat pris (tegningskurs).
Se også
Se også afsnit C.G.3.2.3.3.5 om definition på aktier mv.
Se også afsnit C.B.2.1.1.13 om definitionen på køberetter.
Se også afsnit C.B.2.1.1.22 om definitionen af tegningsretter.
Se også afsnit C.A.5.17.2.1 Hvad er købe- og tegningsretter til aktier.
Et fremtidigt vederlag, der repræsenterer en økonomisk fordel
En medarbejderordning efter LL (ligningsloven) § 7 P indebærer, at medarbejderen modtager vederlag i form af aktier, købe- eller tegningsretter til aktier.
At der skal være tale om et vederlag vil sige, at de tildelte aktier mv. skal repræsentere en økonomisk fordel. Det gælder fx, hvis en købe- eller tegningsret kan eller forventes at give mulighed for at købe eller tegne aktier til favørkurs. En favørkurs vil være en værdi under markedsprisen.
Der skal være tale om fremtidigt vederlag. En allerede erhvervet bonus kan ikke overføres til en medarbejderaktieordning, der omfattes af LL (ligningsloven) § 7 P.
Aktierne mv. skal være i arbejdsgiverselskabet eller et koncernforbundet selskab
Vederlaget skal være aktier eller købe- eller tegningsretter til aktier i enten arbejdsgiverselskabet eller i et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Se LL (ligningsloven) § 7 P, stk. 2, nr. 4.
Koncernforbindelsen skal foreligge på aftaletidspunktet. Definitionen af et koncernforbundet selskab er den samme som i KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2. Selskaber anses for koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds eller en fond direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere en 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.
Se også
Se også afsnit C.B.1.3.3.3.3 Koncernbegrebet i KGL § 4, stk. 2 om koncernbegrebet i KGL (kursgevinstloven) § 4, stk. 2.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Skatterådet og Ligningsrådet | ||
| ►SKM2024.305.SR◄ | ►Spørger arbejdede for et selskab, der havde opbygget en udviklingsplatform på blochchainteknologi. Spørger fik såkaldte Future Token Interest (FTI) som løn, som efter en modningsperiode kunne veksles til tokens. Hver vestingperiode var betinget af spørgers uafbrudte ansættelse mv. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at tildelingen af tokens var omfattet af reglerne om beskatning af medarbejderaktier, da den omhandlede token, ikke var en aktie eller lignende omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Skatterådet fandt, at modtagelse af FTI’ere skulle beskattes som et lønaccessorium efter ligningslovens § 16. Betingelsen om, at spørger skulle være ansat på vestingtidspunktet, samt at vestingperioden løb over en længere periode på over 4 år g 9 måneder, gjorde, at der var reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen om ansættelse ville være opfyldt på vestingtidspunktet, og derfor om aftalen gennemførtes. Det var herefter Skatterådets opfattelse, at spørgers FTI´ere skulle beskattes ved udløbet af hver vestingperiode, idet der først på dette tidspunkt var sket retserhvervelse. Det forhold, at selve ombytningen af FTI´ere til tokens først skete på et senere tidspunkt, end vestingtidspunktet, udskød ikke retserhvervelsestidspunktet yderligere. Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at beskatningen var udskudt til det tidspunkt, hvor der var sket ombytning af de modtagne FTI´ere til tokens, og disse kunne sælges. Ligeledes kunne det forhold, at der efter det oplyste var tale om et aktiv med betydelig investeringsmæssig risiko, ikke udskyde retserhvervelsen. Valgte selskabet i stedet at udbetale et kontant beløb, skete beskatningen på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 1.◄ | |
| SKM2021.476.SR | Skatterådet bekræftede, at medarbejdere hos Spørger, der deltog i medarbejderaktieprogrammet MAP, skattemæssigt skulle anses som ejere af Matching Shares og Investment Shares deponeret i MAB, og at indkomst fra Matching Shares og Investment Shares skulle behandles som aktieindkomst. Skatterådet bekræftede videre, at medarbejdere hos Spørger, der deltog i MAP, skattemæssigt ansås for ejere af Fractional Shares. Skatterådet kunne dog ikke bekræfte, at indkomsten fra Fractional Shares for medarbejderne skulle behandles som aktieindkomst. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at ligningslovens § 7 P fandt anvendelse ved medarbejdernes deltagelse i MAP. Der blev herved henset til, at vederlaget ikke var entydigt identificeret i aftalen, og at betingelsen i ligningslovens § 7 P, stk. 2, nr. 1), derfor ikke var opfyldt. Ligningslovens § 7 P kunne derfor ikke anvendes på Matching Shares. Det var rådets vurdering, at ligningslovens § 7 P heller ikke kunne anvendes på Investment Shares og Fractional Shares, da der ikke var indgået en aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 P. Det var videre rådets opfattelse, at ligningslovens § 7 P ikke kunne anvendes på Fractional Shares, da disse ikke kunne anses for aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Derfor var der ikke tale om vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed