C.A.5.14.1.7 Opgørelse af bilens værdi
Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne for, hvordan bilens værdi opgøres til beregning af den skattemæssige værdi.
Afsnittet indeholder:
- Beregning af beskatningsgrundlaget
- Beregningsgrundlaget for biler, der ved anskaffelsen er tre år og derunder
- Beregningsgrundlaget for biler, der på anskaffelsestidspunktet er over tre år
- Biler indregistreret i udlandet
- Importerede biler
- Leasede biler
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Se også
- C.A.5.14.1.6 Den skattepligtige værdi - procentreglen
- C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger.
Beregning af beskatningsgrundlaget
Bilens værdi, som lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige indkomst, afhænger dels af bilens alder, dels af om arbejdsgiveren har anskaffet bilen som brugt. Bilens værdi sættes dog altid til mindst 160.000 kr. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, 7. pkt. Den skattepligtige værdi tillægges altid et miljøtillæg. SeLL § 16, stk. 4, 8. pkt.
Ved opgørelsen af den værdi, som den skattemæssige værdi beregnes af (beregningsgrundlaget), skelnes imellem, om firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første registrering i Centralregistret for Motorkøretøjer eller ej.
Der gælder særlige regler for brugte hyrevogne.
Om anskaffelsestidspunktet ved koncerninterne overdragelser, se C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger.
Beregningsgrundlaget for biler, der ved anskaffelsen er tre år og derunder
Hvis firmaet har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering ("ny bil"), fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen.
En bil er over tre år på samme dato, som den er indregistreret, tre år efter. Er en bil fx indregistreret første gang den 9. oktober 2015, er der gået tre fulde år den 9. oktober 2018. Se SKM2021.488.LSR.
Nyvognsprisen bruges fra og med 2013 i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget. Fra og med den 37. måned nedsættes værdien til 75 pct. af nyvognsprisen, dog ikke til et beløb under 160.000 kr.
For biler, der stilles til privat rådighed for en ansat første gang fra og med den 1. februar 2020, gælder, at hvis der sker en genberegning af bilens afgiftspligtige værdi efter REGAL (registreringsafgiftsloven) § 9 a, anvendes den genberegnede nyvognspris baseret på den genberegnede afgiftspligtige værdi fra genberegningstidspunktet. Se LL (ligningsloven) § 16,, stk. 4, 15. pkt.
Det følger af genberegningsreglerne i registreringsafgiftsloven, at genberegning skal ske ved videresalg eller senest tre måneder fra første indregistrering i Køretøjsregistret. Se afsnit I.A.1.5.2 Værdifastsættelse af nye køretøjer, herunder standardpris om værdifastsættelse af nye køretøjer og lov nr. 2193 af 30. november 2021. For køretøjer, der registreres i Køretøjsregistret første gang inden den 1. januar 2022 skal genberegning ske ved videresalg eller senest fire måneder fra første indregistrering.
Hvis bilen får genberegnet nyvognsprisen midt i en kalendermåned, skal den genberegnede værdi anvendes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den pågældende måned. Se bemærkningerne til lovforslaget (2019/1 LSF 91), hvorved reglen om genberegning blev indført.
Den genberegnede nyvognspris skal anvendes, uanset om bilen, der får genberegnet værdien, er købt eller leaset af arbejdsgiveren. Det forudsættes, at den genberegnede nyvognspris svarer til den pris, som en slutbruger skal betale hos en forhandler for køretøjet som nyt, og dermed bilens markedsværdi mellem to uafhængige parter. Se bemærkningerne til lovforslaget.
Særligt om hyrevogne
Treårsreglen gælder ikke for tidligere hyrevogne, som firmaet har erhvervet uden berigtigelse af yderligere registreringsafgift (dvs. at bilen har kørt mindst 250.000 km og er mere end to år gammel og således "frikørt"). I disse tilfælde foretages værdiansættelsen efter reglen for "gamle biler". Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, 16. pkt.
Hyrevogne anskaffet efter 1. januar 2015 kan ikke frikøres, se afsnit I.A.1.1 Lovens baggrund, formål og historik. Det vil sige, at treårsreglen gælder for hyrevogne, der ikke kan frikøres. For hyrevogne, der ikke kan frikøres, medfører det, at hvis bilen er under 3 år på købstidspunktet og stilles til rådighed som fri bil, er det nyvognsprisen, der skal anvendes som beregningsgrundlag.
Anskaffelsestidspunktet ved tilførsel af aktiver efter fusionsskattelovens regler
Hvis firmabiler bliver overdraget til et nyt selskab i forbindelse med en tilførsel, er udgangspunktet for beregningsgrundlaget af den skattepligtige værdi af fri bil for medarbejderne et beløb, der svarer til værdien i handel og vandel på tidspunktet for generalforsamlingsvedtagelsen. Det er det, fordi generalforsamlingstidspunktet er det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren erhvervede ret til firmabilerne. Se SKM2001.47.LR.
Nyvognsprisen
Nyvognsprisen er bilens fakturapris inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.
Told og Skattestyrelsen har tidligere udtalt sig om nyvognsprisen. Som følge af ændring af lov om registreringsafgift har styrelsen præciseret, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, også udgør beregningsgrundlaget inklusive registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, 15. pkt. Se TfS 1996, 724 TSS og TfS 1997, 738 TSS.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beregningsgrundlaget ved værdiansættelsen af fri bil, i overensstemmelse med udtalelserne i TfS 1996, 724 TSS og TfS 1997, 738 TSS, skal tage udgangspunkt i den pris, som forhandleren faktisk anvender ved afgiftsberigtigelsen. Det er dog en forudsætning, at denne pris svarer til den pris, som en slutbruger skal betale hos en forhandler for køretøjet som nyt og dermed bilens markedsværdi mellem to uafhængige parter, jf. SKM2018.331.BR.
I SKM2018.331.BR fandt byretten således på baggrund af ordlyden af LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, sammenholdt med stk. 3, samt bestemmelsens forarbejder, at begrebet "nyvognsprisen" måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt. Der var ikke på baggrund af administrativ praksis, herunder TfS 1996, 724 TSS samt forarbejderne til en senere ændring af registreringsafgiftsloven, grundlag for at anlægge en anden forståelse af "nyvognsprisen".
I sagen havde en bilforhandler, som importør, indregistreret en bil 1. gang i maj 2010 til en værdi på 467.072 kr. og stillet den til rådighed for en medarbejder. Bilen blev i juni 2011, efter at have kørt 24.000 km, solgt for 860.000 kr. til et selskab, som stillede bilen til rådighed for hovedaktionæren.
Spørgsmålet var, om beskatningen af firmabilen skulle ske med udgangspunkt i en værdi på 467.072 kr. eller 860.000 kr.
Retten fandt, at begrebet "nyvognspris" i LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelse af køretøjet som nyt og fulgte dermed Landsskatterettens afgørelse, hvorefter beskatning af firmabilen skulle ske på grundlag af en værdi på 860.000 kr. Afgørelsen er stadfæstet af Landsretten i SKM2019.338.ØLR.
For så vidt angår leasingbiler, tog Skatteministeriet i SKM2022.188.BR bekræftende til genmæle over for skatteyderens principale påstand, som indebar, at fakturaprisen (leasingselskabets indkøbspris) skulle anvendes som beregningsgrundlag for beskatningen. Sagen angik fastsættelsen af beskatningsværdien i henhold til den dagældende ligningslovs § 16, stk. 4, for en leaset bil, som skatteyderens arbejdsgiver havde stillet til rådighed for skatteyderen i indkomstårene 2016-2018.
Skatteministeriet tog i SKM2022.178.BR ligeledes bekræftende til genmæle overfor skatteyderens påstand, som indebar, at fakturaprisen (leasingselskabets indkøbspris) skulle anvendes som beregningsgrundlag for beskatningen. Sagen angik fastsættelsen af beskatningsværdien i henhold til den dagældende ligningslovs § 16, stk. 4, for to leasede biler, som blev stillet til privat rådighed for skatteyderen af et selskab, hvori skatteyderen var direktør og hovedanpartshaver, i indkomstårene 2017 og 2018.
For leasingbiler skal et leasingselskabs dokumenterede købspris ved 1. indregistrering inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt alt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr anses for bilens oprindelige nyvognspris, forudsat at bilen er korrekt indregistreret efter registreringsafgiftsloven, og således indeholder en forhandleravance på mindst 9 %, ligesom importøravancen ikke må være negativ. Se nærmere om leasingbiler i Leasede biler nedenfor.
Er der tale om en importør eller forhandlers køb af bil til eget brug, kan købsprisen ikke uden videre anses for bilens oprindelige nypris i henhold til LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, selv om der måtte være sket korrekt indregistrering efter registreringsafgiftsloven, idet "nyvognsprisen" må forstås som den pris, en slutbruger skal betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt. Se SKM2019.338.ØLR.
Trafiksikkerhedsfremmende udstyr mv.
Vestre Landsret har i en konkret sag statueret, at der ikke på grundlag af en fortolkning af LL (ligningsloven) § 16, forarbejder samt administrative meddelelser var grundlag for, at nedslag for airbags og ABS-bremser mv., som blev givet ved opgørelsen af registreringsafgiften, også skulle fradrages ved opgørelse af den skattepligtige værdi efter ligningsloven. Se SKM2004.18.VLR. Fradraget efter registreringsafgiftsloven reducerede således ikke beregningsgrundlaget for værdien af fri bil.
Skatterådet har statueret at batteriet på en elbil skal medregnes til anskaffelsessummen. Se SKM2012.38.SR.
Normalt tilbehør
Ved normalt tilbehør forstås tilbehør, der forekommer i privatejede biler, herunder navigationsanlæg, men ikke særligt virksomhedstilbehør som fx trækspil.
Told- og Skattestyrelsen har præciseret begrebet normalt tilbehør nærmere. Styrelsen udtalte således, at hvor der ikke er tale om særligt virksomhedstilbehør, er det kun registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr, der skal regnes med til beregningsgrundlaget for fri firmabil. Se TfS 1996, 487 TSS.
Efter REGAL § 8, stk. 3, kan ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren, undtages fra registreringsafgift. Det er dog en betingelse, at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden.
Ekstraudstyr, der er undtaget fra registreringsafgiften, indgår ikke i beregningsgrundlaget for værdi af fri bil. Se SKM2007.146.LSR.
Beregningsgrundlaget for biler, der på anskaffelsestidspunktet er over tre år
Hvis firmaet har anskaffet bilen mere end tre fulde år efter bilens første indregistreringsdato ("gammel bil"), fastsættes beregningsgrundlaget ud fra arbejdsgiverens købspris inklusive moms og eventuelle istandsættelsesudgifter. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, 16. pkt.
En bil er over tre år på samme dato, som den er indregistreret, tre år efter. Er en bil fx indregistreret første gang den 9. oktober 2015, er der gået tre fulde år den 9. oktober 2018. Se SKM2021.488.LSR.
Beregningsgrundlaget for bilens værdi må ikke blive mindre end 160.000 kr. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, 7. pkt. Følgende skal lægges til anskaffelsessummen:
- De istandsættelsesudgifter, som virksomheden har haft
- Eventuelle leveringsomkostninger
- Udgifter til normalt tilbehør.
Normalt tilbehør forstås på samme måde som for biler, der på anskaffelsestidspunktet er under tre år. Se TfS 1996,487 TSS.
Af skatteministerens svar til Skatteudvalget på spørgsmål nr. 392 af 16. marts 2022 fremgår det, at beskatningsgrundlaget for biler over 3 år opgøres på baggrund af den faktiske købspris plus eventuelle istandsættelsesudgifter. Hvis der i købsprisen indgår fx eftermonteret ekstraudstyr, vil det også indgå i beskatningsgrundlaget.
Istandsættelsesudgifter
Der kan ikke opstilles en generel frist for den tidsmæssige sammenhæng mellem erhvervelsen og istandsættelsen, fordi det er en konkret vurdering, om istandsættelsen har en naturlig sammenhæng med erhvervelsen.
I en konkret sag har Landsskatteretten afgjort, at udgifter til reparation af en bil udført 1½ år efter, at arbejdsgiveren havde erhvervet bilen, ikke skulle regnes med ved opgørelsen af grundlaget for beskatning af fri bil. Reparationen skyldtes mangler ved motoren, og Landsskatteretten anså ikke reparationen for foretaget i forbindelse med erhvervelsen af bilen. Se TfS 1999, 32 LSR.
Hyrevogne
Beregningsgrundlaget for biler, der på anskaffelsestidspunktet er over tre år, gælder også for tidligere hyrevogne, som er under tre år, når firmaet har erhvervet dem uden berigtigelse af yderligere registreringsafgift (dvs. at bilen har kørt mindst 250.000 km og er mere end to år gammel og således "frikørt"). Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, 16. pkt. Hyrevogne anskaffet efter 1. januar 2015 kan dog ikke frikøres, se afsnit I.A.1.1 Lovens baggrund, formål og historik.
Købsoption
Beskatningsgrundlaget for en bil stillet til rådighed for selskabets hovedanpartshaver og direktør, der på købstidspunktet var mere end 3 år gammel, skulle ansættes til et beløb, der svarede til værdien i handel og vandel på købstidspunktet og ikke til den pris, selskabet havde givet for bilen i henhold til en købsoption aftalt med et leasingselskab i forbindelse med, at bilen i en forudgående periode havde været leaset af selskabet. Der var således ikke grundlag for at antage, at "købspris" kan fortolkes som omfattende også en købspris, der kan være påvirket af, at der har været knyttet særlige forhold eller forpligtelser til leasing eller køb af bilen.
Landsskatteretten fandt derfor ikke, at en købspris på 260.000 kr. i henhold til en købsoption var udtryk for bilens reelle handelsværdi på købstidspunktet, der kunne danne grundlag for klagerens beskatningsgrundlag for værdi af fri bil. Beskatningsgrundlaget blev herefter fastsat til den af Motorstyrelsens skønnede handelsværdi på 510.400 kr. ud fra sammenlignelige biler på markedet. Se SKM2022.114.LSR.
Biler indregistreret i udlandet
For biler, der ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af REGAL § 1, stk. 4, skal værdiansættelsen ske som for "danske" biler. Se LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, 17. pkt.
Importerede biler mv.
For biler, der indføres fra udlandet, skal værdiansættelsen ske som for "danske" biler.
Hvis en udenlandsk indregistreret bil indføres i Danmark, kan der ved fastsættelsen af bilens alder til brug for opgørelsen af den skattemæssige værdi lægges en tilsvarende registrering i et udenlandsk register til grund.
Skatterådet fandt, at for biler, som var over tre år, når de blev importeret fra Tyskland, var beskatningsgrundlaget den pris, som firmaet havde betalt til den tyske forhandler, tillagt moms, leveringsomkostninger, herunder transportudgifter fra Tyskland og udgifter til de danske nummerplader, normalt tilbehør, samt eventuelle istandsættelsesudgifter, der afholdes i forbindelse med bilens erhvervelse, og som havde en naturlig sammenhæng med bilens erhvervelse. Se SKM2011.680.SR.
Nyvognsprisen for biler, som firmaet har anskaffet højst tre år efter bilens første indregistrering ("ny bil"), er den pris, som den pågældende arbejdsgiver kunne have købt bilen for fra ny inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.
Importerer arbejdsgiveren en bilmodel, som ikke kan købes på det danske marked, beror nyvognsprisen på et skøn over, hvad den pågældende arbejdsgiver kunne have købt bilen for fra ny inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.
Er der tale om, at et leasingselskab importerer en bil, og en virksomhed stiller den til rådighed for en medarbejder, er nyvognsprisen den pris, som leasingselskabet kunne have erhvervet bilen for fra ny inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.
"Nye" biler som oprindeligt har været belagt med en mindre eller ingen dansk afgift
Beskatningsgrundlaget for "nye" biler, der ikke har været afgiftsbelagt eller belagt med en mindre afgift
- fordi de har været brugt af de såkaldte valutaudlændinge eller,
- fordi bilen først har været indregistreret som gulpladebil
er efter Skattestyrelsens opfattelse den værdi, bilen ville have haft, hvis den fra start havde været indregistreret i Danmark som almindelig hvidpladebil.
Ønsker arbejdsgiveren efter 3 fulde år at omregistrere en gulpladebil, som vedkommende har erhvervet fra ny, til hvide plader, er det Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke kan sidestilles med en nyanskaffelse af bilen. Beregningsgrundlaget skal derfor fastsættes til 75 pct. af det, bilen ville have kostet som ny på hvide plader, dog ikke til et beløb under 160.000 kr.
Leasede biler
LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, gælder også for biler, som firmaet har leaset. Den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet.
Se mere om forskellige leasingordninger i afsnit C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger Særlige bilordninger.
Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, skal leasingselskabets dokumenterede købspris ved 1. indregistrering inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt alt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr anses for bilens oprindelige nyvognspris, forudsat at bilen er korrekt indregistreret efter registreringsafgiftsloven, og således indeholder en forhandleravance på mindst 9 %, ligesom importøravancen ikke må være negativ.
Se SKM2022.178.BR og SKM2022.188.BR, der står beskrevet under "Beregningsgrundlag for biler, der ved anskaffelse er tre år og derunder", og skatteministerens svar til Skatteudvalget på alm. del spørgsmål nr. 175 af 19. november 2010 vedrørende sammenhæng mellem leasingselskabers indregistrering af biler efter registreringsafgiftsloven og medarbejderes beskatning af de leasede biler. Det fremgår af svaret, at udgangspunktet er, at beskatningsgrundlaget for nye biler beregnes på grundlag af bilens fakturapris. Hvis arbejdsgiveren ejer bilen, som stilles til rådighed for medarbejderen, er grundlaget den pris, som arbejdsgiveren har givet for bilen. Hvis arbejdsgiveren leaser bilen, kan den pris som leasingselskabet har givet for bilen, anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget, jf. Landsskatterettens kendelse i SKM2006.763.LSR.
Hvis fakturaprisen overstiger mindstebeskatningsprisen dvs. basispris (importprisen) plus 9 pct., skal fakturaprisen således anvendes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Er fakturaprisen lavere end mindstebeskatningsprisen, anvendes mindstebeskatningsprisen ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Se nærmere om beregningen af registreringsafgiften i Punktafgiftsvejledningen, afsnit I.A.1 Registreringsafgift af motorkøretøjer.
Se dog også om beskatning af fri bil ved genberegning af den registreringsafgiftspligtige værdi ovenfor under Beregningsgrundlag for biler, der ved anskaffelse er tre år og derunder.
I en sag for Skatterådet afviste Skatterådet bl.a., at grundlaget for beregning af skat af en fri bil, som arbejdsgiver har leaset, kan opgøres med udgangspunkt i basisprisen med tillæg af 9 pct., selv om et leasingselskab havde betalt en højere pris for bilen. Hvis leasingselskabet selv afgiftsberigtiger, skal man tage udgangspunkt i leasingselskabets indkøbspris tillagt omkostningerne ved en fuld registreringsafgiftsberigtigelse (leasingselskabets udgift til registreringsafgift), samt udgifterne til klargøring og indregistrering ("leveringsomkostninger") og moms. Se SKM2011.420.SR.
Landsskatteretten har i en konkret sag fastslået, at beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil i en leaset bil var leasingselskabets fakturapris, uanset at den afveg fra den almindelige listepris. Se SKM2006.763.LSR.
Er der tale om, at et leasingselskab importerer en bil, som virksomheden stiller til rådighed for en medarbejder, er nyvognsprisen den pris, som leasingselskabet kunne have erhvervet bilen for fra ny inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr.
Ved lov nr. 1342 af 19. december 2008 med virkning fra og med 1. januar 2009, er det blevet muligt at opdele registreringsafgiften. Det betyder, at et leasingfirma, som er registreret til at afgiftsberigtige biler, ved indregistrering af biler, som skal leases ud som et led i driften, kun skal betale en forholdsmæssig registreringsafgift afhængig af, hvor lang leasingperioden er. Grundlaget for beskatning af fri bil er også her nyvognsprisen beregnet med den fulde afgift beregnet på grundlag af fakturaprisen, og ikke leasingselskabets indkøbspris tillagt den foreløbige registreringsafgift. Se SKM2011.420.SR.
Ydes der rabat på bilens pris, fordi der er indgået en aftale om køb af eftermonteret ekstraudstyr til bilen i forbindelse med købet af bilen, kan fakturaprisen for bilen ikke anvendes, da man ikke kan flytte noget af bilens reelle pris over på udstyr, som ikke skal med i afgiftsgrundlaget og dermed i beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil. Se REGAL (registreringsafgiftsloven) § 8, stk. 1, 1. punktum og afsnit I.A.1 Registreringsafgift af motorkøretøjer. Se SKM2011.420.SR.
Reglerne om nedsættelse af beregningsgrundlaget til 75 pct. fra og med den 37. måned efter bilens første indregistrering gælder derfor også i leasingsituationer. Se Beregningsgrundlaget for biler, der på anskaffelsestidspunktet er over tre år.
Skatterådet har i SKM2017.108.SR forholdt sig til, hvordan beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, skal opgøres, når der er tale om brugte biler, som er over 36 måneder, og som er leasede af arbejdsgiveren. Leasingselskabets anskaffelsespris skal anvendes i de situationer, hvor leasingselskabet anskaffer bilen i tilknytning til leasingaftalen. Hvis leasingselskabet derimod allerede har bilen i sin lagerbeholdning på tidspunktet for leasingaftalens indgåelse, skal markedsprisen på leasingtidspunktet anvendes.
Landsskatteretten har i en konkret sag om en tidligere leaset firmabil fastslået, at den skattemæssige værdi for en tidligere leaset firmabil kan fastsættes til arbejdsgiverens købspris, når firmaet anskaffer bilen mere end tre år efter første indregistrering. I kendelsen var der tale om et salg mellem interesseforbundne parter, og både før og efter købet var firmabilen til rådighed for den samme skatteyder. Landsskatteretten lagde til grund, at den aftalte salgspris var udtryk for den reelle handelspris. Der var derfor ikke tale om et uafbrudt forløb, blot fordi den samme firmabil var til rådighed for den samme skatteyder før og efter salget/købet. Se TfS 1997, 183 LSR.
Landsskatteretten har desuden bekræftet hidtidig praksis i TfS 1997, 183 LSR for fastsættelse af grundlaget for beregning af værdi af fri bil. Se SKM2005.472.LSR.
Se også
Se også afsnit C.A.5.14.1.10 Særlige bilordninger - Deleleasing.
Genleasing
Biler, som genleases tre fulde år efter første indregistrering, skal værdiansættes som en "gammel bil". Da der ikke foreligger en fakturapris, er det bilens markedsværdi på leasingtidspunktet, der skal bruges.
Eksempel
Et leasingselskab genleasede biler ud efter 36 måneder til samme eller en anden virksomhed til brug for en af denne virksomheds medarbejdere. Skatterådet lagde vægt på, at genleasing indebar et nyt kontraktforhold mellem leasinggiver og leasingtager (arbejdsgiver), og at kontraktforholdet var indgået mellem indbyrdes uafhængige parter. Ændringen i kontraktforholdet skulle anses som et nyt "køb" foretaget af arbejdsgiver i relation til fri bilbeskatning efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, 16. pkt. (på det tidspunkt 6. pkt. Ændret ved Lov nr. 203 af 13. februar 2021). Da der ved genleasing ikke skete nogen handel med firmabilen, forelå der ingen fakturapris, der kunne danne grundlag for beskatningsgrundlaget for fri bil. I dette tilfælde brugte Skatterådet bilens markedsværdi på genleasingstidspunktet. Se SKM2011.278.SR. Se også SKM2017.108.SR.
Oversigt over domme, afgørelser, kendelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2019.338.ØLR | Den skattepligtige var aktionær i et aktieselskab, og havde i indkomståret 2012 ubestridt rådighed over en af selskabets biler. Sagen angik udelukkende opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. En bilforhandler indregistrerede 1. gang bilen i maj 2010 som importør til en værdi på kr. 467.072. Bilen blev herefter stillet til rådighed for en medarbejder hos bilforhandleren, hvorefter bilen i juni 2011 blev solgt til aktieselskabet for kr. 860.000 med henblik på den skattepligtiges anvendelse af bilen som firmabil. SKAT og Landsskatteretten fastsatte efter en samlet vurdering beskatningsgrundlaget, nyvognsprisen, til kr. 860.000. Retten fandt på baggrund af ordlyden af LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, sammenholdt med stk. 3, samt bestemmelsens forarbejder, at begrebet "nyvognsprisen" måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvor Skatteministeriet var blevet frifundet. | Stadfæstelse af SKM2018.331.BR |
| SKM2004.18.VLR | Der er ikke på grundlag af en fortolkning af LL (ligningsloven) § 16, forarbejder samt administrative meddelelser grundlag for, at det særlige nedslag for airbags og ABS-bremser mv., som gives ved opgørelsen af registreringsafgiften, også skal fradrages, når man opgør den skattepligtige værdi efter ligningsloven. Ikke fradrag for sikkerhedsudstyr. | |
| Byretsdomme | ||
| ►SKM2024.125.BR◄ | ►Skatteyderen var ubestridt skattepligtig af fri bil, som hun havde fået stillet til rådighed af et selskab, hvori hun var direktør og hovedanpartshaver. Selskabet havde leaset bilen, og sagen angik opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Tvistepunktet var, om der var indgået en leasingaftale med en varighed af 36 måneder eller tre separate leasingaftaler af hver 12 måneders varighed. Skatteyderen gjorde gældende, at der var indgået tre separate aftaler og havde til støtte herfor blandt andet fremlagt tre leasingaftaler som hver især havde en varighed af 12 måneder. Retten fandt efter en samlet vurdering, at der var ført tilstrækkeligt bevis for, at der blev indgået en leasingaftale af 36 måneders varighed, og at de tre 12-måneders leasingaftaler, som skatteyderen støttede sig på, måtte anses som en udmøntning af en samlet aftale på 36 måneder. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet. ◄ | ►Stadfæstelse af SKM2021.423.LSR◄ |
| SKM2023.365.BR | Sagen angik, om en bil, der blev stillet til sagsøgerens private rådighed af dennes arbejdsgiver, var blevet anskaffet af arbejdsgiveren før eller efter tre år efter den første indregistrering, idet dette havde betydning for opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Samme dag som bilens første indregistrering havde arbejdsgiveren indgået en aftale om leasing af bilen, som løb i en periode på 36 måneder. Arbejdsgiveren og leasingselskabet indgik samtidig en aftale om en såkaldt tilbagekøbsgaranti, hvor det fremgik, at ejendomsrettens til bilen overgik, når købesummen var fuldt ud betalt. Arbejdsgiveren betalte købesummen til leasingselskabet 14 dage inden leasingaftalens udløb. Retten fandt, at bilen var anskaffet af arbejdsgiveren på tidspunktet for betalingen af købesummen, og at bilen derfor blev overdraget mindre end 3 år efter den første indregistrering. At der var betalt leasingafgift for en periode, der lå efter købesummens betaling, fandtes ikke at udgøre bevis for, at ejendomsretten til bilen først overgik efter udløbet af leasingperioden. Det forhold, at et andet skatteankenævn vedrørende skatteyderens kollega havde lagt til grund, at der først skete et reelt ejerskifte af bilen ved leasingaftalens ophør, kunne ikke føre til et andet resultat. | |
| SKM2022.385.BR | Et selskab købte den 13. oktober 2016 en bil hos en bilforhandler for 1,4 mio. kr. Bilen var blevet indregistreret første gang den 8. februar 2016 med bilimportøren som ejer og bruger. Bilimportøren havde anvendt bilen som demobil. Bilforhandleren oplyste i forbindelse med købet et beskatningsgrundlag på 833.848 kr. Retten fandt, at begrebet "nyvognspris" i LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, er den pris som, selskabet skulle betale hos bilforhandleren ved erhvervelsen af køretøjet, og ikke den pris bilimportøren anskaffede og afgiftsberigtigede bilen til. Det var ikke godtgjort, at der ved den foretagne værdiansættelse af bilen, skete en praksisændring. Købspris | |
| SKM2022.188.BR | Sagen angik fastsættelsen af beskatningsværdien i henhold til den dagældende LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, for en leaset bil, som skatteyderens arbejdsgiver havde stillet til rådighed for skatteyderen i indkomstårene 2016-2018. Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for den af skatteyderen nedlagte principale påstand, som indebar, at fakturaprisen (leasingselskabets indkøbspris) skulle anvendes som beregningsgrundlag for beskatningen. | |
| SKM2022.178.BR | Sagen angik fastsættelsen af beskatningsværdien i henhold til den dagældende LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, for to leasede biler, som blev stillet til privat rådighed for skatteyderen af et selskab, hvori skatteyderen var direktør og hovedanpartshaver, i indkomstårene 2017 og 2018. Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle over for den af skatteyderen nedlagte påstand, som indebar, at fakturaprisen (leasingselskabets indkøbspris) skulle anvendes som beregningsgrundlag for beskatningen. | |
| Landsskatteretskendelser | ||
| SKM2023.392.LSR | Den 25. juni 2019 omdannede klageren sin enkeltmandsvirksomhed til et selskab med virkning fra den 1. januar 2019 efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse. I omdannelsen indgik en bil af mærket Opel Zafira Tourer, der var blevet indregistreret første gang den 16. maj 2012. Uanset, at bilen var indrettet med et reolsystem, fandt Landsskatteretten, at bilen ikke var en værkstedsvogn eller lignende. Bilen var derfor egnet til privat kørsel og dermed omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om den skattepligtige værdi af bil stillet til rådighed af arbejdsgiveren (det nystiftede selskab) for privat benyttelse. Videre fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde afkræftet formodningen for, at det nystiftede selskab stillede bilen til rådighed for klagerens private benyttelse. Selskabet blev stiftet den 25. juni 2019 ved en skattefri virksomhedsomdannelse af klagerens enkeltmandsvirksomhed. Virksomhedsomdannelsen skete med tilbagevirkende kraft, således at omdannelsen blev tillagt skattemæssig virkning fra 1. januar 2019. Henset til, at bilen fremgår af selskabets åbningsbalance, og at udgifterne til bilen derfor må være fratrukket i selskabet med tilbagevirkende kraft, finder Landsskatteretten, at klageren skal beskattes af værdi af fri bil fra den 1. januar 2019. Det forhold, at bilen i relation til opgørelsen af værdien må anses for anskaffet den 25. juni 2019, ændrer ikke herved. Den skattepligtige værdi i perioden 1. januar 2019 - 31. december 2020 skal opgøres på grundlag af bilens værdi i handel og vandel den 25. juni 2019. Da Skattestyrelsen havde beregnet den skattepligtige værdi af bilen på grundlag af 75 % af nyvognsprisen og ikke selskabets købspris, handelsprisen den 25. juni 2019, hjemviste Landsskatteretten den talmæssige opgørelse til Skattestyrelsen. | |
| SKM2022.288.LSR | Sagen vedrørte spørgsmålet, om der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget ved genleasing var tale om én leasingkontrakt af 36 måneders varighed eller tre separate leasingkontrakter af hver 12 måneders varighed. Landsskatteretten fandt ud fra en konkret vurdering af de faktiske oplysninger, at der var tale om tre separate kontrakter af hver 12 måneders varighed. Ved vurderingen lagde Landsskatteretten blandt andet vægt på indholdet af de fremlagte leasingkontrakter og udleveringssedler, hvor det blandt andet fremgik, at kontraktperioden var 12 måneder for hver af kontrakterne, og at den månedlige leasingydelse faldt for hver ny indgået kontrakt. Endvidere fandt Landsskatteretten ikke, at sagens faktiske omstændigheder var identiske med omstændighederne i SKM2021.423.LSR. | |
| SKM2022.114.LSR | Klageren fik den 13. september 2010 stillet en bil til rådighed af sin daværende arbejdsgiver, H2 A/S, som havde leaset bilen af leasingselskabet G1. I forbindelse med indgåelse af leasingaftalen, indgik klagerens eget selskab en købsoption med G1, idet klagerens selskab efter udløbet af leasingperioden måtte købe bilen for 260.000 kr. Den 24. september 2013 erhvervede klagerens selskab bilen for 260.000 kr. fra G1, hvorfor der var tale om en handel mellem uafhængige parter. På købstidspunktet var bilen mere end 3 år gammel, og problemstillingen omhandler, hvilket beskatningsgrundlag som skulle anvendes i forbindelse med, at klagerens selskab stillede bilen til rådighed for klageren. Landsskatteretten fandt, at beskatningsgrundlaget i den konkrete situation måtte ansættes til et beløb, der svarede til værdien i handel og vandel på købstidspunktet. Der var således ikke efter lovbestemmelsen og dens forarbejder grundlag for at antage, at "købspris" kan fortolkes som omfattende også en købspris, der kan være påvirket af, at der har været knyttet særlige forhold eller forpligtelser til leasing eller køb af bilen. Landsskatteretten fandt derfor ikke, at købsprisen på 260.000 kr. var udtryk for bilens reelle handelsværdi på købstidspunktet, der kunne danne grundlag for klagerens beskatningsgrundlag for værdi af fri bil, jf. LL (ligningsloven) § 16, stk. 4. Beskatningsgrundlaget blev herefter fastsat til den af Motorstyrelsens skønnede handelsværdi på 510.400 kr. ud fra sammenlignelige biler på markedet. | |
| SKM2021.488.LSR | Sagen angik spørgsmålet om, hvornår en leaset bil skulle anses for at være over 3 år på anskaffelsestidspunktet. En bilforhandler indregistrerede 1. gang bilen den 9. oktober 2015 til en værdi på 2.000.000 kr. Klokkeslættet for indregistreringen var ukendt. Bilen blev den 9. oktober 2018 leaset af anpartsselskabet med henblik på den skattepligtiges anvendelse af bilen som firmabil. Skattestyrelsen fastsatte beskatningsgrundlaget til 75 % af bilens nyvognspris med henvisning til, at bilen var præcis 3 år gammel på anskaffelsestidspunktet. Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering, at en bil altid vil være over tre år på samme dato, som den er indregistreret, uagtet at der kan opstå en kort tidsmæssige difference, såfremt indregistreringstidspunktet er ukendt. Landsskatteretten ændrede herefter Skattestyrelsens afgørelse. | |
| SKM2021.308.LSR | Sagen drejede sig om beskatningsgrundlaget for en eksklusiv bil, der var leaset. Landsskatteretten fandt, at den oplyste pris fra Motorstyrelsen på 2.372.118 kr. afspejlede den reelle pris i handel og vandel for den pågældende bil med ekstraudstyr, hvorimod den oplyste pris fra importøren på 1.157.318 kr. ikke var sammenlignelig med, hvad en slutbruger skulle have betalt for bilen. Landsskatteretten tiltrådte, at nyvognsprisen - forstået som markedsprisen ved salg til slutbruger - i et tilfælde som det foreliggende med en meget eksklusiv bil principielt kan afvige fra bilens listepris. Da den skattepligtige ikke ved afholdelse af syn og skøn jf. skatteforvaltningslovens § 47 eller ved fremlæggelse af relevant materiale over salgspriser eller lignende havde godtgjort, at den konkrete bils nyvognspris var lavere end den af Skattestyrelsen fastsatte værdi på kr. 2.372.118, fandt Landsskatteretten, at nyvognsprisen i § 16, stk. 4, skulle fastsættes til dette beløb. Landsskatteretten var derimod ikke enig i, at nyvognsprisen ikke kunne overstige den faktiske anskaffelsessum for leasingselskabet på 1.157.318 kr. Landsskatteretten udtalte, at Østre Landsretsdommen, SKM2019.338.ØLR, ikke er udtryk for en praksisændring. | Bemærk, at afgørelsen ikke længere er udtryk for gældende praksis, da det med SKM2022.188.BR og SKM2022.178.BR er afgjort, at leasingselskabets indkøbspris skal anvendes som beregningsgrundlag for beskatningen. |
| SKM2020.404.LSR | Den skattepligtige var hovedanpartshaver i et anpartsselskab og havde i indkomstårene 2016, 2017 og 2018 ubestridt rådighed over en af selskabets biler. Sagen angik udelukkende opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. En bilforhandler indregistrerede 1. gang bilen i oktober 2015 til en værdi på 763.000 kr. Bilen blev den 24. juni 2016 leaset af anpartsselskabet med henblik på den skattepligtiges anvendelse af bilen som firmabil. Skattestyrelsen fastsatte efter en samlet vurdering beskatningsgrundlaget, nyvognsprisen, til 763.000 kr. Landsskatteretten fandt på baggrund af Østre Landsrets dom i SKM2019.338.ØLR samt ordlyden af LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, sammenholdt med stk. 3 og bestemmelsens forarbejder, at begrebet “nyvognsprisen" måtte forstås som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler ved erhvervelsen af køretøjet som nyt. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse. | Bemærk, at afgørelsen ikke længere er udtryk for gældende praksis, da det med SKM2022.188.BR og SKM2022.178.BR er afgjort, at leasingselskabets indkøbspris skal anvendes som beregningsgrundlag for beskatningen. |
| SKM2017.596.LSR | Landsskatteretten fandt, at den oprindelige anskaffelsespris skulle anvendes ved beregning af fri bil efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 4. Det forhold, at klager havde søgt at opnå et lavere beskatningsgrundlag ved at købe bilen fra selskabet og efter 5 måneder tilbagesælge den til en lavere pris, kunne efter en realitetsvurdering ikke føre til andet resultat. Overdragelsen til klager var i øvrigt ikke registreret i motorregistret, hvilket understøttede den manglende realitet i overdragelserne, der alene ansås for foretaget af hensyn til en lavere beskatning af fri bil. | |
| SKM2012.182.LSR | Værdien af fri bil skulle - ved senere omregistrering til almindelig brug - beregnes på grundlag af bilens værdi, hvis den ved 1. indregistrering ikke havde været afgiftsfritaget. | |
| SKM2007.146.LSR | Ekstraudstyr, der er undtaget fra registreringsafgiften, indgår ikke i beregningsgrundlaget for værdi af fri bil. Registreringsafgiftsgrundlaget. | |
| SKM2006.763.LSR | Der var ikke grundlag for at fravige fakturaprisen, blot fordi en bil var leaset, uanset at den afveg fra den almindelige listepris. Fakturaprisen. | |
| SKM2005.86.LSR | Der var ikke grundlag for at tilsidesætte et sale og lease back arrangement vedrørende en bil, som et selskab havde stillet til rådighed for en hovedaktionærs ægtefælle. Værdi af fri bil skulle beregnes på grundlag af værdien af bilen på det tidspunkt, hvor selskabet leasede bilen. Landsskatteretten havde bl.a. lagt vægt på, at bilen blev omregistreret, at der var indgået en skriftlig leasingaftale, der blev efterlevet, samt at bilen efterfølgende skulle sælges videre til tredjemand fra holdingselskabet. Landsskatteretten fandt, at sagen derfor adskilte sig fra SKM2002.585.LSR. Over 3 år. | |
| SKM2002.585.LSR | Der blev set bort fra et mellemliggende salg og tilbagesalg af en bil mellem to selskaber med til dels sammenfaldende ejerkreds og samme direktør. Højst 3 år. | |
| TfS 1999, 32 LSR | Udgifter til reparation af en bil udført 1½ år efter, at arbejdsgiveren havde erhvervet bilen, skulle ikke regnes med ved opgørelsen af grundlaget for beskatning af fri bil. Reparationen skyldtes mangler ved motoren, og Landsskatteretten anså ikke reparationen for foretaget i forbindelse med erhvervelsen af bilen. Reparationsudgift ikke en del af beregningsgrundlaget. | |
| TfS 1997, 183 LSR | Den skattemæssige værdi for en tidligere leaset firmabil kan fastsættes til arbejdsgiverens købspris, når firmaet anskaffer bilen mere end tre år efter første indregistrering. I kendelsen var der tale om et salg mellem interesseforbundne parter, og både før og efter købet var firmabilen til rådighed for den samme skatteyder. Landsskatteretten lagde til grund, at den aftalte salgspris var udtryk for den reelle handelspris. Der var derfor ikke tale om et uafbrudt forløb, blot fordi den samme firmabil var til rådighed for den samme skatteyder før og efter salget/købet. Købspris. | Se også SKM2005.472.LSR, som bekræfter hidtidig praksis i TfS 1997, 183 LSR. |
| Skatterådet/ligningsrådet/Andet | ||
| SKM2017.108.SR | Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger i alle tilfælde kan anvende den vurderede markedspris som beskatningsgrundlag for leasede biler, der er over 36 måneder, da det er leasingselskabets faktiske anskaffelsessum, som skal anvendes. Skatterådet bekræftede, at der skal være samtidighed ved indgåelsen af den 1. leasingaftale mellem købet af bilen og indgåelsen af leasingaftalen. Skatterådet bekræftede endvidere, at ved efterfølgende nye leasingaftaler vedrørende den samme bil, der tilsvarende er mere end 36 måneder, skal den vurderede markedspris anvendes, da der i sådanne tilfælde ikke foreligger en aktuel fakturapris. | |
| SKM2014.542.SR | Skatterådet fandt, at "ikke-registreringsafgiftspligtigt" udstyr til en elbil skal indgå i beskatningsgrundlaget for fri bil, fordi afgiftsfritagelsen er begrundet i den generelle midlertidige afgiftsfritagelse for elbiler. Fabriksmonteret ekstraudstyr til hurtigtankning af strøm skal ligeledes indgå i beskatningsgrundlaget. Registreringsafgiftsgrundlaget. | Se afsnit C.A.14.1.10 om afgiftsfritagelsen af elbiler. |
| SKM2012.373.SR | Der sker ingen ændret beskatningsgrundlag for fri bil, hvis bilen blev overdraget til et P/S fra en deltager eller ægtefælle til en deltager i P/S'et, når brugeren både før og efter overdragelsen afholder alle udgifter. | |
| SKM2012.38.SR | Batteri skulle medregnes til elbilers værdi ved beregningen af beskatningen af fri bil. | |
| SKM2011.680.SR | Skatterådet fandt, at for biler, som var over tre år, når de blev importeret fra Tyskland, var beskatningsgrundlaget den pris, som firmaet har betalt til den tyske forhandler, tillagt moms, leveringsomkostninger, herunder transportudgifter fra Tyskland og udgifter til de danske nummerplader, normalt tilbehør, samt eventuelle istandsættelsesudgifter, der afholdes i forbindelse med bilens erhvervelse og som har en naturlig sammenhæng med bilens erhvervelse. | |
| SKM2011.420.SR | Leaser arbejdsgiveren bilen, kan den pris som leasingselskabet har givet for bilen, anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget. Overstiger fakturaprisen mindstebeskatningsprisen dvs. basispris (importprisen) plus 9 pct., skal fakturaprisen anvendes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Fakturaprisen. Er fakturaprisen lavere end mindstebeskatningsprisen, anvendes mindstebeskatningsprisen ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Mindstebeskatningsprisen. Hvis leasingselskabet selv afgiftsberigtiger, skal man tage udgangspunkt i leasingselskabets indkøbspris tillagt omkostningerne ved en fuld registreringsafgiftsberigtigelse (leasingselskabets udgift til registreringsafgift), samt udgifterne til klargøring og indregistrering ("leveringsomkostninger") og moms. Det betyder, at et leasingfirma, som er registreret til at afgiftsberigtige biler, ved indregistrering af biler, som skal leases ud som et led i driften, kun skal betale en forholdsmæssig registreringsafgift afhængig af, hvor lang leasingperioden er. Grundlaget for beskatning af fri bil er også her nyvognsprisen beregnet med den fulde afgift beregnet på grundlag af fakturaprisen, og ikke leasingselskabets indkøbspris tillagt den foreløbige registreringsafgift. Fakturaprisen. Ydes der rabat på bilens pris, fordi der er indgået en aftale om køb af eftermonteret ekstraudstyr til bilen i forbindelse med købet af bilen, kan fakturaprisen for bilen ikke anvendes, da man ikke kan flytte noget af bilens reelle pris over på udstyr, som ikke skal med i afgiftsgrundlaget og dermed i beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil. Ikke fakturaprisen. | Ledende afgørelse |
| SKM2011.278.SR | Leasingselskab genleasede biler ud efter 36 måneder til samme eller en anden virksomhed til brug for en af denne virksomheds medarbejdere. Skatterådet lagde vægt på, at genleasing indebar et nyt kontraktforhold mellem leasinggiver og leasingtager (arbejdsgiver), og at kontraktforholdet var indgået mellem indbyrdes uafhængige parter. Ændringen i kontraktforholdet skulle anses som et nyt "køb" foretaget af arbejdsgiver i relation til fri bilbeskatning efter LL (ligningsloven) § 16, stk. 4, 6. pkt. Da der ved genleasing ikke skete nogen handel med firmabilen, forelå der ingen fakturapris, der kunne danne grundlag for beskatningsgrundlaget for fri bil. I dette tilfælde brugte Skatterådet bilens markedsværdi på genleasingstidspunktet. Markedsværdi. | Se også SKM2011.279.SR |
| SKM2001.47.LR | Udgangspunktet for beregningsgrundlaget af den skattepligtige værdi af fri bil for medarbejderne, hvis firmabiler blev overdraget til et nyt selskab i forbindelse med en tilførsel af aktier efter fusionsskattelovens regler, var et beløb, der svarede til værdien i handel og vandel på tidspunktet for generalforsamlingsvedtagelsen. Det var fordi, generalforsamlingen var det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren erhvervede ret til firmabilerne. Over 3 år. | |
| TfS 1997, 738 TSS | Ved lov nr. 363 af 2. juni 1997 blev loven om registreringsafgift af motorkøretøjer ændret således, at registreringsafgiften beregnes af salgsprisen, der skal indeholde en forhandleravance på mindst 5 % ligesom importøravancen ikke må være negativ. På grundlag heraf præciserede Told- og Skattestyrelsen, at beregningsgrundlaget af firmabil er den pris, som benyttes ved beregningen af registreringsafgift. | |
| TfS 1996, 724 TSS | Med virkning fra 1. oktober 1996 afgiftsberigtiges motorkøretøjer på grundlag af den faktiske salgspris fra forhandleren, forudsat at denne kan godtgøre, at en lavere pris end standardprisen indeholder en positiv avance. På grundlag heraf udtalte Told- og Skattestyrelsen, at den pris, som forhandleren faktisk benytter ved berigtigelsen af registreringsafgift, også udgør beregningsgrundlaget inkl. registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelsen af fri firmabil. | |
| TfS 1996, 487 TSS | Told- og Skattestyrelsen udtalte, at kun registreringsafgiftspligtigt udstyr/tilbehør skal medregnes ved værdiansættelsen af fri firmabil, idet den værdi, der skal tillægges beregningsgrundlaget, er den pris, der benyttes ved beregning af afgiften inklusive registreringsafgiften. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed