C.A.10.4.2.3.2.2 Livsforsikring, der ikke opfylder betingelserne for fradragsret/bortseelsesret for præmier og bidrag (PBL § 53 A, stk. 1, nr. 1)
Indhold
Dette afsnit handler om, hvilke forsikringsordninger der ikke opfylder betingelserne for at opnå fradrag for præmie til ordningen, og som derfor i stedet er omfattet af reglen om intet fradrag for indbetalinger og beskatning af afkast i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A.
Afsnittet indeholder:
- Hvornår er livsforsikringen omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 1?
- Eksempler på livsforsikringer omfattet af bestemmelsen
- Hvilke typer livsforsikring er omfattet af bestemmelsen?
- Ejerforhold
- Fradrag for og beskatning af præmier og bidrag
- Beskatning af udbetalinger
- Beskatning af afkast
- Overgangsregler.
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Hvornår er livsforsikringen omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 1?
PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 1, omfatter livsforsikring, der ikke omfattes af PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1.
Betingelserne for at være omfattet af reglerne i kapitel 1 om fradrags-/bortseelsesret for indbetaling af præmier til en forsikringsordning fremgår af PBL (pensionsbeskatningsloven) kapitel 1, § 4, stk. 1, § 8, stk. 1, nr. 1, og § 10, stk. 1, nr. 1. Betingelserne er behandlet i C.A.10.2.1.1 Krav til pensionsordninger med løbende udbetalinger (skattekode 01, 09, 10, 16, 17 og 18), C.A.10.2.2.1 Krav til ratepensionsordningen og C.A.10.2.5.1 Krav til kapitalpensionsordninger (skattekode 03, 08, 14 og 15).
Er en eller flere af betingelserne for at være omfattet af kapitel 1 ikke opfyldt, er forsikringen som udgangspunkt i stedet omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 1.
Bestemmelsen omfatter alle former for livsforsikringer, fx pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer og kapitalforsikringer forudsat, at de er
- oprettet den 18. februar 1992 eller senere, eller er
- oprettet før den 18. februar 1992, men ejeren inden den 1. januar 2006 eller i forbindelse med ejerens tilflytning til Danmark og indtræden af fuld skattepligt til Danmark har valgt eller vælger at blive beskattet efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, jf. lov nr. 1388 af 20. december 2004 om ændring af forskellige skattelove, § 5, nr. 2.
Se også
Se afsnit C.A.10.4.2.3.6 Overgangsregler om overgangsregler i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A.
Eksempler på livsforsikringer omfattet af bestemmelsen
Omfattet af bestemmelsen er bl.a.:
- Livsforsikringer, der er oprettet i forsikringsselskaber, der enten ikke har hjemsted i Danmark eller driver forsikringsvirksomhed fra et fast driftssted i Danmark (udenlandske forsikringsselskaber). Har forsikringsselskabet hjemsted i et andet land inden for EU/EØS og dér har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, kan forsikringen dog med Skattestyrelsens godkendelse efter enten PBL (pensionsbeskatningsloven) § 15 C eller § 15 D blive omfattet af kapitel 1. Hvis Skattestyrelsen ikke har godkendt ordningen, er forsikringen omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A.
- Livsforsikringer, hvor forsikringstager ikke er forsikret og ejer af forsikringen. Er forsikringen oprettet i ansættelsesforhold, skal arbejdstager været forsikret og ejer. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 4, stk. 2, PBL (pensionsbeskatningsloven) § 8, stk. 1, nr. 2, og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10, stk. 1, nr. 2
- Livsforsikringer, hvor der indsættes andre begunstigede end tilladt, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 5, stk. 2
- Livsforsikringer, hvor forsikringen ikke opfylder de lovbestemte krav til pensioneringstidspunktet, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 8, stk. 1, nr. 3, og PBL (pensionsbeskatningsloven) § 10, stk. 1, nr. 3, eller udbetalingsperiodens længde, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 2, nr. 4, litra a, PBL (pensionsbeskatningsloven) § 5 A, PBL (pensionsbeskatningsloven) § 5 B og PBL § 8, stk. 1.
Hvilke typer livsforsikring er omfattet af bestemmelsen?
En livsforsikring kan være forsikring på dødsfald, der kommer til udbetaling uden hensyn til, hvornår den forsikrede dør. Der vil typisk være tale om en ren risikoforsikring uden egentlig opsparing. Ligger det aftalte udløbstidspunkt for forsikringen efter det 80. år, er forsikringen ikke omfattet af skattefrihed for afkastet efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 3. Se PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 4. Herunder hører bl.a. gruppelivsforsikringer.
Livsforsikring kan også være en forsikring på livsfald, hvis det er en betingelse for udbetalingen, at den pågældende er i live på et bestemt tidspunkt. Præmien til sådan forsikring indeholder også en opsparingspræmie.
Livsforsikring med udbetalinger er en kombination af disse to, fordi en sådan forsikring kommer til udbetaling, enten hvis den forsikrede er i live på et bestemt tidspunkt, eller hvis han eller hun dør inden dette tidspunkt.
En simpel kapitalforsikring er en type livsforsikring, der udbetales, uanset om personen er i live eller er død på et bestemt tidspunkt.
En livsforsikring kan i øvrigt være opsat, så selskabets ansvar først begynder efter forløbet af en vis tid. En livsforsikring kan også være ophørende, hvilket indebærer, at selskabets ansvar ophører efter en vis tid.
Renteforsikring er en livsforsikring, der går ud på udbetaling af en løbende ydelse, som kan være en straks begyndende ophørende/livsvarig alderspension eller en opsat ophørende/livsvarig alderspension.
En overlevelsesrente er en alderspension, der træder i kraft ved forsikredes død, og fra dette tidspunkt sikrer en anden person en årlig livsvarig ydelse.
Ejerforhold
Ordningen kan være ejet af forsikrede eller af tredjemand. Det er ikke et krav for at være omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 1, at en livsforsikring mv. ejes af den forsikrede. Forsikringen kan derfor tegnes af en person på en andens liv. Det er forsikringstageren/ejeren, der som udgangspunkt beskattes efter bestemmelsen. Se hertil SKM2018.651.SR og SKM2018.20.SR.
Opretter arbejdsgiveren eller en juridisk person en forsikringsordning mv. på den ansattes/et medlems liv, skelner bestemmelsen som udgangspunkt ikke imellem, om det er arbejdstageren/medlemmet eller arbejdsgiveren/den juridiske person, som er ejer af ordningen. Eksempelvis er et medlems gruppelivsforsikring, der oprettes af en pensionskasse som ejer og forsikringstager, omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 56, stk. 3.
Spørgsmålet om, hvem der reelt er ejer af en forsikring, er derfor ikke afgørende for, om den del af ordningen, der ikke er syge- og ulykkesforsikring, skal behandles efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A eller ej. Ordningen er i alle tilfælde omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A. Spørgsmålet er blot, om de skattemæssige virkninger, der fremgår af bestemmelsen, skal anvendes på arbejdsgiveren/den juridiske person eller på arbejdstageren/medlemmet. Hvis ordningen er oprettet i et ansættelsesforhold eller af en pensionskasse til fordel for arbejdstageren som den pensionsberettigede, er det arbejdstageren, der bliver omfattet af de skattemæssige virkninger af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A eller PBL (pensionsbeskatningsloven) § 56.
Fradrag for og beskatning af præmier og bidrag
Se afsnit C.A.10.4.2.3.3 Fradrag for og beskatning af præmier og bidrag om fradrag for og beskatning af præmier og bidrag til PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A.
Beskatning af udbetalinger
Se afsnit C.A.10.4.2.3.4 Beskatning af udbetalinger om beskatning af udbetalinger fra PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A.
Beskatning af afkast
Se afsnit C.A.10.4.2.3.5 Beskatning af afkast og afkastets beregning om beskatning af afkast og afkastets beregning i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A.
Overgangsregler
Se afsnit C.A.10.4.2.3.6 Overgangsregler om overgangsregler i PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| SKM2023.171.SR | Skatterådet tog stilling til en række spørgsmål om beskatningen af arvede amerikanske pensionsordninger. Skatterådet fandt blandt andet, at amerikanske livrenter i form af "Non Qualified, Tax Deferred Variable Annuity" og "Non Qualified, Tax Defered, Fixed Annuity" udgjorde livsforsikringer omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 1. Den foreliggende "Non Qualified, Tax Deferred Variable Annuity" var en form for markedsrenteordning. Udbetalingerne skete livsvarigt, hvorfor der forelå et forsikringselement, idet selskabet bar risikoen for, at den forsikrede levede længere end estimeret. Den foreliggende "Non Qualified, Tax Deferred Fixed Annuity" var en form for gennemsnitsrenteordning. Her forelå der både et forsikringselement i kraft af den garanterede forrentning, hvor selskabet bar risikoen for, at markedsrenten var lavere end den garanterede rente. Herudover forelå der også her et forsikringselement i forhold til de livsvarige udbetalinger. På denne baggrund fandt Skatterådet, at begge disse ordninger kunne omfattes af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 1. | |
| SKM2018.651.SR | Spørgeren, der er et livsforsikringsselskab, ønskede at udbyde kapitalforsikringer til skattemæssigt transparente selskaber såsom I/S’er, K/S’er og P/S’er. Skatterådet bekræftede, at den pågældende kapitalforsikring ville være omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 1, da der ikke ville være sammenfald mellem forsikringstageren og ejeren i form af selskabet og den forsikrede person, når denne var selskabsdeltager i det selskab, der tegnede kapitalforsikringen. Skatterådet bekræftede endvidere, at indkomstskattepligten vedrørende afkastet af kapitalforsikringen efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 3, påhvilede selskabsdeltagerne i selskabet efter de almindelige regler om skattemæssig transparens for de pågældende selskaber. Skatterådet bekræftede også, at selskabet ville være skattefri af udbetalinger af kapitalforsikringen, såfremt hertil svarende indbetalinger hverken havde været fradraget i dansk eller udenlandsk indkomst for henholdsvis selskabet eller selskabets deltagere, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 5. Endelig bekræftede Skatterådet, at den forsikrede person, der efter det oplyste ikke kunne anses for ejer af livsforsikringen i pensionsbeskatningslovens forstand, hverken ville være indkomstskattepligtig af afkastet eller af udbetalingerne, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) §§ 55 og 53 A, stk. 3 og 5. | |
| SKM2018.20.SR | Skatterådet bekræftede, at en livsforsikringsaftale, som spørger ønskede at udbyde til selskaber, ville være omfattet af PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1. Den skattemæssige behandling af livsforsikringer, der ikke var omfattet af kapitel 1 i PBL (pensionsbeskatningsloven), skulle ske efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 2-5, jf. PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, stk. 1, nr. 1. Selskabet, der oprettede livsforsikringen, var berettiget til at råde over forsikringsaftalen og til at få udbetalt forsikringssummen, og blev anset for forsikringstager og ejer af livsforsikringen. Selskabets hovedaktionær jfr. ABL (aktieavancebeskatningsloven) § 4, var den forsikrede iht. aftalen, men havde ingen rettigheder til forsikringen. | |
| SKM2014.32.SR | Skatterådet bekræfter, at selskabets investeringer i svenske kapital-forsikringer kan beskattes efter lagermetoden, men bemærker dog, at beskatningen skal ske efter PBL (pensionsbeskatningsloven) § 53 A, hvorefter der er valgfrihed mellem to metoder. Enten skal der vælges beskatning af afkastet efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5, eller der skal vælges beskatning på baggrund af tilvæksten i kapitalforsikringernes værdi fra primo til ultimo. Valget af opgørelsesmetode er bindende for de efterfølgende år. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der ved selskabets skatteberegning kan opnås lempelse for betalt 'Avkastningsskatt' i Sverige, der er en årlig flad skat på ca. 0,5 % af kapitalforsikringernes værdi. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed