Indhold

Afsnittet handler om fremgangsmåden ved forkortet afregning over for virksomheder.

Afsnittet indeholder:

• Varsel om forkortet afregning
• Afgørelse om forkortet afregning.

Varsel om forkortet afregning

Når både de objektive og den subjektive betingelse for forkortet afregning er til stede, skal Skatteforvaltningen iagttage en bestemt varslingsprocedure over for virksomheden. Dette gælder, når virksomheden inden for de seneste 12 afregningsperioder fire gange har betalt for sent og er i restance med mere end 50.000 kr. efter OPKL § 11, stk. 1 litra a.

I denne situation skal Skatteforvaltningen sende et varsel, hvori virksomheden underrettes om, at den vil blive kreditbegrænset, hvis den undlader at betale restancen inden ti hverdage efter, den har modtaget brevet. Det bør klart fremgå af varslet, hvilke konsekvenser sanktionen har for virksomheden, nemlig at momsen skal angives og betales månedsvist, senest 15 dage efter månedens udløb. Virksomheden bør samtidig have at vide, at den pålægges et gebyr på 65 kr. for hver indberetning.

Hvis begrundelsen derimod er et af de øvrige numre i OPKL § 11, stilles der ikke formelt krav om varslingsbrev, men virksomheden bør dog have mulighed for at bringe forholdene i orden. Det betyder, at der også i disse tilfælde skal sendes varsel, medmindre der er tale om forhold, der i ganske særlig grad taler for en meget hurtig afgørelse.

Overfor en "missing trader" i en momskarrusel, vil et pålæg om at anvende en forkortet afregningsperiode ikke have den ønskede tabsbegrænsende effekt. Overfor disse virksomheder bør kravet i stedet være sikkerhedsstillelse.

Afgørelse om iværksættelse af forkortet afregning

Skatteforvaltningen afgørelse om forkortet afregning skal ske i form af et anbefalet brev. Se OPKL § 11, stk. 6.

Afgørelsen er et påbud og har derfor virkning fra det tidpunkt, hvor det er kommet frem til modtageren, uanset om det er kommet til kundskab.

Afgørelsen skal udover krav til begrundelse og lovhenvisninger oplyse om klageadgang samt uddybende oplyse, at en eventuel klage ikke har opsættende virkning. Se afsnit A.A.7 Sagsbehandling om krav til afgørelse.

Afgørelsen om forkortet afregning har virkning fra den 1. i den måned, der følger umiddelbart efter, at virksomheden har modtaget afgørelsen.  Afgiften for en tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu ikke er angivet og betalt, skal angives og betales samtidig med afgiften for den første forkortede afgiftsperiode. Det gælder dog ikke, hvis momstilsvar for den tidligere afgiftsperiode skal angives og indbetales på et tidligere tidspunkt. I så fald skal disse "gamle" momstilsvar angives og indbetales på dette tidligere tidspunkt.

De nedenstående eksempler viser, hvordan afgørelsestidspunktet har indflydelse på de fremrykkede angivelses- og betalingsfrister for moms.

Eksempel 1

Eksempel 2

Virksomheder, de er pålagt forkortet afgiftsperioder efter ML (momsloven) § 62, kan i stedet vælge at stille sikkerhed efter reglen i OPKL § 11, stk. 5. Hvis virksomheden efter denne sikkerhedsstillelse igen får restance, pålægges virksomheden forkortet afregningsperiode efter ML (momsloven) § 62, stk. 1.