Indhold

Dette afsnit handler om Arrestfogedordningen

Afsnittet indeholder:

• Regel

Regel

Skatteforvaltningen kan bemyndige personer til at udøve funktion som arrestfoged, jf. OPKL § 14, stk. 1-9.

En arrestfoged kan i indeståendet på en pengeinstitutkonto, der tilhører en virksomhed, hvis drift efter et konkret skøn vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten, foretage arrest til sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter § 5 og, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, indehaverens eller indehavernes personskatter og bidrag. Det er en betingelse for arrest efter OPKL § 14, stk. 2, 1. pkt., at kravene antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til told- og skatteforvaltningen.

Der kan foretages arrest til sikkerhed for virksomhedens betaling af krav efter OPKL § 5. Det betyder, at den foreslåede bestemmelse vil omfatte tilfælde, hvor virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, uanset om det er muligt at opgøre kravet på grundlag af virksomhedens regnskaber, jf. stk. 1, eller om det er nødvendigt at opgøre kravet skønsmæssigt, jf. stk. 2. Dette vil gælde alle krav, der kan fastsættes skønsmæssigt i medfør af § 5, herunder moms, indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt selskabsskat.

Bestemmelsen giver mulighed for, at der, for så vidt angår en personligt ejet virksomhed, kan foretages arrest til sikkerhed for indehaveren eller indehavernes personskatter og bidrag.

Det er en betingelse for, at der kan foretages arrest, at virksomhedens drift efter et konkret skøn vurderes at indebære en nærliggende risiko for tab for staten, og at beløbet, der foretages arrest for, må antages forsætligt eller groft uagtsomt ikke at ville blive afregnet til Skatteforvaltningen. Bestemmelsen kan - ligesom reglerne om sikkerhedsstillelse i OPKL § 11, stk. 1, nr. 4, og stk. 3 - kun kunne anvendes i sager, hvor der vurderes at være tale om svigagtige forhold, f.eks. hvor kravet er opstået ved levering eller aftagelse af varer eller ydelser i forbindelse med virksomhedens deltagelse i kædesvig - herunder ved udstedelse (»salg«) eller anvendelse (»køb«) af fiktive eller falske fakturaer - eller en momskarrusel.

Ligesom efter arrestreglerne i RPL kapitel 56 er det alene »pengekrav«, jf. RPL § 627, der er omfattet af ordningen. Som ved arrestreglerne i RPL kapitel 56 omfatter ordningen skatter og afgifter m.v., som endnu ikke er stiftet, når det dog er klart, at kravets stiftelse vil blive en realitet. Det betyder f.eks., at selv om Skatteforvaltningens krav på A-skat og arbejdsmarkedsbidrag først stiftes i forbindelse med lønudbetalingen til de ansatte, jf. KLS § 46, kan der også foretages arrest efter ordningen for virksomhedens pligt til at betale A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med kommende lønudbetalinger, hvis virksomheden har en eller flere ansatte.

Arrestfogedernes adgang til at foretage arrest er underlagt samme betingelser som fogedrettens adgang hertil efter retsplejeloven. Det er en betingelse for, at arrestfogeder kan foretage arrest efter ordningen, at der ikke kan foretages udlæg for skatterne eller afgifterne m.v., jf. RPL § 627, nr. 1. Der kan således ikke foretages arrest efter ordningen, hvis de pågældende skatter og afgifter m.v. er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og fuldbyrdelsesfristen efter § 485 er udløbet.

Det er herudover en betingelse for, at arrestfogeder kan foretage arrest efter ordningen, at det må antages, at muligheden for senere at opnå dækning vil blive væsentligt forringet, jf. RPL § 627, nr. 2.