Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

A.C.3.5.3.10 Bødeniveau for overtrædelse af reglerne om firmanavn eller logo mv. på vare- og lastbiler

Indhold

Dette afsnit handler om bødeniveauet for overtrædelse af reglerne om mærkning af vare- og lastbiler.

Afsnittet indeholder:

  • Om mærkning af vare- og lastbiler
  • Regel
  • Bødeniveau
  • Prøvesager
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Om mærkning af vare- og lastbiler

Vare- og lastbiler på ikke over 4 tons skal være for­synet med navn eller logo samt CVR-nummer. Se KØREGL § 7, stk. 6 og registreringsbekendtgørelsens § 85.

Se afsnit E.A.8.5.14 Firmanavn eller logo på vare- og lastbiler.

Overtrædelse af reglerne om firmanavn eller logo mv. på vare- og lastbiler kan straffes med en bøde.

Regel

Med bøde straffes den registrerede bruger af et køretøj, når køretøjet er registreret her i landet, eller føreren af et køretøj, når køretøjet er registreret i udlandet, når brugeren eller føreren overtræder § 7, stk. 6 og registreringsbekendtgørelsens § 85. Se KØREGL § 20, stk. 1, 2. punkt og registreringsbekendtgørelsens § 114, stk. 3.

Reglerne trådte i kraft 1. januar 2013.

Bødeniveau

Overtrædelse af bestemmelserne om firmanavn eller logo mv. på vare- og lastbiler kan straffes med en ordens­bøde.

Dette fremgår af lovbemærkningerne til Lov nr. 590 af 18. juni 2012 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (initiativer rettet mod sort arbejde), L 170 (2011-2012).

Bødeniveauet for manglende navn eller logo mv. på en gulpladebil foreslås fastsat, så første overtrædelse straffes med en bøde på 5.000 kr. I gentagelsestilfælde foreslås det, at bøden fastsættes til det dobbelte af bøden for første­gangs­tilfælde. Overtrædelse tredje gang udløser en bøde svarende til andengangsbøden plus 50 pct. Ved overtrædelse fjerde eller flere gange kan bøden fastsættes til tredjegangsbøden plus 50 pct. af tredjegangsbøden.

Ved overtrædelse...

da er bøden...

1. gang

  5.000 kr.

2. gang

10.000 kr. (1. gangs bøde + 100 pct.)

3. gang

15.000 kr. (2. gangs bøde + 50 pct.)

4. gang +

22.500 kr. (3. gangs bøde + 50 pct.)

Se lovbemærkningerne til L 170 (2011-2012), afsnit 3.7.2.

I overensstemmelse hermed blev et anpartsselskab i SKM2022.580.BR idømt en ordensbøde på 10.000 kr. for en 2. gangs overtrædelse registreringsbekendtgørelsens regler om mærkning af køretøjer.

Bemærk

Sanktionen rettes mod den registrerede bruger. For udenlandske køretøjer rettes sanktionen mod føreren.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Der er omtale en række tidligere prøvesager i afsnit A.C.3.5.3.10 i 2022-2-udgaven af Den juridiske vejledning.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

SKM2022.580.BR

Et anpartsselskab (T) var tiltalt for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen ved som bruger af en varebil at være ansvarlig for, at en ansat anvendte varebilen, selvom varebilen ikke var forsynet med virksomhedens cvr.nr. nummer og navn på venstre og højre side af varebilen. Det var anden gang T overtrådte registreringsbekendtgørelsens regler om mærkning af køretøjer.

Byretten fandt T skyldig og idømte T en bøde på 10.000 kr.

Prøvesag, 2. gangs overtrædelse.
Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.