A.C.3.5.1.1 Sager, der kan afgøres administrativt af Skattestyrelsen
Indhold
Dette afsnit handler om skatte- og afgiftsstraffesager, der kan afgøres administrativt.
Afsnittet indeholder:
- Hvornår skatte- og afgiftsstraffesager kan afgøres administrativt
- Hvilke sager kan afgøres med en bøde.
Hvornår skatte- og afgiftsstraffesager kan afgøres administrativt
Når der i skatte- og afgiftslovgivningen står, at straffen er bøde, kan Skattestyrelsens straffesagsenheder afgøre en straffesag administrativt. Skattestyrelsen har i disse tilfælde kompetence til at udstede bødeforelæg, uden at politi og domstole bliver involveret.
Hvilke sager kan afgøres med en bøde
Skattestyrelsens kompetence til administrativt at afgøre sagen med en bøde omfatter:
- Sager, hvor der i førstegangstilfælde forsætligt er unddraget skatter og / eller afgifter, hvis det samlede forsætligt unddragne beløb ikke er over 500.000 kr.
- Sager, hvor der i gentagelsestilfælde forsætligt er unddraget skatter og / eller afgifter, hvis det samlede forsætligt unddragne beløb ikke er over 250.000 kr.
Der er tale om gentagelsestilfælde i denne relation, hvis den pågældende inden for 10 år før gerningstidspunktet er straffet for forsætligt at have unddraget skatter og / eller afgifter med over 250.000 kr.
Det betyder omvendt, at hvis den pågældende også i gentagelsestilfældet forsætligt har unddraget over 250.000 kr., så kan sagen ikke afsluttes administrativt, idet der nedlægges påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde.
Se også afsnit A.C.3.5.1.2 Sager, der skal afgøres ved domstolene. - Sager, hvor der forsætligt er unddraget told i den legale varetrafik, hvis der ikke er unddraget over 100.000 kr.
- Smuglerisager, hvor overtrædelsen vedrører et unddraget told- og afgiftsbeløb, der ikke er over
- 15.000 kr. vedrørende erhvervsmæssigt smugleri mv.
- 30.000 kr. vedrørende smugleri mv. af ikke-erhvervsmæssig karakter
- Sager, hvor unddragelsen skyldes grov uagtsomhed
- Sager, hvor det strafbare forhold er begået af en juridisk person, medmindre det er nødvendigt at sigte for overtrædelse af STRFL § 289
- Ordensbødesager.
Se også
Se afsnit A.C.3.1 Kompetence i straffesager Kompetence i straffesager.
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
