Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-1
<< >>

A.C.3.2.1.9 Straffebestemmelse i skatteforvaltningsloven, SFL § 60

►Dette afsnit beskriver gerningsindholdet og straffen ved overtrædelse af straffebestemmelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 60 om urigtige, vildledende eller fortiede oplysninger til brug for beregningen af omkostningsgodtgørelse.

Se også

Afsnit A.A.13 Omkostningsgodtgørelse i forbindelse med klagesager med underafsnit om omkostningsgodtgørelse i forbindelse med klagesager.

Afsnittet indeholder:

•    Regel
•    Fuldbyrdelsestidspunkt
•    Personer omfattet af reglen
•    Subjektive betingelser for strafansvar
•    Sanktionsniveau.

Regel

Ved lov nr. 1473 af 10. december 2024 (§ 2 i lovforslag L 29, 2024-25) er straffebestemmelsen i SFL (skatteforvaltningsloven) § 60 ændret med virkning for overtrædelser, der begås den 1. januar 2025 eller senere.

Det ønskede sanktionsniveau, herunder grænsen for frihedsstraf, er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.3 og i bemærkningerne til § 2.

For overtrædelser begået før den 1. januar 2025 finder den hidtidige straffebestemmelse i SFL (skatteforvaltningsloven) § 60 anvendelse.   

Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 60, stk. 1, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt

•    afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
•    fortier oplysninger

til brug for beregningen af omkostningsgodtgørelse.

Efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 60, stk. 2, jf. stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter STRFL § 289,  den, der overtræder stk. 1 med forsæt til uberettiget at opnå udbetaling af omkostningsgodtgørelse.

De urigtige, vildledende eller fortiede oplysninger kan fx vedrøre de faktiske forhold, den indgåede aftales reelle indhold, herunder den skattepligtiges forpligtelse til at betale for rådgiverbistanden, eller omfanget og arten af det udførte arbejde.  

Fuldbyrdelsestidspunkt

SFL (skatteforvaltningsloven) § 60 fuldbyrdes på det tidspunkt, hvor de urigtige eller vildledende oplysninger bliver afgivet, eller der bliver fortiet oplysninger.

Det vil i praksis sige på det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen modtager de urigtige eller vildledende oplysninger, eller hvor den pågældende fortier oplysninger over for told- og skatteforvaltningen.

SFL (skatteforvaltningsloven) § 60 har fremrykket fuldbyrdelsesmoment som andre straffebestemmelser i told-, skatte- og afgiftslovgivningen. Det er således ikke en betingelse for at pålægge strafansvar, at der er sket udbetaling af omkostningsgodtgørelse.

Personer omfattet af reglen

Ansvarssubjektet er den eller dem, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger.

Det kan være den skattepligtige, den sagkyndige eller andre, der på den godtgørelsesberettigedes vegne indsender eller fortier oplysninger til brug for beregningen af omkostningsgodtgørelse. 

Ved samvirke fx mellem den, der har ydet sagkyndig bistand under klagesagen, og den godtgørelsesberettigede, vil begge kunne pådrage sig et strafansvar.

Subjektive betingelser for strafansvar

Det er en betingelse for at straffe for overtrædelse af SFL (skatteforvaltningsloven) § 60, stk. 1, at den pågældende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Se afsnit A.C.3.2.4 Tilregnelse: forsæt eller grov uagtsomhed Tilregnelse: forsæt eller grov uagtsomhed.

Det er en betingelse for at straffe for overtrædelse af SFL (skatteforvaltningsloven) § 60, stk. 2, jf. stk. 1, at den pågældende havde forsæt til uberettiget at opnå udbetaling af omkostningsgodtgørelse.

Sanktionsniveau

Det ønskede sanktionsniveau fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.3 og bemærkningerne til § 2 i lovforslag L 29, 2024-25.

Sanktionsniveauet svarer til det sanktionsniveau, der gælder for unddragelse af skatter og afgifter. Sanktionsniveauet, herunder grænsen for fængselsstraf, der har været gældende siden den 1. januar 2024, er beskrevet i lovbemærkningerne til lov nr. 1795 af 28. december 2023 (lovforslag L 52, 2023-24).

I sager om overtrædelse af SFL (skatteforvaltningsloven) § 60 beregnes bøden (og i sager med fængselsstraf: tillægsbøden) i forhold til størrelsen af det beløb, der uberettiget er udbetalt eller kunne være blevet udbetalt i omkostningsgodtgørelse.

Se også

Afsnit A.C.3.5.2.7 Ændring af sanktionspraksis i 2024 i sager om overtrædelse af skattelovgivningen, momsloven, lønsumsafgiftsloven og punktafgiftslovgivningen Ændring af sanktionspraksis i 2024 i sager om overtrædelse af skattelovgivningen, momsloven, lønsumsafgiftsloven og punktafgiftslovgivningen. Afsnittet indeholder en generel beskrivelse af sanktionspraksis, herunder grænsen for frihedsstraf, fra den 1. januar 2024.

Se også

Afsnit A.C.3.5 Sanktioner Sanktioner (med underafsnit), der gælder tilsvarende i sager om overtrædelse af SFL (skatteforvaltningsloven) § 60 begået den 1. januar 2025 eller senere.   ◄

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2025, kan du beregne skatten for indkomståret 2025. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2024, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2024.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
,, Selvstændige, der driver deres virksomhed som et ApS eller et A/S, vil således igen kunne få omkostningsgodtgørelse, når en afgørelse fra SKAT indbringes for Landsskatteretten eller de almindelige domstole.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2025. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2024.
Oprindeligt ville regeringen sætte grænsen ned til 25%, men efter aftale med de Konservative har regeringen nu stillet forslag til Folketinget om, at grænsen sættes ned til 50%.
BEREGNER
Beregn, hvad det koster dig at sætte arbejdstiden et par timer ned om ugen.
,, Skattemyndighedernes opgave er at forvalte den lovgivning, som gælder på skatteområdet. Ved varetagelsen af denne opgave skal myndighederne opretholde borgernes tillid til, at myndighederne holder sig til lovgrundlaget. Den opretholdes ikke, hvis myndighederne giver skatteyderen en opfattelse af, at en lovbunden afgørelse - f.eks. en skatteansættelse - er genstand for forhandling med SKAT.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.