A.C.3.2.1.3.4.5 For sen transfer pricing dokumentation, SKL § 84, nr. 5
Indhold
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Personer omfattet af reglen
- Fuldbyrdelsestidspunkt.
Regel
Den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader rettidigt at indgive
-
den skriftlige dokumentation vedrørende kontrollerede transaktioner, der er pligt til at udarbejde efter SKL § 39, eller
-
land for land-rapport efter SKL § 48, § 49 og § 51,
straffes med bøde.
►SKL § 43 om adgangen til at pålægge indsendelse af revisorerklæring er med virkning fra og med indkomståret 2025 ophævet ved § 3, nr. 9, i lov nr. 750 af 20. juni 2025◄.
Skriftlig dokumentation
SKL § 39 indeholder regler om, at skattepligtige omfattet af SKL § 38, som ikke er fritaget efter § 40, stk. 1, skal udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for fastsættelse af priser og vilkår for kontrollerede transaktioner (TP-dokumentation).
►SKL § 39, stk. 2, om, hvornår der ikke skal udarbejdes TP-dokumentation, er med virkning fra og med indkomståret 2025 ændret ved § 3, nr. 4, i lov nr. 750 af 20. juni 2025◄.
Efter SKL § 39, stk. 3, skal dokumentationen udarbejdes løbende og indgives til told- og skatteforvaltningen senest 60 dage efter fristen for indgivelse af oplysningsskemaet, jf. SKL §§ 11-13. ►Forlænges fristen for indgivelse af oplyningsskemaet efter SKL § 14, stk. 1 eller 2, forlænges fristen for indgivelse af TP-dokumentationen tilsvarende. Se § 3, nr. 4, i lov nr. 750 af 20. juni 2025◄.
SKL § 39, stk. 4, indeholder en regel om, at den skattepligtige skal udarbejde yderligere skriftlig dokumentation i form af databaseundersøgelser, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder om det. Fristen for indsendelse af dokumentationen kan ikke være på mindre end 60 dage.
Land for land-rapport
SKL § 48 indeholder regler om, at en multinational koncerns ultimative moderselskab, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, skal indgive en land for land-rapport, hvis koncernen har en konsolideret omsætning på mindst 5,6 mia. kr. i forudgående regnskabsår. Rapporten skal indgives senest 12 måneder efter indkomståret.
SKL § 49 indeholder regler om, at et koncernselskab, der ikke er det ultimative moderselskab, under visse betingelser skal indgive land for land-rapport.
Efter SKL § 51 skal et selskab omfattet af SKL § 48, stk. 1, eller SKL § 49, stk. 2, senest inden udgangen af indkomståret meddele told- og skatteforvaltningen, at selskabet er forpligtet til at indgive land for land-rapporten.
Revisorerklæring
SKL § 43 om, at told- og skatteforvaltningen kan pålægge indsendelse af revisorerklæring ►er ophævet med virkning fra og med indkomståret 2025. Se § 3, nr. 9, i lov nr. 750 af 20. juni 2025. Som konsekvens er SKL § 84, nr. 5, ændret tilsvarende. Se § 3, nr. 11, i lov nr. 750 af 20. juni 2025◄.
SKL § 84, nr. 5, viderefører SKL-Lbk 1264 § 17, stk. 3
SKL § 84, nr. 5, viderefører SKL-Lbk 1264 § 17, stk. 3.
Se A.C.3.2.1.2.8 Om forskellige former for regnskabsmangler, SKL-Lbk 1264 § 17 om SKL-Lbk 1264 § 17.
Sager om overtrædelse af SKL-Lbk 1264 § 17, stk. 3, der pådømmes 1. januar 2019 eller senere, behandles efter SKL § 84, nr. 5, jf. SKL-Lbk 1264 § 17, stk. 3.
Personer omfattet af reglen
Koncernforbundne virksomheder, dvs. typisk juridiske personer, som skal udarbejde dokumentation om de transaktioner, der foregår imellem virksomhederne i koncernen.
Fuldbyrdelsestidspunkt
SKL § 84, nr. 5, er fuldbyrdet, hvis det materiale, som er nævnt i bestemmelsen, forsætligt eller groft uagtsom ikke er indgivet til told- og skatteforvaltningen inden for den frist, der gælder for det pågældende materiale.
Se også
Se også afsnit
- C.D.11.13.1.3.3 Sanktioner ved manglende eller mangelfuld transfer pricing-dokumentation.
- A.C.3.5.3.6 om bødeniveau ved overtrædelse af SKL § 84, nr. 5, for sen transfer pricing-dokumentation.
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
