Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

A.C.2.6.2.3 Ophold i havn

Indhold

Dette afsnit handler om skibes ophold i havn.

Afsnittet indeholder:

  • Losning og lastning af varer samt ilandsætning og ombordtagning af passagerer.
  • Værftsophold.
  • Proviantudtagning.

Losning og lastning af varer samt ilandsætning og ombordtagning af passagerer

Losning og lastning af varer, ilandsætning og ombordtagning af passagerer samt ilandsætning af besætningsmedlemmer skal forudanmeldes mundtligt eller pr. telefax til Toldstyrelsen og må ikke påbegyndes, før der er givet tilladelse. Se TBEK § 63, stk. 12.

Undtagelser for anmeldelser gælder for passagerskibe i rutefart og færger, når de ankommer efter en forud meddelt fartplan. Lastning af varer, der er i fri omsætning i EU´s toldområde og skal til en anden havn i EU, er heller ikke omfattet af Toldstyrelsens kontrol. Se TBEK 63, stk. 13.

Der gælder særlige regler for spiritus og vin med mere end 18 % alkohol:

  • Udførsel må kun ske med faste skibsruteforbindelser.
  • Lastning må kun ske efter tilladelse fra Toldstyrelsen.
  • Ved lastning i skibe på under 500 registertons netto, der er hjemmehørende i Danmark eller et andet land, som har tiltrådt Helsingforskonventionen, skal lastningen noteres i skibets spiritusfortegnelse.

Se TBEK § 52.

Værftsophold

For skibe, der ankommer til eller skal ligge ved værft i højst 14 dage, kan Toldstyrelsen give tilladelse til, at skibet under værftsopholdet forbruger af den proviant, som skibet har medbragt fra udlandet, når følgende forudsætninger er opfyldt:

  • Skibet skal normalt sejle i udenrigsfart og skal efter endt værftsophold fortsætte i udenrigsfart.
  • Der skal være påmønstret mandskab af en sådan størrelse, at sejlads umiddelbart kan påbegyndes.

Mandskab, der påmønstres under værftsopholdet, kan ikke tildeles uberigtiget proviant, og der kan ikke under værftsopholdet provianteres med uberigtigede varer.

Ved værftsophold af kortere varighed tager Toldstyrelsen stilling til, om eventuel overskydende beholdning af højt beskattede varer skal tages under forsegling.

Ved værftsophold af længere varighed kan Toldstyrelsen forlange, at sådanne varer skal:

  • told- og afgiftsberigtiges,
  • tilføres en provianteringsvirksomhed, eller
  • udføres til udlandet.

Andre varer end højtbeskattede varer kan henlægges under forsegling.

Regler og procedurer for frigivelse af proviant, se afsnit A.C.2.6.2.2 Proviant og rejsegods, under Betingelser for medbringelse af proviant.

Proviantudtagning

Et skib, hvis ophold i det danske toldområde strækker sig ud over den periode, hvortil der er udleveret proviant i forbindelse med ankomst, kan få udleveret yderligere proviant til brug ombord, så længe betingelserne herfor stadig er opfyldt. Se betingelserne i afsnit A.C.2.6.2.2 Proviant og rejsegods.

I disse situationer skal skibets fører afgive en rekvisition, Udtagelsesbegæring, formular 11.027 på den ønskede varemængde til Toldstyrelsen.

Toldstyrelsen tager stilling til begæringen og giver skibets fører, evt. via mægler eller agent, besked om, i hvilket omfang begæringen kan imødekommes.

Skibets fører kan herefter udtage den tilladte varemængde fra rummet med skibets beholdning af højtbeskattede varer.

Er rummet forsynet med toldforsegling, kræves det, at en repræsentant fra Toldstyrelsen er til stede ved udtagelsen.

Regler og procedurer for frigivelse af proviant, se afsnit A.C.2.6.2.2 Proviant og rejsegods, under Betingelser for medbringelse af proviant.

For yderligere information se afsnit F.A.28 Proviantering.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.