Indhold

Dette afsnit handler om Skatteforvaltningens kontrolinformationsregister (KINFO), jf. SKL (skattekontrolloven) § 69. Afsnittet indeholder:

• Regel
• Betingelser for registrering
• Afgørelse og klageadgang
• Oplysninger i KINFO
• Tavshedspligt
• Registreringsperiodens længde og sletning af oplysninger
• Samkøring af oplysninger i kontrolinformationsregistret
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se SKL (skattekontrolloven) § 69.

Regel

I SKL (skattekontrolloven) § 69, stk. 1 er det fastsat, at Skatteforvaltningen kan oprette et kontrolinformationsregister over fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige et samlet tab på mindst 100.000 kr. i form af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told og afgifter.

Efter bestemmelsen i § 69, stk. 2, kan registrering ikke foretages eller opretholdes mere end fem år efter, at det forhold, der begrunder en registrering, er konstateret. Bestemmelsen viderefører den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 6 F, stk. 3, som begrænser registreringen tidsmæssigt.

Efter bestemmelsen i § 69, stk. 3, kan Skatteforvaltningen med henblik på kontrol af virksomheders registreringsforhold foretage samkøring af oplysninger i kontrolinformationsregisteret med oplysninger i Skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder. Skatteforvaltningen kan stille resultatet af registersamkøringen til rådighed for Erhvervsstyrelsen til brug for denne myndigheds arbejde som registreringsmyndighed for told- og skatteforvaltningen.

Betingelser for registrering

Efter SKL (skattekontrolloven) § 69 er Skatteforvaltningen bemyndiget til at foretage en tidsbegrænset registrering af fysiske og juridiske personer, der har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter med henblik på at imødegå overtrædelser af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige.

Formålet med SKL (skattekontrolloven) § 69 om registret er at skabe et modspil til selskabstømmere, konkursryttere, udbydere af uholdbare skattearrangementer og lignende større skatteunddragere. Registrering i kontrolinformationsregisteret (KINFO) skal kun foretages, hvis formålet er at imødegå overtrædelser af lovgivningen om skatter og afgifter. Skatteforvaltningen kan med registret blive varskoet om identiteten af personer og selskaber, der repræsenterer en betydelig risiko for unddragelse af skatter og lignende ydelser til det offentlige. Skatteforvaltningen har således bedre mulighed for at tilrettelægge behandlingen af sager, hvori sådanne personer eller selskaber er involveret, og opdage tilfælde, hvor lovgivningen er overtrådt eller forsøgt overtrådt.

Ved udformningen af bestemmelsen er foretaget en afvejning mellem på den ene side virkningen af at blive registreret i et register som KINFO, og på den anden side Skatteforvaltningens behov for registret, herunder at det indeholder aktuelle oplysninger. En registrering vil indebære, at den pågældende kan blive fulgt nøjere af Skatteforvaltningen, men pågældende bliver ikke - som følge af registreringen - afskåret fra nogen rettigheder.

For at foretage registrering i KINFO af fysiske og juridiske personer kræves enten, 

• at der foreligger et registreringsgrundlag som nævnt nedenfor under punkt A og B - domme, endelige administrative afgørelser og andre administrative afgørelser - og at de generelle betingelser 1 - 3 er opfyldt,

eller

• at der foreligger et registreringsgrundlag som nævnt nedenfor under punkt C. 

Generelle betingelser

Registreringskriterierne er objektive i den forstand, at der skal foreligge en endelig administrativ afgørelse eller en dom, hvori det direkte eller indirekte er konstateret, at den pågældende enten har påført det offentlige tab af den nævnte slags eller har forsøgt at påføre det offentlige sådanne tab.

Det er ikke et krav, at alle rekursmuligheder er udtømte. Der kan være tale om både domme eller afgørelser i form af bødeforlæg i straffesager. Der skal desuden være handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forhold til tabet.

De to første betingelser for registrering om formål og tab gælder for alle typer registreringsgrundlag A - C:

1. Registrering i KINFO kan kun foretages, hvis formålet er at imødegå overtrædelser af lovgivningen om skatter og andre ydelser til det offentlige.

2. Det er derudover en betingelse for registrering, at den pågældende har påført eller forsøgt at påføre det offentlige et samlet tab på mindst 100.000 kr. i form af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter, herunder moms.

Det påførte tab skal samlet set være i en størrelsesorden på mindst 100.000 kr. Et tab anses i denne sammenhæng for påført, når kravet er overgivet til tvangsinddrivelse.

3. Registrering kan endvidere kun foretages, hvis pågældende forsætligt eller ved grov uagtsomhed enten har påført det offentlige et betydeligt tab af den nævnte slags eller forsøgt at påføre det offentlige et sådant tab.

Den tredje betingelse om tilregnelse gælder alene for registreringsgrundlag A - B:

Fremgår det ikke af registreringsgrundlaget - domme, endelige administrative afgørelser og andre administrative afgørelser - at tabet er påført eller forsøgt påført forsætligt eller groft uagtsomt, må dette forhold afklares, før en registrering kan foretages.

A. Domme og endelige administrative afgørelser

Grundlaget for registrering er objektive kriterier i den forstand, at der som udgangspunkt skal foreligge en dom eller en endelig administrativ afgørelse, hvori det er konstateret, at pågældende forsætligt eller groft uagtsomt enten har påført det offentlige et betydeligt tab af den nævnte slags eller forsøgt at påføre det offentlige et sådant betydeligt tab.

Den pågældende skal være part i sagen, med deraf følgende partsbeføjelser, herunder beføjelse til at påklage en afgørelse i sagen. Der kan ikke foretages registrering på grundlag af en dom eller en endelig administrativ afgørelse, hvor det kun indirekte er konstateret, at den pågældende enten har påført det offentlige et betydeligt tab eller har forsøgt at påføre det offentlige et betydeligt tab. Er tabet påført eller forsøgt påført af en juridisk person, vil der dog i et vist omfang kunne foretages en registrering af ejere m.v. af den juridiske person.

Der kan være tale om både domme eller afgørelser i materielle skattesager, og domme eller afgørelser i form af bødeforelæg i straffesager. Registrering kan således finde sted på grundlag af domme såvel i straffesager som i civile sager.

Registrering kan foretages, selvom dommen ikke er endelig. Det er ikke et krav, at alle rekursmuligheder er udtømte. Registrering kan således foretages på grundlag af en byretsdom, uanset om ankefristen er udløbet, og uanset om dommen er anket. Hvis landsretten ændrer dommen, vil registreringen i KINFO skulle ændres i overensstemmelse landsretsdommens indhold.

Der skal desuden være handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forhold til tabet.

B. Andre administrative afgørelser

Udover registrering på grundlag af en dom eller en endelig administrativ afgørelse vil der kunne foretages registrering i følgende tilfælde, uanset om afgørelsen er endelig/påklaget, og i tilfælde, der ganske kan sidestilles hermed, idet dette dog forudsætter i forhold til hvert enkelt af de nævnte punkter, at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, dog undtagen nr. 3, jf. bemærkningerne nedenfor om momskarruselsvindel og kædesvig:

1) En fysisk eller juridisk person, der administrativt har vedtaget en bøde for overtrædelse af told-, skatte- eller afgiftslovgivningen.

2) En udbyder eller erhvervsmæssig formidler af skattearrangementer, der ved forskudsregistreringen eller ligningen er tilsidesat som værende uden reelt indhold. Et skattearrangement er karakteriseret ved, at der med det primære formål at spare eller udskyde skat er anskaffet et formuegode eller finansielt instrument, og at anskaffelsen helt eller delvis er finansieret ved lån.

3) En fysisk eller juridisk person, der har deltaget i momskarruselsvindel eller kædesvig. Ved momskarruselsvindel forstås en svindelmetode, hvor der igangsættes transaktioner mellem en række momspligtige i to eller flere EU-lande med eller uden varer med henblik på misbrug af reglerne vedrørende momsfrit salg mellem momsregistrerede virksomheder i medlemslandene. Se nedenfor under punkt C om "notifikationer".

4) En fysisk person, der har deltaget i selskabstømning på køberside.

5) En fysisk eller juridisk person, der har fået inddraget en bevilling til særlige kreditvilkår til told- eller afgiftslempelse, fordi den pågældende har overtrådt de vilkår, som bevillingen var tildelt under.

6) En juridisk person, der mere end to gange er ansat skønsmæssigt på grund af manglende (selv-)angivelse af den skattepligtige indkomst/afgift.

7) En fysisk person, der står bag virksomheder, der mere end to gange er gået konkurs eller er tvangsopløst med tab for staten til følge.

Det ligger således udenfor intentionerne med bestemmelsen, at der kan foretages registrering alene på grundlag af en almindelig skattesag. Men som eksempelvis nævnt under nr. 2 kan der i visse tilfælde foretages en registrering af udbyder eller formidler, hvis det i forbindelse med forskudsregistreringen er konstateret, at et skattearrangement er uden reelt indhold.

I forsøgstilfældene vil en registrering forudsætte, at den pågældende har handlet med forsæt til at påføre det offentlige et væsentligt tab, men at tabet uden den pågældendes egen mellemkomst ikke realiseres. Hvis Skatteforvaltningen konstaterer, at væsentlige forhold forsætligt er fortiet eller sløret, kan der være tilstrækkelig anledning til registrering for forsøg.

Som eksempel på, at den pågældende har forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af direkte og indirekte skatter til det offentlige kan nævnes en udbyder eller erhvervsmæssig formidler af skattearrangementer, der ved forskudsregistreringen eller skatteansættelsen af de skattepligtige, der har anvendt ordningen, er blevet tilsidesat som værende uden reelt indhold. Der er således ikke realiseret et tab, men den pågældende udbyder eller formidler vil i en periode fremover kunne være under nøjere overvågning.

Det er ikke tilstrækkeligt til at statuere forsøg, at den pågældende f.eks. fejlagtigt har fortolket tvivlsomme afskrivningsregler til sin egen fordel eller fejlagtigt har opgjort en skattepligtig avance på en måde, der fører til lavest mulig skat, da der i disse tilfælde ikke vil være forsæt til at påføre det offentlige tab.

C. Notifikationer

Ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 er der i ML (momsloven) § 46, stk. 10 og 11, givet regler om notifikation ("advarsel/påbud") til virksomheder, der deltager i momskarruseller samt regel om registrering af notifikationer i KINFO. Bestemmelsens anvendelsesområde er senere udvidet til at omfatte ydelser - og ikke kun varer. Herudover omfatter bestemmelsen ikke længere kun momskarruselsvig, da ordlyden nu også tager sigte på kædesvig, jf. Lov 2021-05-04 nr. 789.

Skatteforvaltningen kan efter ML (momsloven) § 46, stk. 10 og 11, udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger en virksomhed at udvise større agtpågivenhed ved fremtidige handler, når Skatteforvaltningen vurderer, at virksomheden har deltaget i en momskarrusel eller kædesvig.

Ved lov nr. 755 af 13/06/2023 er der i visse afgiftslove givet regler om notifikation til virksomheder som har overdraget, erhvervet, tilegnet sig eller anvendt varer, hvoraf der ikke er betalt den afgift, som skulle være betalt. Notifikationen pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed ved fremtidige handler og vil indeholde en række konkrete krav til virksomhedens undersøgelser af handelspartnere for at blive opmærksom på usædvanlige forhold ved handlen eller andre involverede virksomheder. Den agtpågivenhed, der påbydes i notifikationen, ville være forhold, som en virksomhed af sig selv burde undersøge nærmere, når den startede et samarbejde op med en anden virksomhed.

Notifikationen gives til virksomheden og den personkreds, som er nævnt i OPKL § 11, stk. 2 eller § 11, stk. 4, nr. 1-3.

Oplysninger om notifikationen registreres i kontrolinformationsregisteret efter SKL (skattekontrolloven) § 69.

Det fremgår udtrykkeligt af forarbejderne til momslovens bestemmelse om notifikation, jf. lovforslag nr. 145 af 25. januar 2006 til lov nr. 408 af 8. maj 2006, og lovforslag 2023-03-29 nr. 75 punkt 2.3.2.2, at registreringen kan foretages, uden at det kan godtgøres, at den notificerede virksomhed eller personkredsen bag denne har udvist forsæt eller grov uagtsomhed.

Der stilles ikke krav om forsæt eller grov uagtsomhed i forhold til, at påført tab for at en notifikation kan registreres, og der er således tale om en undtagelse til registreringsgrundlaget i øvrigt.

Notifikationen gives for en tidsbegrænset periode på 5 år og bortfalder herefter. Notifikationen kan gives for en ny periode på 5 år, såfremt der er grundlag herfor.

Det er vurderingen, at en registrering af notifikationer i forhold til persondataforordningens bestemmelser er såvel proportional som nødvendig for at bekæmpe momskarruselsvindel eller kædesvig.

Betingelsen om, at den pågældende har påført eller forsøgt at påføre det offentlige betydelige tab af skatter eller afgifter m.v. på mindst 100.000 kr., kan i praksis formentlig aldrig være opfyldt ved notifikationer. Notifikationer vil således sædvanligvis ikke indeholde en konstatering af, at den pågældende har påført eller forsøgt at påføre det offentlige tab af en given størrelse, men formentlig kun en konstatering af, at et andet led i momskarrusellen har påført statskassen tab. Et sådant andet tab kan ved notifikationer ikke henføres direkte til den notificerede, og dermed vil betingelsen om tab for denne ikke være opfyldt.

Anmeldelsen til Datatilsynet er blevet ændret/præciseret, så det fremgår, at notifikationer kan registreres, og at betingelsen om betydeligt tab ikke skal være opfyldt.

Registrering på grundlag af en notifikation kan finde sted, uanset om afgørelsen om notifikation er endelig/påklaget.

Afgørelse og klageadgang

Skatteforvaltningen vil som den dataansvarlige skulle afgøre, om en fysisk eller juridisk person opfylder kriterierne for at blive registreret. Skatteforvaltningen træffer konkret afgørelse om, hvorvidt en fysisk eller juridisk person skal optages i KINFO.

Skatteforvaltningen skal underrette den pågældende om registreringen og begrundelsen herfor, samtidig med at registreringen foretages. Begrundelsen vil skulle indeholde en beskrivelse af, hvilket forhold, der foranlediger registreringen, og hvornår forholdet anses for realiseret, samt en oplysning om, på hvilket tidspunkt den pågældende vil blive slettet fra registret igen, hvis der ikke efterfølgende indtræder forhold, der begrunder en ny registrering.

Skatteforvaltningens afgørelse om en registrering kan af den registrerede indbringes for Skatteankestyrelsen, men en klage har ikke opsættende virkning på registreringen.

Fysiske personer har endvidere efter databeskyttelsesloven mulighed for at klage til Datatilsynet for så vidt angår den elektroniske databehandling af personoplysninger, der finder sted i forbindelse med afgørelser om registrering i KINFO.

Oplysninger i KINFO

De oplysninger, der registreres, er oplysninger om den pågældendes identitet og oplysninger om grundlaget for registreringen. I forbindelse med registrering af identiteten af en juridisk person, der ejes eller beherskes af en eller få fysiske personer, fx et aktieselskab ejet af en hovedaktionær, vil der kunne foretages registrering af identiteten af de pågældende fysiske eller juridiske personer.

Databeskyttelsesforordningen skal overholdes ved administration af bestemmelsen.

Tavshedspligt

Da det allerede følger af skatteforvaltningsloven, at oplysningerne i registret og oplysninger, der ligger til grund for registreringen, er omfattet af skatteforvaltningslovens § 17 om tavshedspligt, er det ikke i SKL (skattekontrolloven) § 69 nævnt, at registrerede oplysninger og oplysninger, der ligger til grund for registreringen er omfattet af tavshedspligtbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 17. Dette følger allerede direkte af skatteforvaltningslovens § 17.

Registreringsperiodens længde og sletning af oplysninger

Det fremgår af SKL (skattekontrolloven) § 69, stk. 2, at registrering ikke kan foretages eller opretholdes mere end fem år efter, at det forhold, der begrunder en registrering, er konstateret. Den registrering, som Skatteforvaltningen kan foretage efter SKL (skattekontrolloven) § 69, er dermed begrænset tidsmæssigt med hensyn til, hvornår registrering kan foretages og registreringens varighed.

Bestemmelsen viderefører den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 6 F, stk. 3.

En registrering kan ikke foretages senere end fem år efter, at eksempelvis dommen er afsagt, eller den endelige administrative afgørelse er truffet.

Endvidere kan registreringsperioden højst udgøre fem år. Fristen regnes fra konstateringstidspunktet, og det indebærer eksempelvis for domme som registreringsgrundlag, at fristen regnes fra dommen i 1. instans. Registreringsperiodens længde forlænges ikke, uanset om ankeinstansen ændrer eller stadfæster dommen. Hvis ankeinstansens behandling resulterer i en frifindelse, bortfalder registreringsgrundlaget, og registreringen af pågældende skal dermed slettes.

En registrering skal i øvrigt slettes, når der er forløbet fem år efter, at det forhold, der har begrundet registreringen, er konstateret, medmindre der forinden er fremkommet nye grunde for en registrering.

Konstateres der efterfølgende nye forhold, der begrunder en registrering, løber der en ny femårig frist.

Hvis f.eks. en dom fra 30. maj 2014 udgør grundlaget for registreringen, vil der kunne ske registrering i perioden fra 1. juni 2014 til 30. maj 2019.

Hvis registreringen først sker i slutningen af 2015, vil registreringen alligevel skulle slettes den 30. maj 2019.

Samkøring af oplysninger med kontrolinformationsregistret

Af SKL (skattekontrolloven) § 69, stk. 3, fremgår, at Skatteforvaltningen med henblik på kontrol af virksomheders registreringsforhold kan foretage samkøring af oplysninger i kontrolinformationsregistret med oplysninger i Skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder. Skatteforvaltningen kan endvidere stille resultatet af registersamkøringen til rådighed for Erhvervsstyrelsen til brug for denne myndigheds arbejde som registreringsmyndighed for Skatteforvaltningen.

Bestemmelsen viderefører den tidligere SKL (skattekontrolloven) § 6 F, stk. 4.

Bestemmelsen giver lovhjemmel til at gennemføre en maskinel kontrol i alle sager i relation til KINFO for at styrke registreringskontrollen både i Skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder, Erhvervssystemet, og i Erhvervsstyrelsens virksomhedsregistre, bl.a. CVR-registeret og selskabsregisteret. Skatteforvaltningen anvender CVR-registeret i Erhvervssystemet, hvorfor Erhvervsstyrelsen har adgang til at indberette CVR-numre i Erhvervssystemet, og der er et tæt samarbejde mellem de to myndigheder for at sikre, at registreringerne er korrekte. Ved registersamkøring med KINFO-registret, vil denne kontrol blive lavet automatisk i alle sager i forbindelse med den maskinelle restance- og risikovisitering.

Skatteforvaltningen og Erhvervsstyrelsen har indgået en samarbejdsaftale, som regulerer, hvornår Erhvervsstyrelsen på egen hånd kan træffe afgørelse om registrering i Skatteforvaltningens Erhvervssystem, og hvilke sager, der skal overgå til Skatteforvaltningen til nærmere kontrol - det vil sige sager, som Erhvervsstyrelsen skal placere på den såkaldte sagsliste.

Samkøring foretages rent teknisk således, at der alene fremkommer en markering under et punkt om "maskinel restancevisitering" i Erhvervssystemet, når en fysisk eller juridisk person, som er optaget i KINFO, anmoder om f.eks. momsregistrering.

En markering under punktet "maskinel restancevisitering" kan henvise til oplysninger i følgende registre i Skatteforvaltningen: Det Centrale Fordringsregister for restancer, "Træsko-registret" for nægtelse af registrering, Erhvervssystemet for konkurser m.v. og KINFO-registreringer.

Erhvervsstyrelsen kan ved anmodning om registrering herefter alene se en markering, som bevirker, at en sag skal videregives til Skatteforvaltningen med henblik på nærmere kontrol, men ikke baggrunden for markeringen. Dvs. at Erhvervsstyrelsen ikke modtager oplysning om, i hvilke af ovennævnte registre den pågældende er registreret eller, hvorfor registrering har fundet sted.

Skatteforvaltningen vil i modsætning hertil kunne se, at der er tale om en KINFO-registrering, da en sådan oplysning er nødvendig bl.a. af hensyn til den videre registreringskontrol. Kun medarbejdere, som er autoriseret til KINFO, kan få adgang til yderligere oplysninger fra registret, herunder om hvorfor en given fysisk eller juridisk person er optaget i registret.

Ved at gennemføre registersamkøring på denne måde, er retssikkerhedsmæssige hensyn tilgodeset, da resultatet af samkøringen indgår på neutral måde i en allerede eksisterende maskinel visitering.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.