Indhold

Dette afsnit handler om Skatteforvaltningens adgang til indkomstregisteret og hjemmel til registersamkøring med oplysninger fra andre offentlige myndigheder og offentligt tilgængelige kilder.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Samkørsel af Skatteforvaltningens egne oplysninger
• Terminaladgang til indkomstregistreret
• Adgang til registersamkøring med andre offentlige registre
• Offentligt tilgængelige kilde
• Adgang til den centrale automatiske mekanisme

Se SKL (skattekontrolloven) § 68.

Regel

Skatteforvaltningens adgang til at foretage samkørsel af egne it-data, adgang til oplysninger i indkomstregisteret og Skatteforvaltningens hjemmel til registersamkøring med oplysninger fra andre offentlige myndigheder fremgår af SKL (skattekontrolloven) § 68, 1-3.

Skatteforvaltningens adgang til at indsamle og behandle alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold fra offentligt tilgængelige kilder med henblik på registersamkøring fremgår af SKL (skattekontrolloven) § 68, stk. 4.

Skatteministeren kan efter forhandling med erhvervsministeren fastsætte regler om Skatteforvaltningens adgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold, som er registreret i den centrale automatiske mekanisme, der er oprettet til gennemførelse af artikel 32a i Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Se SKL (skattekontrolloven) § 68, stk. 5.

Registerbestemmelserne i SKL (skattekontrolloven) § 68 dækker ikke kun indkomstbeskatningen, men hele Skatteforvaltningens område, og oplysningerne omfatter således den samlede skatte- og afgiftslovgivning.

Samkørsel af Skatteforvaltningens egne oplysninger

I SKL (skattekontrolloven) § 68, stk. 1, er det fastsat, at Skatteforvaltningens it-systemer kan samkøres til brug for Skatteforvaltningens myndighedsudøvelse.

Det er hermed præciseret, at Skatteforvaltningen kan anvende alle de eksisterende elektronisk lagrede oplysninger, som forefindes i Skatteforvaltningens databaser og registre, til løsningen af Skatteforvaltningens myndighedsopgaver.

Terminaladgang til indkomstregisteret

Skatteforvaltningen kan til brug for registreringskontrol og opgørelse, opkrævning og inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told og afgifter få terminaladgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Oplysningerne kan samkøres med Skatteforvaltningens øvrige oplysninger til brug for skatteansættelse og generel kontrol. Se SKL (skattekontrolloven) § 68, stk. 2.

Bestemmelsen har til formål at give klare og utvetydige hjemler til at anvende registret til sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed i det omfang, der på de enkelte områder findes at være afgørende hensyn, der kan begrunde, at registret anvendes på denne måde.

Der er ikke nogen fravigelse af databeskyttelsesforordningens regler i forbindelse med terminaladgangen til indkomstregisteret. Skatteforvaltningen skal i forbindelse med anvendelse af personoplysninger således iagttage de procedurer, der følger af databeskyttelsesforordningen.

Der er alene adgang til oplysninger i indkomstregisteret i det omfang, det efter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt og til brug for registreringskontrol og  opgørelse, opkrævning og inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told m.v.

Skatteforvaltningen har således adgang til nødvendige oplysninger til brug for Skatteforvaltningens myndighedsøvelse. Det vil sige både til serviceformål og kontrolformål. Oplysningerne kan bruges til fortryk på oplysningsskemaer, til udarbejdelse af forskudsopgørelser og ændringer heri samt årsopgørelser. Endvidere bruges oplysningerne til samkøring og sammenstilling af oplysninger i indkomstregisteret med oplysninger i andre af Skatteforvaltningens registre med service og kontrol for øje.

En stor del af oplysningerne i indkomstregisteret bygger på de automatiske indberetningspligter i skatteindberetningsloven, og som Skatteforvaltningen igennem indkomstregisteret stiller til rådighed for andre myndigheder. Oplysningerne er endvidere nødvendige for, at Skatteforvaltningen kan udføre sine myndighedsopgaver, herunder dannelse af forskudsopgørelse og årsopgørelse samt servicering af TastSelv.

Indberetninger til indkomstregisteret, som administreres af Skatteforvaltningen, men som indeholder oplysninger fra en lang række andre myndigheder, har i vid udstrækning afløst andre indberetninger til Skatteforvaltningen.

Adgang til registersamkøring med andre offentlige registre

Skatteforvaltningen kan til brug for registreringskontrol og opgørelse, opkrævning og inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told og afgifter få terminaladgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold i andre offentlige myndigheders registre med henblik på registersamkøring. Se SKL (skattekontrolloven) § 68, stk. 3.

Bestemmelsen kan ikke anvendes til etablering af nye registre i Skatteforvaltningen baseret på de indhentede data. Det er alene hensigten at sammenholde registrene (samkøring) i et forløb, der undersøger den samtidige forekomst i to registre - eller tilstedeværelse i det ene kombineret med fravær i det andet. De personer eller virksomheder, der ikke falder for udsøgningskriteriet, forbliver i deres respektive registre.

Terminaladgang

I bestemmelsen er der anvendt udtrykket "terminaladgang", hvilket også omfatter adgang til at indhente oplysninger i elektronisk form. Adgangen for Skatteforvaltningen til at indhente andre myndigheders registrerede oplysninger omfatter således bl.a. en adgang til at foretage elektronisk opkobling til de registre, hvor oplysningerne er lagret, og en adgang til at rekvirere elektronisk lagrede oplysninger.

Efter bestemmelsen kan Skatteforvaltningen således indhente oplysninger i elektronisk form om fysiske eller juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold fra andre offentlige myndigheder med henblik på samkøring med de hos Skatteforvaltningen eksisterende oplysninger om de pågældende personer, når det anses for at være af væsentlig betydning for opgørelse, opkrævning og inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told og afgifter.

Krav om nødvendighed

Oplysningerne vil kun kunne indhentes efter SKL (skattekontrolloven) § 68, i det omfang de er nødvendige for registreringskontrol og opgørelse og inddrivelse af skatter, told og afgifter.

Skatteforvaltningen vil efter bestemmelsen kunne få adgang til oplysninger om den enkelte skattepligtige, dvs. både personoplysninger og oplysning om juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold, og kun i det omfang oplysningerne generelt må anses for at være relevante og ikke omfatter mere end, hvad der kræves til en korrekt opgørelse og inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter.

Bestemmelsen dækker ikke kun over selve opgørelses-, opkrævnings eller inddrivelsessituationen, men tillige over muligheden for, at Skatteforvaltningen kan føre kontrol til imødegåelse af forkerte oplysninger eller sikring af en effektiv inddrivelse. Skatteforvaltningen vil således have mulighed for at indhente oplysninger om fysiske og juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige forhold som led i en generel søgning til brug for en løbende kontrol.

De berørte personer vil ikke få direkte underretning om, at der sker samkøring af oplysninger, men det skal som standardoplysning fremgå af registreringsblanketter, angivelses- og ansøgningsskemaer og andet, at afgivne oplysninger, erklæringer m.v. må påregnes at blive gjort til genstand for en kontrol bl.a. ved samkøring med allerede registrerede oplysninger hos andre myndigheder.

Den pågældende myndighed skal selv afholde eventuelle udgifter, der er forbundet med at give Skatteforvaltningen adgang til registrerede oplysninger, hvorimod Skatteforvaltningen afholder eventuelle udgifter, der i øvrigt er forbundet med at indhente og behandle disse oplysninger.

Adgang til oplysninger om reelle ejere

Endvidere er det efter bestemmelsen i § 68, stk. 3, muligt for Skatteforvaltningen at få adgang til oplysninger i registret over reelle ejere, som indeholder oplysninger der skal registreres efter hvidvaskreglerne.

Virksomheder og andre juridiske enheder m.v. er forpligtet til at indhente og opbevare oplysninger om deres reelle ejerskab, samt sikre at oplysningerne er passende, nøjagtige og aktuelle.

Ved lov nr. 262 af 16. marts 2016, som trådte i kraft 23. maj 2017, oprettedes der et register over reelle ejere, hvor virksomheder og andre juridiske enheder m.v. er forpligtet til at registrere deres reelle ejerskab. Dele af registret vil være tilgængeligt for offentligheden, mens oplysninger om f.eks. CPR-numre og udenlandske identifikationsnumre ikke vil blive offentliggjort.

I bemærkningerne til lovforslaget bag lov nr. 262 af 16. marts 2016, jf. lovforslag nr. 94 af 16. december 2015, står der, at oplysningerne skal kunne udleveres til andre offentlige myndigheder, herunder Skatteforvaltningen, når det forudsættes, at myndigheder, som efterspørger oplysninger om reelle ejere, skal bruge disse i forhold til den offentlige myndigheds varetagelse af tilsyn- eller kontrolopgaver i henhold til lovgivning, og at der konkret vurderes at være behov for at få oplysninger. I bemærkningerne lægges der endvidere op til, at andre offentlige myndigheder skal anmode om oplysninger, der er registreret i registret.

Med bestemmelsen i SKL (skattekontrolloven) § 68, stk. 3 gives Skatteforvaltningen direkte adgang til registret ved registersamkøring, således at det sikres, at Skatteforvaltningen får en effektiv og systematisk adgang til oplysningerne.

Dermed er der sket implementering af Rådets direktiv 2016/2258 af 6. december 2016 ved at Skatteforvaltningen gives adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen.

Formålet med direktiv 2016/2258 og SKL (skattekontrolloven) § 68, stk. 3, er at give Skatteforvaltningen systematisk adgang til den information, der skal indsamles i henhold til hvidvaskreglerne. Herved vil Skatteforvaltningen få adgang til oplysninger om, hvem der er de reelle ejere af mellemliggende selskaber, fonde m.v., samt relevante kundeidentitets- og kontroloplysninger. Når der gives adgang til disse oplysninger indsamlet efter hvidvaskreglerne, giver det Skatteforvaltningen bedre mulighed for at kontrollere, om finansielle institutter efterlever direktivet om administrativt samarbejde, samt at sætte ind overfor skatteunddragelse og skatteundgåelse.

De yderligere dele af direktivet er implementeret ved SKL (skattekontrolloven) § 61, stk. 2, som omhandler bestemmelse om oplysningspligt for offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, og hvorefter Skatteforvaltningen har adgang til at anmode om oplysninger indberettet og opbevaret efter hvidvaskreglerne. Se afsnit A.C.2.1.3.2.6 Oplysningspligt for offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer Oplysningspligt for offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer.

Registreringskontrol

Registrering af virksomheder er en forudsætning for, at der kan ske opgørelse, opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter. I registreringsfasen foretager Skatteforvaltningen den materielle registreringskontrol. Den materielle registreringskontrol skal sikre en korrekt registrering af virksomheden, forebygge restancer, identificere og forhindre virksomheder, der potentielt vil begå svig, i at opnå registrering. Registreringskontrollen er således dels det første led i opkrævningsprocessen, dels første led i forhold til effektivt at kunne forebygge, at der opstår restancer.

Efter SKL (skattekontrolloven) § 68, stk. 2 og 3, har Skatteforvaltningen terminaladgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold i indkomstregisteret, jf. indkomstregisterlovens § 7, i forbindelse med registreringskontrollen, ligesom der vil kunne ske samkøring af Skatteforvaltningens egne oplysninger dels med oplysninger i indkomstregistret, dels med andre myndigheders oplysninger, herunder f.eks. Erhvervsstyrelsens registreringer af reelle ejere, ved kontrol i registreringsfasen.

Offentligt tilgængelige kilder

Skatteforvaltningen kan til brug for registreringskontrol, opgørelse, opkrævning og inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told og afgifter indsamle og behandle alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold fra offentligt tilgængelige kilder med henblik på registersamkøring. Se SKL (skattekontrolloven) § 68, stk. 4.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningen ved anvendelsen af personoplysninger efter denne bestemmelse, nøje skal iagttage de regler og procedurer, der følger af databeskyttelsesforordningen, herunder de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger efter artikel 5.

Adgang til den centrale automatiske mekanisme

Efter DAC7 skal medlemsstaterne i deres lovgivning fastsætte bestemmelser, der giver skattemyndighederne adgang til de mekanismer, procedurer, dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 13, 30, 31, 32a og 40 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 (4. hvidvaskdirektiv), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 (5. hvidvaskdirektiv). I forhold til den gældende bestemmelse i bistandsdirektivet er den eneste ændring, der gennemføres ved DAC7, at der er tilføjet en henvisning til artikel 32a i 4. hvidvask direktiv, som er indsat ved 5. hvidvaskdirektiv.

Dette er fastsat ved SKL (skattekontrolloven) § 68, stk. 5, hvorefter skatteministeren efter forhandling med erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om Skatteforvaltningens adgang til alle nødvendige oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold i den centrale automatiske mekanisme, der er oprettet til gennemførelse af artikel 32a i Rådets direktiv 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

Bestemmelsen indebærer, at skatteministeren efter forhandling med erhvervsministeren vil kunne fastsætte regler om Skatteforvaltningens adgang til den centrale mekanisme. ►Skatteforvaltningen har ved bekendtgørelse nr. 1114 af 25. august 2023 om en central automatisk mekanisme for oplysninger om betalingskonti, bankkonti og deponeringsbokse fået adgang til den centrale automatiske mekanisme. ◄