Indhold

Dette afsnit beskriver, ►retsvirkningerne af, at der foreligger en konkret mistanke om, at en skattepligtig har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf.◄ 

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oplysningspligt over for den mistænkte selv

Regel

Skatteforvaltningen kan ikke benytte oplysningspligter over for en skattepligtig mod hvem, der er en konkret mistanke om, at vedkommende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Se RSL § 10, stk. 1. ►Det vil sige, at oplysningspligterne i fx SKL § 2 og § 53 samt ML § 74 ikke kan anvendes overfor den mistænkte vedrørende det/de forhold, hvor der foreligger en konkret mistanke om en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Se afsnit A.C.1.6.1 Konkret mistanke for hvornår, der foreligger en konkret mistanke om en lovovertrædelse, der kan medføre straf.◄

Oplysningspligt over for den mistænkte selv

Om en oplysningspligt kan anvendes, når der foreligger en konkret mistanke om, at en person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, er afhængig af, om oplysningen afkræves den mistænkte selv eller andre end den mistænkte. ►Ved kontrol af virksomheder er det derfor vigtigt at få afklaret, om der skal ske identifikation mellem virksomheden og den fysiske person.◄

Identifikation mellem den juridiske person og fysiske personer

Hvis der er mistanke om, at en juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, skal der ske identifikation mellem den juridiske person og de fysiske personer, der har tilknytning til den juridiske person.

Tilknytningskravet er opfyldt, hvis der er tale om et ansættelsesforhold eller en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det betyder, at der sker identifikationen mellem den juridiske person og ansatte, medlemmer af den juridiske person, herunder direktion, den ansatte, aktionærer mv., eller medlemmer af den juridiske persons bestyrelse. ►Det får den konsekvens, at Skatteforvaltningen i forbindelse med et tvangsindgreb ikke kan pålægge fx ansatte eller en hovedaktionær at give oplysninger, hvis der foreligger en konkret mistanke om en lovovertrædelse, der kan medføres straf. De ansatte eller hovedaktionæren kan dermed ikke være Skatteforvaltningen behjælpelig i forbindelse med et tvangsindgreb - fx en udgående kontrol.◄

Identifikation mellem ejeren og de ansatte i enkeltmandsvirksomheder

I enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede virksomheder skal der efter retssikkerhedsloven ikke ske identifikation mellem ejeren og de ansatte. ►Det betyder, at Skatteforvaltningen kan pålægge de ansatte at give oplysninger i forbindelse med et tvangsindgreb - fx en udgående kontrol.◄

►Se om undtagelser til den manglende mulighed for pålæg af oplysningspligt i A.C.1.6.3 Adgang til at tilvejebringe oplysninger og A.C.1.6.4 Oplysningspligt over for andre end den mistænkte Oplysningspligt overfor andre end den mistænkte.◄