Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke formkrav Skatteforvaltningen som myndighed skal overholde ved beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Part i sagen
• Skriftlighed
• Tid og sted
• Borgerens ret til at lade sig repræsentere
• Hovedformålet med indgrebet
• Begrundelse.

Regel

Før gennemførelsen af en beslutning om at iværksætte et tvangsindgreb skal Skatteforvaltningen underrette den berørte part om beslutningen. Se RSL (retssikkerhedsloven) § 5, stk. 2.

Part i sagen

Den person, virksomhed mv., som tvangsindgrebet iværksættes overfor, er part i en beslutning om tvangsindgreb. Hvis et tvangsindgreb foretages hos tredjemand som led i en kontrol af en virksomhed, er det tredjemand, der er part i tvangsindgrebet. Dvs. at tvangsindgrebet er rettet mod den virksomhed/person, der ejer eller har rådighed over den ejendom, som Skatteforvaltningen går ind i, hvilket vil sige tredjemand, selvom kontrollen er rettet mod en virksomhed, der udfører arbejde på den pågældende adresse.

Bemærk

Varslingsbestemmelserne finder ikke anvendelse ved kontrol hos en offentlig myndighed.

Skriftlighed

Underretningen skal være skriftlig. Kravet om skriftlighed kan bl.a. opfyldes ved at sende en e-mail til parten, hvis der i øvrigt er hjemmel til at anvende denne kommunikationsform i det enkelte tilfælde. Ved brug af e-mails er det altid en forudsætning, at der sker kryptering, sådan at andre ikke kan læse indholdet. Se RSL (retssikkerhedsloven) § 5, stk. 2, nr. 1.

Tid og sted

Underretningen skal indeholde oplysning om tid og sted for indgrebet, hvilket indebærer, at underretningen skal angive dato, cirka klokkeslæt og adresse. Se RSL (retssikkerhedsloven) § 5, stk. 2, nr. 2.

Bemærk

Hvis kontrollen kun skal foretages i en del af virksomheden, skal dette oplyses.

Borgerens ret til at lade sig repræsentere

Parten skal underrettes om retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter FVL § 8. Det betyder, at Skatteforvaltningen af egen drift skal vejlede om de rettigheder, der følger af denne bestemmelse. Se RSL (retssikkerhedsloven) § 5, stk. 2, nr. 3.

Den, som er part i en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb, kan lade sig repræsentere eller bistå af en sagkyndig, fx advokat eller revisor, eller fx af sin ægtefælle. Skatteforvaltningen kan kræve, at parten medvirker personligt, hvis det efter en konkret vurdering er af betydning for sagen.

Hovedformålet med indgrebet

Varslingen skal indeholde en underretning om hovedformålet med indgrebet. Se RSL (retssikkerhedsloven) § 5, stk. 2, nr. 4.

Pligten til at underrette om hovedformålet med indgrebet indebærer, at det skal oplyses, med hvilket formål SKAT har tænkt at foretage indgrebet. Er der fx tale om, at Skatteforvaltningen ønsker at foretage en kontrol af, om virksomheden overholder lovgivningen på et bestemt område, skal dette oplyses. Hvis formålet er at fremskaffe materiale til brug for afgørelsen i en bestemt sag, skal dette oplyses.

Begrundelse

Der skal gives en begrundelse for, at der er truffet beslutning om at gennemføre en kontrol, dvs. at parten skal underrettes om det faktiske og retlige grundlag for indgrebet. Se RSL (retssikkerhedsloven) § 5, stk. 2, nr. 5.

Bestemmelsen henviser til forvaltningslovens regel om, at en begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet på baggrund af. Hvis afgørelsen efter disse regler er sket efter et administrativt skøn, skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønnet. Hvis det er nødvendigt, skal begrundelsen også indeholde en kort redegørelse af de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, som er af væsentlig betydning for afgørelsen. Se FVL § 24.

Indholdet i en begrundelse kan begrænses, hvis partens interesse i at få kendskab til denne, efter en konkret vurdering skal vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser. Se FVL § 24, stk. 3.

Kravet om begrundelse indebærer, at en underretning bl.a. skal angive den eller de lovbestemmelser, der er grundlaget for beslutningen om at gennemføre et tvangsindgreb. Herudover skal der være en præcis henvisning til den eller de bestemmelser (paragraf, stykke, nr.), der er anvendt. Se RSL (retssikkerhedsloven) § 5, stk. 2.

En underretning skal desuden indeholde faktiske oplysninger om grundlaget for beslutningen om at iværksætte et tvangsindgreb. Skyldes tvangsindgrebet en anmeldelse eller en generel risikovurdering af behovet for kontrol inden for den pågældende branche, vil dette være det faktiske grundlag, der skal oplyses om.

Hvis grundlaget for indgrebet er en anmeldelse, skal anmelderens identitet også oplyses. Dette gælder ikke, hvis partens interesse i at få kendskab til denne oplysning efter en konkret vurdering skal vige for afgørende hensyn til private eller offentlige interesser. Se FVL § 24, stk. 3, der henviser til FVL § 15, om at retten til aktindsigt kan begrænses, hvis partens interesse efter en vurdering skal vige for afgørende private eller offentlige interesser.