A.B.1.2.9.8.1.1.1.1.1 Om hvem skal identitetsoplysninger indberettes?
Indberetningen skal ifølge BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 22, stk. 1, nr. 1, omfatte oplysninger om følgende kategorier af personer:
- Mellemmænd bortset fra mellemmænd, der er fritaget for indberetningspligt efter DAC artikel 8ab, stk. 5, ►jf. herved EU-dommene C-694/20 og C-623/22.◄
- Relevante skatteydere
- Forbundne foretagender
Bemærk
Uanset indledningen til BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 22, stk. 1, må den indberettende almindeligvis forudsættes at være i besiddelse af komplette identitetsoplysninger om sig selv. Jf. dog nedenfor om fødested.
Bemærk
SIL § 52, stk. 1, indeholder en hovedregel i dansk skatteprocessuel ret om, at den, hvorom der skal indberettes noget, er forpligtet til at give den indberetningspligtige sine identitetsoplysninger til brug for indberetningen. Eftersom der i relation til indberetning efter SIL § 46 a kun skal indberettes oplysninger, som den indberetningspligtige i forvejen er bekendt med, i besiddelse af eller kontrollerer, er de personer, hvorom der skal indberettes efter regler udstedt i medfør af SIL § 46 a, udtrykkelig undtaget fra pligten til at afgive egne identitetsoplysninger til de indberetningspligtige efter SIL § 52, stk. 1.
Ad mellemmænd
Mellemmænd skal kun indberettes, hvis der medvirker mellemmænd, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet, jf. BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 7, stk. 1. Mellemmanden kan være den, der indberetter, og skal i så fald give identitetsoplysninger om sig selv. Hvis den indberettende mellemmand har kendskab til andre medvirkende mellemmænd, skal der også gives identitetsoplysninger om den eller de øvrige medvirkende mellemmænd, i det omfang disse foreligger.
Bemærk
►Ved Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet ◄foreslås i konsekvens af EU-dommen C-694 20 en ændring af direktivets artikel 8ab, stk. 14, litra a, hvorefter indberetningen ikke skal indbefatte identitetsoplysninger om mellemmænd, der er fritaget for indberetningspligt efter artikel 8ab, stk. 5. Se afsnit A.B.1.2.9.5.4.2 Notifikation til danske relevante skatteydere fra mellemmænd, der påberåber sig tavshedspligt i et andet EU-land om fritagne mellemmænd. Når direktivet er gennemført ►i dansk ret◄, forventes § 22, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelsen ændret i overensstemmelse hermed.
Ad relevante skatteydere
Hvem der er relevante skatteydere er beskrevet i afsnit A.B.1.2.9.5.2 Den relevante skatteyder. Der er ingen øvre grænse for antallet af relevante skatteydere, der kan være tilknyttet en ordning. Desuden kan der i forskellige sammenhænge indtræde indberetningspligt, selv om der ikke er relevante skatteydere tilknyttet ordningen. Antallet af relevante skatteydere tilknyttet en ordning kan således være mellem 0 og uendelig.
Skatteyderen kan være den, der indberetter, og skal i så fald give identitetsoplysninger om sig selv. En skatteyder, der indberetter om sig selv, er ikke forpligtet til at indberette oplysninger om andre relevante skatteydere.
Det bemærkes dog, at en skatteyder, som selv har udviklet en indberetningspligtig grænseoverskridende ordning og derefter stiller denne til rådighed for andre skatteydere, herved ændrer status fra at være skatteyder til at være mellemmand vedrørende den samme ordning. Dette udløser en fornyet pligt til at indberette samme ordning, nu som mellemmand med pligt til at indberette andre tilknyttede relevante skatteydere.
Ad forbundne foretagender
Identitetsoplysninger om forbundne foretagender skal kun indberettes, hvor det er relevant, hvilket ikke altid er tilfældet. Begrebet er beskrevet i afsnit A.B.1.2.9.4.11 Definition af forbundne foretagender. I tilfælde, hvor begrebet er relevant, skal der indgives de samme identitetsoplysninger om det eller de forbundne foretagender, som der skal om de øvrige personer, der er relevante for indberetningen.
►Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
| EU-domme | ||
| C-694 20 | Dommen angår artikel 8ab, stk. 5, i direktivet. Bestemmelsen omhandler situationer, hvor indberetningspligt for en advokat ville krænke fortroligheden af korrespondance mellem advokat og klient. Advokaten skal i så fald kunne fritages for forpligtelsen til selv at indberette, men skal underrette enhver anden mellemmand eller, hvis der ikke findes andre mellemmænd, skatteyderen/klienten om, at indberetningspligt påhviler denne. Ved dommen fastslås det, at denne forpligtelse ikke kan håndhæves i tilfælde, hvor den anden mellemmand ikke selv er klient hos samme advokat, fordi dette ville tilsidesætte retten til respekt for kommunikation mellem advokat og klient. | |
| C-623/22►◄ |
Dommens hovedemne angår artikel 8ab, stk. 5, i direktivet og lægger sig i forlængelse af dommen i sagen C-694/20, for så vidt som den tidligere dom omhandlede advokater, mens nærværende dom omhandler andre mellemmænd, der er undergivet tavshedspligt i henhold til national ret. Ved dommen konstateres det for det første, at muligheden for at erstatte indberetningspligt med underretningspligt kun gælder for advokater og andre, der er beføjet til at udøve retlig repræsentation, og således ikke for fx revisorer, skatterådgivere og andre erhvervsgrupper, uanset om de måtte være undergivet tavshedspligt. For det andet fastslås det, at den undtagelse, der er fastslået ved den tidligere dom, og som har baggrund i, at selve eksistensen af et klientforhold kræves hemmeligholdt, kun gælder for advokater og ikke for andre personer, der måtte være beføjet til at udøve retlig repræsentation, herunder fx universitetsprofessorer i visse medlemsstater. Dommen afviser derudover en række fremførte argumenter for, at bistandsdirektivet i sin helhed og ændringsdirektivet DAC6 i særdeleshed skulle være ugyldigt.
|
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed