Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2024-2
<< >>

A.B.1.2.9.6.2.3 To mellemmænd er indberetningspligtige af samme ordning til hvert sit land

BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 6, stk. 1, fastslår i forlængelse af DAC6 artikel 8ab, stk. 9, at hvor flere mellemmænd har medvirket til en ordning, har de alle indberetningspligt.

BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 6, stk. 2, fastslår herefter, at en mellemmand dog er fritaget for at skulle indberette, i det omfang oplysningerne allerede er indberettet af en anden mellemmand. Den mellemmand, der påberåber sig fritagelse, skal kunne dokumentere dette.

Situationen, hvor den anden mellemmand, som har indberettet, har gjort dette i en anden EU-medlemsstat, synes ikke direkte omfattet af ordlyden af BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 6, stk. 2, idet denne refererer til "oplysningerne efter § 22", dvs. de oplysninger, der kræves indberettet til Skatteforvaltningen i medfør af den danske bekendtgørelse.

Den danske bekendtgørelse udgør implementeringen i dansk ret af bestemmelsen i DAC6, artikel 8ab, stk. 9, 2. led, hvis danske ordlyd er:

"En mellemmand er kun fritaget fra at skulle indgive oplysninger i det omfang, vedkommende kan godtgøre i overensstemmelse med national lovgivning, at de samme oplysninger, der er omhandlet i stk. 14, allerede er indgivet af en anden mellemmand."

Efter direktivbestemmelsen skelnes der således ikke imellem, om den anden mellemmand har indgivet oplysningerne til samme medlemsland eller et andet medlemsland end det, hvortil den mellemmand, der påberåber sig fritagelse, ville skulle indberette.

Skatteforvaltningen vil derfor acceptere fritagelse for indberetningsforpligtelsen også i tilfælde, hvor den første indberetning er sket i en anden EU-medlemsstat, forudsat at dokumentationskravet er opfyldt. Det skal kunne dokumenteres, at der er sket indberetning, og ikke blot at der foreligger en tilkendegivelse om, at der vil blive indberettet. I øvrigt stilles der i overensstemmelse med det generelle retsprincip om fri bevisførelse ingen formkrav til dokumentationen.

Kravene til, hvordan det godtgøres, at en anden mellemmand har indberettet oplysningerne, er i lyset heraf de samme, uanset om den anden mellemmand har indberettet oplysningerne i Danmark eller i en anden medlemsstat.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
,, Selvom ens aktier faktisk er steget i værdi, står man altså tilbage med en skattegæld, som end ikke kan dækkes af værdien af aktierne på aktiesparekontoen.
BEREGNER
Beregn, hvad regeringens skattereform betyder for din skat: Skattereform 2023.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.

,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.

Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.