A.B.1.2.9.4.8.5 Kendetegn C 1 c - modtager skattefri af betaling
Kendetegn C 1 c er gengivet i BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 17, stk. 2, nr. 3, og lyder således:
"En ordning, hvor der foretages fradragsberettigede grænseoverskridende betalinger mellem to eller flere indbyrdes forbundne foretagender, og hvor betalingerne fritages helt fra beskatning i den jurisdiktion, hvor modtageren er skattemæssigt hjemmehørende."
For at opfylde kendetegnet, skal følgende betingelser således være opfyldt:
- Der skal foretages grænseoverskridende betalinger mellem to eller flere indbyrdes forbundne foretagender,
- Betalingerne skal være fradragsberettigede for betaleren, og
- Betalingerne skal være helt fritaget fra beskatning hos modtageren.
Det bemærkes, at kriteriet om det primære formål ligeledes skal være opfyldt for dette kendetegn. Opfyldelsen af ovennævnte betingelser kan ikke i sig selv være grund til at konkludere, at kriteriet om det primære formål er opfyldt. Se BEK nr. 1634 af 27/12/2019 § 20, stk. 3.
Betingelse 1 og 2 er gennemgået ovenfor i afsnit A.B.1.2.9.4.8.1 Kendetegn C 1 - Fradragsberettigede betalinger mellem forbundne foretagender.
Betingelse 3 vedrører den situation, hvor modtageren af betalingen ikke beskattes, fordi den pågældende indkomst er skattefri i den jurisdiktion, hvor modtageren er skattemæssigt hjemmehørende.
Der skal altså være tale om en situation, hvor der ikke er tale om et nulskatteland, men hvor den pågældende indtægt er skattefri efter skattereglerne i modtagerens jurisdiktion, fx fordi den konkrete indtægt er skattefri eller fordi den konkrete selskabstype m.v. er skattefritaget.
Eksempel
Et dansk selskab betaler renter til et udenlandsk selskab uden for EU, som ikke beskatter renteindtægter.
Hvis formålet eller et af de vigtigste formål med ordningen er at opnå denne skattefordel, så vil ordningen være indberetningspligtig.
Eksempel
Et dansk selskab betaler renter til et udenlandsk selskab uden for EU. Det pågældende land kvalificerer lånet som egenkapital, og renterne betragtes derfor som udbytte, som er skattefrit i det pågældende land.
I denne situation vil det danske selskab ikke have fradrag for renteudgiften efter SEL § 8 D, stk. 2, da der er tale om et hybridt mismatch, som fører til fradrag for betaleren uden medregning hos modtageren. Der vil derfor ikke være tale om en fradragsberettiget betaling, og ordningen er derfor ikke indberetningspligtig.
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
