A.B.1.2.8.5 Indberetningspligt for virksomheder med fælles skatteregnskab
Indhold
Dette afsnit omhandler indberetningspligt for virksomheder med flere ejere om fælles skatteregnskab.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Indberetningen
Se SIL § 42.
Regel
Efter SIL § 42, stk. 1, skal virksomheder med ejere, hvis indkomst fra virksomheden opgøres fælles efter LL § 29, hvert år indberette oplysninger fra det fælles skatteregnskab til Skatteforvaltningen vedrørende det seneste indkomstår.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om de enkelte ejeres andel af skattepligtig indkomst fra virksomheden. For disse ejere skal der tillige oplyses identifikationsoplysninger samt ejerandel og ejerperiode. Se SIL § 42, stk. 2.
Indberetningen skal ske senest den 15. april i året efter det kalenderår, som oplysningerne vedrører. Inden for samme frist skal virksomhederne underrette de pågældende ejere om de indberettede oplysninger. Se SIL § 42, stk. 3.
Indberetningen
Efter LL § 29 skal interessentskaber og kommanditselskaber mv., som ejes af mere end 10 personer, og hvoraf nogle ejere ikke deltager i driften i væsentligt omfang, udarbejde et fælles skatteregnskab for ejerne. Regnskabet skal som udgangspunkt anvendes af ejerne ved deres indkomstopgørelse.
Det er disse virksomheder, der efter bestemmelsen i SIL § 42, stk. 1, årligt skal indberette oplysninger fra det fælles skatteregnskab vedrørende den enkelte ejer.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om ejernes andel af skattepligtig indkomst fra virksomheden, ligesom der skal foretages indberetning om ejerne, ejerandel og ejerperiode. Se SIL § 42, stk. 2.
Indberetninger efter bestemmelsen kan anvendes af Skatteforvaltningen til kontrol af de enkelte ejeres skatteansættelse.
Bemærk
Indberetningen skal ske senest den 15. april i året efter det kalenderår, som oplysningerne vedrører. Se SIL § 42, stk. 3.
Denne særlige indberetningsfrist skal ses i lyset af, at indberetningen først vil være mulig, når der er udarbejdet et regnskab for virksomheden.
Inden for samme frist skal virksomhederne underrette de pågældende ejere om de indberettede oplysninger. Se SIL § 42, stk. 3. Den særlige regel om underretning af ejerne skyldes, at regnskabstallene på grund af den sene indberetning ikke automatisk kan indgå på ejernes årsopgørelse og på skat.dk/tastselv.
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
