Til forside TAX.DK - skat & afgift
Den Juridiske Vejledning 2025-2
<< >>

A.A.8.4.1.8 Konsekvenserne af en vurdering eller en ændring af en vurdering

Indhold

Dette afsnit handler om konsekvenserne af, at Vurderingsstyrelsen foretager eller ændrer en vurdering eller en del af en vurdering efter reglerne i SFL kapitel 12.

Konsekvenserne af en vurdering eller en ændring af en vurdering

Vurderingsstyrelsen har under henvisning til grundlovens § 43 pligt til at foretage en ændring af en ejendomsvurdering eller en del af en ejendomsvurdering, hvis den pågældende ændring får skattemæssige konsekvenser. Dette følger efter Vurderingsstyrelsens opfattelse af, at Vurderingsstyrelsen ikke må ophæve skatter uden lovhjemmel.

Vurderingsstyrelsen anser sig på denne baggrund som forpligtet til at ændre vurderinger, i det omfang ændringen får skattemæssig virksomhed.

Vurderingsstyrelsen er af den opfattelse, at det i denne sammenhæng er uden betydning, om ændringen får skattemæssig virksomhed i alle henseender, fx hvis ændringen medfører en ændret grundskyld, men ikke en ændret ejendomsværdiskat. Hvis blot en ændring af en ejendomsvurdering på ét punkt medfører en ændret beskatning, kan vurderingsmyndigheden ikke undlade at gennemføre ændringen.

Vurderingsstyrelsen er herudover af den opfattelse, at det er uden betydning, om den skattemæssige konsekvens først indtræder på et senere tidspunkt end i det vurderingsår, som ændringen vedrører, fx som følge af skatteloftsreglerne.

Det er på den baggrund Vurderingsstyrelsens opfattelse, at det kan være nødvendigt at genoptage en vurdering, uanset om de direkte afledte skattekrav er forældede, for at sikre et korrekt beskatningsgrundlag fremadrettet.

Det vil ikke altid være muligt at fastslå, om en ændring vil kunne få skattemæssige konsekvenser. Vurderingsstyrelsen anser sig på denne baggrund for berettiget til at foretage en ændring af en vurdering, der kan foretages efter reglerne i SFL kapitel 12, uanset om det ikke er fastslået, om og i givet fald hvilken betydning ændringen vil kunne få.

Hvis det ligger fast, at en påtænkt ændring af en ejendomsvurdering ikke har og ikke vil kunne få skattemæssige konsekvenser, skal Vurderingsstyrelsen ikke gennemføre en ændring af vurderingen, der i øvrigt kan foretages efter reglerne i SFL kapitel 12. Det skyldes, at Vurderingsstyrelsen i så fald ikke kan anses for at ophæve en skat ved at undlade at foretage ændringen, og at der derfor som det klare udgangspunkt ikke er pligt til at gennemføre en sådan ændring, jf. grundlovens § 43 samt U.2000.2444 H.

Det er efter Vurderingsstyrelsens opfattelse under alle omstændigheder fordringshaveren - eller den som opgørelsen og inddrivelsen af kravet er delegeret til - der er ansvarlig for ikke at inddrive skatter, der kan afledes af en vurdering eller en ændring af en vurdering, hvis fordringen f.eks. er forældet.

Kilde: Ligningsvejledningen/Den Juridiske Vejledning

Læs også:
BEREGNER
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatte­procenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.

,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen

Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025

Skattesager
Befordring
Rejse
Erhvervsmæssige udgifter
Personalegoder
Lønmodtagere
Virksomheder
Ægteskab og samliv
Børn
Bolig og fast ejendom
Motor
Pension
Aktier og obligationer
Gaver
Arv
Arbejde i udlandet
Flytning til og fra Danmark
Told og afgift
! Materialet på TAX.DK har alene til formål at informere generelt om udvalgte retsregler. Har du behov for at træffe beslutning om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - du skal handle i et konkret tilfælde, bør du altid søge bistand hos en skatterådgiver eller anmode om et bindende svar fra SKAT.