A.A.8.3.2.2.2.2 Direkte følge af en ændring
SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 2 - Ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede for samme eller anden afgiftsperiode.
Der skal være en relevant og direkte årsagssammenhæng mellem den ansættelse, der giver anledning til ændringen og følgeændringen.
Bestemmelsen anvendes, når et afgiftstilsvar/godtgørelse ændres inden for 3 års fristen med den følge, at et afgiftstilsvar/godtgørelse uden for 3 års fristen skal ændres.
Der kan ikke foretages konsekvensforhøjelser som følge af en forhøjelse for et andet år.
Fra skatteområdet - SKAT varslede i 2016 forhøjelse af skatteyders skattepligtige indkomst for 2008. Denne forhøjelse ændrede Landsskatteretten i 2017 til 0 kr., idet forhøjelsen burde have været henført til et andet indkomstår. Der skete derved en ændret skatteansættelse. Under hensyn hertil og til, at der rettidigt kunne være varslet forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst for 2013, da SKAT i 2016 varslede forhøjelsen af indkomsten for 2008, fandt landsretten, at det var en direkte følge af Landsskatterettens afgørelse i 2017, da SKAT i 2018 varslede forhøjelse af skatteyders skattepligtige indkomst for 2013. Det af skatteyder anførte i Den juridiske vejledning 2020, hvoraf det fremgår, "Er ansættelsesændringen sket på initiativ af Skatteforvaltningen, omfatter reglen kun begunstigende konsekvensændringer", kunne ikke føre til et andet resultat, da ansættelsesændringen for indkomståret 2008 skete på baggrund af skatteyders klage til Landsskatteretten og derved på hans initiativ, og da der foreligger klar domspraksis til støtte for varslingen. Se SKM2020.396.ØLR.
Retten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 2, ikke var opfyldt, da der ikke var sket en ændring af afgiftstilsvaret. Vedrørende genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4, fandt retten, at SKATs skøn over momstilsvaret måtte anses for udøvet på et forkert grundlag. Retten fandt det sandsynliggjort, at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat, og fandt efter en samlet vurdering, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at det var urimeligt at fastholde det skønnede tilsvar, og SKAT burde derfor have givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4. Se SKM2013.846.BR
Fra skatteområdet - Retten fandt, at ændringen af skatteansættelsen for 2003 var en direkte følge af ændringen for 2002. Det blev ikke tillagt betydning, at SKAT allerede på det tidspunkt, hvor SKAT foretog forhøjelsen for 2002, var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt periodisering. Betingelserne for genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 2, var opfyldt. Se SKM2012.721.ØLR.
Fra skatteområdet - Landsskatteretten fandt, at der var tale om en direkte følge efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 2, i et tilfælde, hvor afståelsessummen ved klagerens afståelse af aktier i klagerens holdingselskab i 2009 ved apportindskud af aktierne i et andet selskab nødvendigvis måtte være den samme som anskaffelsessummen for anparterne i dette andet selskab, og hvor der var tale om samme retsforhold. Når SKAT foretog en korrektion af anskaffelsessummen for klagerens anparter i det andet selskab i 2013, var en tilsvarende korrektion af afståelsessummen for aktierne i klagerens holdingselskab i 2009 derfor en direkte følge af SKATs korrektion i 2013. Se SKM2020.127.LSR.
Eksempel
Hvis en nedsættelse af momstilsvaret har direkte betydning for virksomheds lønsums- eller punktafgiftstilsvar.
Se A.A.8.2.2.2.2.2 Direkte følge af en ændring. om direkte følge af en ændring på skatteområdet.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området.
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteret | ||
| ►SKM2019.378.HR◄ | En bank havde fået nedsat sit momstilsvar pga. en ændring af dens delvise fradragsret efter ML (momsloven) § 38, stk. 1. Banken gjorde gældende, at den som en direkte følge af denne ændring havde krav på at få ændret sit lønsumsafgiftstilsvar, og at den derfor opfyldte betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i medfør af SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 2. Højesteret fastslog, at der ikke var en sådan nær sammenhæng mellem en finansiel virksomheds adgang til delvist fradrag i momstilsvaret efter ML (momsloven) § 38, stk. 1, og opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget ved blandede erhvervsaktiviteter efter de dagældende lønsumsafgiftsregler, at en ændring af lønsumsafgiftstilsvaret kunne anses for en direkte følge af ændringen af momstilsvaret. Skattemyndighederne havde endvidere ikke ageret på en måde, der forpligtede Skatteministeriet til at anerkende, at banken havde ret til at opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget på baggrund af den ændrede momsfradragsprocent efter ML (momsloven) § 38, stk. 1, med den virkning, at banken alligevel havde krav på ekstraordinær genoptagelse. | ►Stadfæster SKM2018.326.VLR (tidligere SKM2017.517.BR).◄ |
| Landsretsdomme | ||
| SKM2020.396.ØLR | Fra skatteområdet - SKAT varslede i 2016 forhøjelse af skatteyders skattepligtige indkomst for 2008. Denne forhøjelse ændrede Landsskatteretten i 2017 til 0 kr., idet forhøjelsen burde have været henført til et andet indkomstår. Der skete derved en ændret skatteansættelse. Under hensyn hertil og til, at der rettidigt kunne være varslet forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst for 2013, da SKAT i 2016 varslede forhøjelsen af indkomsten for 2008, fandt landsretten, at det var en direkte følge af Landsskatterettens afgørelse i 2017, da SKAT i 2018 varslede forhøjelse af skatteyders skattepligtige indkomst for 2013. Det af skatteyder anførte i Den juridiske vejledning 2020, hvoraf det fremgår, "Er ansættelsesændringen sket på initiativ af Skatteforvaltningen, omfatter reglen kun begunstigende konsekvensændringer", kunne ikke føre til et andet resultat, da ansættelsesændringen for indkomståret 2008 skete på baggrund af skatteyders klage til Landsskatteretten og derved på hans initiativ, og da der foreligger klar domspraksis til støtte for varslingen. | |
| SKM2012.721.ØLR | Byretten fandt, at ændringen af skatteansættelsen for 2003 var en direkte følge af ændringen for 2002. Det blev ikke tillagt betydning, at SKAT allerede på det tidspunkt, hvor SKAT foretog forhøjelsen for 2002, var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt periodisering. Betingelserne for genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 2, var opfyldt. | |
| Byretsdomme | ||
| SKM2013.846.BR | Retten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 2, ikke var opfyldt, da der ikke var sket en ændring af afgiftstilsvaret. Vedrørende genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4, fandt retten, at SKATs skøn over momstilsvaret måtte anses for udøvet på et forkert grundlag. Retten fandt det sandsynliggjort, at skønnet havde ført til et åbenbart urimeligt resultat, og fandt efter en samlet vurdering, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at det var urimeligt at fastholde det skønnede tilsvar, og SKAT burde derfor have givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse i henhold til SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 4. | |
| Landsskatteretten - kendelser og afgørelser | ||
| SKM2020.127.LSR | Landsskatteretten fandt, at der var tale om en direkte følge efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 27, stk. 1, nr. 2, i et tilfælde, hvor afståelsessummen ved klagerens afståelse af aktier i klagerens holdingselskab i 2009 ved apportindskud af aktierne i et andet selskab nødvendigvis måtte være den samme som anskaffelsessummen for anparterne i dette andet selskab, og hvor der var tale om samme retsforhold. Når SKAT foretog en korrektion af anskaffelsessummen for klagerens anparter i det andet selskab i 2013, var en tilsvarende korrektion af afståelsessummen for aktierne i klagerens holdingselskab i 2009 derfor en direkte følge af SKATs korrektion i 2013. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed