A.A.8.3.2.2.2.1.1 Særligt om praksis underkendt af EU-Domstolen
EU-Domstolen har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål om fortolkning af EU-traktaten samt gyldigheden af og fortolkningen af retsakter udstedt af fællesskabets institutioner.
Underkendelse i en dansk sag ved EU-Domstolen
Hvis der under en retssag, der verserer ved de danske domstole, træffes afgørelse om, at der skal ske præjudiciel forelæggelse, har den dom, som EU-Domstolen afsiger i anledning af den præjudicielle forelæggelse, betydning for den danske domstols afgørelse i den verserende sag.
Fører EU-Domstolens fortolkning til, at dansk praksis underkendes af den danske domstol, reguleres genoptagelsen af afgiftstilsvar af SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 1.
Genoptagelse kan ske fra og med den afgiftsperiode, der var helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den danske domstolssag, hvor der skete præjudiciel forelæggelse.
3-års fristen regnes fra den danske domstols endelige afgørelse.
EU-Domstolen afsagde den 20. oktober 2011 dom i sag C-94/10, Danfoss og Sauer-Danfoss. I sagen havde to selskaber rejst krav om tilbagebetaling af mineralolieafgift, der var opkrævet i strid med EU-retten. Domstolen tog bl.a. stilling til, om selskaberne kunne gennemføre kravet direkte over for Skatteministeriet, uanset at det ikke var selskaberne, men derimod selskabernes leverandører, der havde indbetalt den pågældende afgift til myndighederne.
Ved Vestre Landsrets efterfølgende dom af 3. april 2013, SKM2014.44.VLR, fastslog landsretten, at også senere omsætningsled under visse betingelser kan rette krav direkte mod Skatteministeriet.
På baggrund af dommen blev der udarbejdet styresignal SKM2015.733.SKAT. I styresignalet præciseres de regler, der finder anvendelse for så vidt angår SKATs behandling af krav på beløb opkrævet i strid med EU-retten. Styresignalet fastlægger retningslinjerne for, hvornår afgiftspligtige og efterfølgende omsætningsled har mulighed for at rejse krav direkte mod SKAT og i afsnit 3.1.1.1.-3.1.1.3. beskrives reglerne for genoptagelse som følge af dommen.
Underkendelse i en udenlandsk sag ved EU-Domstolen
Hvis det er en anden EU-medlemsstats nationale domstol, der præjudicielt har forelagt spørgsmål for EU-Domstolen, er EU-Domstolens dom vejledende for de danske domstole og administrative myndigheder, herunder Skatteforvaltningen, i tilsvarende sager.
EU-Domstolens dom er også vejledende, hvis den danske regering har afgivet indlæg under et andet medlemslands præjudicielle forelæggelse. Danmark er ikke part i disse sager.
En dom fra EU-Domstolen, der underkender dansk praksis, vil kunne give grundlag for genoptagelse efter SFL (skatteforvaltningsloven) § 32, stk. 1, nr. 1, i samme omfang, som hvis praksis var underkendt af de nationale domstole.
Genoptagelse kan herefter gives til gunst for den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvist sammenfaldende med den afgiftsperiode, eller for så vidt angår godtgørelse det tidspunkt, der var til prøvelse i den sag, EU-Domstolen traf dom i.
Hvis det ikke ud fra EU-Domstolens dom kan afgøres, hvilken afgiftsperiode eller hvilket tidspunkt sagen vedrører, gives genoptagelse tilbage til den afgiftsperiode, der var påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for EU-Domstolens dom, og for så vidt angår godtgørelse, på det tidspunkt, der ligger 3 år forud for EU-Domstolens dom.
Dette gælder, uanset om det er en dansk eller en anden EU-medlemsstats nationale domstol, der har forelagt spørgsmålet for EU-Domstolen.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at adgangen til genoptagelse normalt regnes fra og med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet tre år forud for EU-Domstolens dom. Lovbemærkningernes anvendelse af begrebet "normalt" giver mulighed for, at Skatteforvaltningen kan regne genoptagelsesadgangen fra et andet tidspunkt end EU-dommens dato, f.eks. hvis EU-Domstolens afgørelse ikke vedrører en sammenlignelig praksis i Danmark. Det andet tidspunkt kan være Skatteforvaltningens udsendelse af en meddelelse om genoptagelse. Se lovbemærkningerne til den tidligere bestemmelse i SSL § 35 C (nu SFL (skatteforvaltningsloven) § 32).
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området.
Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
SKM2023.614.LSR | Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen ikke havde imødekommet et selskabs anmodning om genoptagelse og tilbagebetaling af moms, idet momsen blev anset for fuldt og endeligt overvæltet på selskabets kunde. Landsskatteretten lagde ved sagens afgørelse til grund, at selskabet havde overvæltet momsen på sin kunde, og at en tilbagebetaling derfor som udgangspunkt ville medføre en ugrundet berigelse af selskabet. Der ville dog ikke foreligge en ugrundet berigelse af selskabet, såfremt selskabet i henhold til det oprindelige aftalegrundlag var forpligtet til at videreføre et tilbagebetalt beløb til kunden. Selskabet havde imidlertid ikke godtgjort, at selskabet på leveringstidspunktet var retligt forpligtet til at videreføre en tilbagebetalt moms til kunden, og som følge heraf måtte momsen anses for endeligt overvæltet på kunden. De af selskabet fremlagte salgs- og leveringsbetingelser og det forhold, at selskabet havde oplyst at ville viderebetale eventuelt tilbagebetalt moms til kunden, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse. | |
Andet | ||
SKM2015.733.SKAT | EU-Domstolen afsagde den 20. oktober 2011 dom i sag C-94/10, Danfoss og Sauer-Danfoss. I sagen havde to selskaber rejst krav om tilbagebetaling af mineralolieafgift, der var opkrævet i strid med EU-retten. Domstolen tog bl.a. stilling til, om selskaberne kunne gennemføre kravet direkte over for Skatteministeriet, uanset at det ikke var selskaberne, men derimod selskabernes leverandører, der havde indbetalt den pågældende afgift til myndighederne. Ved Vestre Landsrets efterfølgende dom af 3. april 2013, SKM2014.44.VLR, fastslog landsretten, at også senere omsætningsled under visse betingelser kan rette krav direkte mod Skatteministeriet. På baggrund af dommen blev der udarbejdet styresignal SKM2015.733.SKAT. I styresignalet præciseres de regler, der finder anvendelse for så vidt angår SKATs behandling af krav på beløb opkrævet i strid med EU-retten. Styresignalet fastlægger retningslinjerne for, hvornår afgiftspligtige og efterfølgende omsætningsled har mulighed for at rejse krav direkte mod SKAT. | Der kan anmodes om genoptagelse af afgiftstilsvaret, hvis hidtidig dansk praksis samlet set har været til ugunst for virksomheden. Hvis der anmodes om genoptagelse, skal anmodningen omfatte alle de afgiftsperioder, der kan ske genoptagelse for. Der kan ikke anmodes om genoptagelse alene for udvalgte perioder. |
,, Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der i knap halvdelen af klagesagerne ikke findes dokumentation for den afgørelse, som SKAT har truffet, og at et af hovedprincipperne inden for forvaltningsretten - officialprincippet - er tilsidesat. Det er i sådanne sager ikke muligt at vurdere, om SKAT har taget saglige hensyn i klagebehandlingen.
Rigsrevisionens beretning om den offentlige ejendomsvurdering, august 2013
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed