A.A.8.2.1.2.4 Kompetence
Indhold
Dette afsnit handler om hvem der har kompetence til at behandle en anmodning fra borgeren om ordinær genoptagelse
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Vejledningspligt
- Suspension af klagefrist.
Regel
En anmodning om genoptagelse skal indgives og effektueres ved den myndighed, der sidst har truffet realitetsafgørelse i sagen.
Skatteforvaltningen har kompetencen til at træffe afgørelse om ordinær genoptagelse og anmodningen skal indgives til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen har ikke kompetence til at træffe afgørelse, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen. Se SFL § 14, stk. 1, nr. 2. Se A.A.1.11.2 Kompetenceafgrænsning.
Hvis en ansættelse er påklaget og behandlet af en klageinstans, skal anmodningen om genoptagelse indgives til den pågældende klageinstans, der skal behandle anmodningen efter de almindelige regler herfor.
Vejledningspligt
Hvis en anmodning om genoptagelse fremsendes til den forkerte myndighed inden fristen, er myndigheden forpligtet til at videresende anmodningen til den kompetente myndighed. En anmodning, der er fremsendt til en forkert myndighed inden fristen, anses for rettidig, selvom den først er fremme ved rette myndighed efter fristens udløb. Se FVL § 7, stk. 1. Se A.A.7.4.1 Vejledningspligt.
Suspension af klagefrist
Hvis Skatteforvaltningen eller klageinstansen bliver bedt om at genoptage sin egen afgørelse inden klagefristen udløber, bliver klagefristen suspenderet, hvis partshøring var undladt inden meddelelse af den afgørelse, der søges om genoptagelse af. Klagefristen løber videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt parten. Fristen er dog altid mindst 14 dage. Se FVL § 20, stk. 3. Se A.A.10.2.2.1 Klagefrist.
Se også
Se også afsnit A.A.10.2.5 Hjemvisning af klager Genoptagelse af klagesag.
Læs også:
Med Skatteberegning 2026, kan du beregne skatten for indkomståret 2026. Da skatteberegneren har form af et Excel-regneark, er det muligt at gemme de indtastede oplysninger på din egen computer. Skal du beregne skatten for indkomståret 2025, skal du i stedet benytte Skatteberegning 2025.
,, Kollegaen, professor Frederik Waage, antyder i artiklen, at dommernes tendens til at lade staten vinde kan skyldes dommernes manglende ekspertise på skatteområdet.
,, Det er efter min opfattelse meget beklageligt, at Skattestyrelsen først i forbindelse med min høring og ikke allerede i forbindelse med dine henvendelser til styrelsen foretog en egentlig behandling og vurdering af sagen.
En lejeindtægt fra udlejning af et værelse til beboelse vil i mange tilfælde være skattefri. Det gælder, uanset om du selv ejer din bolig eller er lejer.
,, Udlejes et sommerhus, som også benyttes privat, vil lejeindtægten ofte være skattefri. I visse tilfælde vil en del af lejen dog skulle beskattes.
Kommuneskatteprocenterne bliver lagt til grund ved skatteberegningen for indkomståret 2026. Afgørende er, i hvilken kommune man havde bopæl den 5. september 2025.
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed
