A.A.7.4.8 Meddelelse om afgørelse
Indhold
Dette afsnit handler om meddelelse af afgørelsen, herunder meddelelse til andre end adressaten og konsekvenserne af manglende meddelelse.
Afsnittet indeholder:
- Baggrund
- Regel
- Betingelser
- ►Skatteforvaltningen har bevisbyrden for modtagelsen◄
- Konsekvenser af manglende meddelelse
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Baggrund
En afgørelse skal være modtaget for at have retsvirkning for modtageren.
Regel
Når en sag er færdigbehandlet, skal afgørelsen meddeles til sagens parter for at kunne få de virkninger, den tilsigter. ►En afgørelse er meddelt, når den er modtaget af parterne eller disses partsrepræsentanter.
Afgørelser kan meddeles mundtligt eller skriftligt. Skatteforvaltningens afgørelser meddeles som udgangspunkt skriftligt.◄
Hvis der er krav om at udarbejde en sagsfremstilling, skal dette ske skriftligt efter de særlige regler i skatteforvaltningslovens § 19. Se afsnit A.A.7.4.6 Sagsfremstilling om sagsfremstilling.
Betingelser
Der knytter sig visse betingelser til underretning om afgørelsen, herunder form, parter, partsrepræsentation og særskilt meddelelse ifølge nedenstående forretningsordener.
Dette skema viser de betingelser, der knytter sig til underretning om afgørelsen:
| Formen | Afgørelsen meddeles som udgangspunkt skriftligt. |
| Parten | Afgørelsen meddeles særskilt til sagens part. Se afsnit A.A.7.2 Partsbegrebet om partsbegrebet. |
| Partsrepræsentation | ►Hvis parten er repræsenteret af en partsrepræsentant, meddeles afgørelsen til partsrepræsentanten.◄ Se afsnit A.A.7.4.2 Repræsentation om repræsentation. |
| Særskilt meddelelse ifølge forretningsorden | Særskilt meddelelse om myndighedens afgørelse sendes til både parten, øvrige vedkommende og eventuelle partsrepræsentanter i følgende tilfælde efter forretningsordenerne:
|
►Skatteforvaltningen har bevisbyrden
Det er som udgangspunkt Skatteforvaltningen, som skal godtgøre, at en afgørelse er modtaget af borgeren/virksomheden. ◄
Skatteforvaltningen kan gøre dette ved at føre det, som Folketingets Ombudsmand kalder et "systembevis". Fx ved at redegøre for postrutiner, fremlægge kopi af det sendte brev og undersøge, hvorvidt der i perioden har været uregelmæssigheder i postbesørgelsen.
►Ved digital afsendelse af afgørelser kan Skatteforvaltningen løfte sin bevisbyrde ved fx at fremlægge oplysninger om de digitale registreringer, der genereres om forsendelsen (forsendelsesloggen).
Se hertil Justitsministeriets vejledning nr. 9292 af 20. februar 2026 om beregning af klagefrister og vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven. Se også Folketingets Ombudsmands Myndighedsguide, overblik #26 om klagefrister.
Eksempler◄
I SKM2023.301.LSR havde Skatteforvaltningen fremlagt dokumentation fra e-Boks, hvoraf det fremgik, at to afgørelser om foreløbig fastsættelse af momstilsvar var tilgængelige for klageren i dennes e-Boks på nærmere angivne datoer. Landsskatteretten fandt, at afgørelserne var kommet frem til virksomheden.
I en konkret sag havde borgeren ikke løftet bevisbyrden for, at hans repræsentants indsigelse mod Skatteforvaltningens forslag til afgørelse var kommet frem til Skatteforvaltningen. Da borgeren derfor ikke havde udtalt sig efter at have modtaget forslag til afgørelse, havde Skatteforvaltningen været berettiget til at træffe afgørelse uden yderligere underretning. Se SKM2015.689.VLR.
Konsekvenser af manglende ►meddelelse◄
►Beregning af klagefristen◄
Efter skatteforvaltningsloven regnes klagefristen fra det tidspunkt, hvor borgeren/virksomheden har modtaget afgørelsen. Se skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3. ►Hvornår afgørelsen er modtaget, afhænger af, om afgørelsen sendes med fysisk post eller digitalt.◄
►Fysisk post
Fysiske breve kan anses for at være kommet frem på det seneste tidspunkt, der følger af postdistributørens leveringsbetingelser. Fx 5 dage efter det er dateret og afleveret til distributøren, hvis denne angiver 2-5 dages leveringstid. Hvis distributøren registrerer et præcist tidspunkt for leveringen, skal denne dog lægges til grund ved beregningen af klagefrister. Se Justitsministeriets vejledning nr. 9292 af 20. februar 2026 om beregning af klagefrister.
Det vil desuden fortsat være sådan, at hvis det i det konkrete tilfælde må lægges til grund, at en afgørelse først er modtaget på et senere tidspunkt, begynder fristen først at løbe fra den dag, afgørelsen må anses for at være kommet frem.◄
Se også Folketingets Ombudsmands Myndighedsguide, overblik # 26 om klagefrister.
►Digital post◄
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er gjort tilgængelig for Skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige eller indberetningspligtige.
Meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen bliver tilgængelig i modtagerens postkasse. Se lov om Digital Post fra offentlige afsendere § 10.
►Se Justitsministeriets vejledning nr. 9292 af 20. februar 2026 om beregning af klagefrister.◄
Se også afsnit A.A.7.6 Digital kommunikation om digital kommunikation.
Ugyldighed
Manglende underretning om afgørelsen anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der kan medføre, at myndighedens afgørelse bliver ugyldig.
►I en konkret sag var der ikke ugyldighed. Retten tog stilling til, om Skatteforvaltningens afgørelse var ugyldig som følge af, at sagsøgeren ikke var adviseret om, at forslaget til afgørelse var lagt i sagssøgerens postkasse. Retten fandt på den baggrund, at forslaget til afgørelse ikke kunne anses for at være kommet frem, jf. skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5. Retten fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering, at afgørelsen ikke var ugyldig. Retten fandt, at den manglende advisering til sagsøgeren ikke havde haft afgørende betydning for sagssøgerens mulighed for at varetage sine interesser overfor Skatteministeriet. Se SKM2026.51.ØLR.◄
I en konkret sag var der ikke ugyldighed, selv om underretning skete til administrationsselskabet. Byretten fandt, at den omstændighed, at afgørelsen alene var sendt til administrationsselskabet i sambeskatningen ikke indebar, at afgørelsen var ugyldig. Retten lagde vægt på, at datterselskabet og administrationsselskabet havde samme adresse, og at datterselskabet havde haft mulighed for at varetage sine interesser under sagen. Se SKM2014.416.BR.
I en konkret sag var der ikke ugyldighed, selv om underretning skete til kurator. Landsretten bemærkede i relation til H1 ApS' sambeskatningsindkomst med H1.2 ApS i indkomståret 2000, at SKAT efter princippet i SEL § 33 var berettiget til at træffe afgørelsen om forhøjelse af H1.2 ApS' sambeskatningsindkomst med H1 ApS, uanset at H1.2 ApS var opløst ved konkurs på tidspunktet for afgørelsen. Landsretten bemærkede videre, at afgørelsen som sket kunne gøres gældende overfor H1 ApS, uanset at afgørelsen kun var stilet til kurator i H1.2 ApS' tidligere konkursbo. Se SKM2014.232.ØLR.
I en konkret sag var der ikke ugyldighed efter en konkret væsentlighedsvurdering. Borger havde ændret adresse og SKAT burde derfor have reageret, da forslag og afgørelse, der blev sendt til den tidligere adresse, alle blev returneret til SKAT. Sagsbehandlingsfejlen indebar, at borger ikke modtog skriftlig underretning om, at SKAT agtede at ændre skatteansættelsen. Landsretten fandt, at denne fejl ikke kunne antages at have haft betydning for sagens udfald og derfor ikke kunne medføre, at skatteansættelsen var ugyldig. Landsretten lagde vægt på, at borgeren deltog i et møde med SKAT bl.a. vedrørende skatteansættelsen for de pågældende indkomstår, inden seneste årsopgørelse blev udsendt for 2005 og at ansættelserne for indkomstårene 2004 og 2005, blev påklaget til Landsskatteretten, der under inddragelse af borgerens synspunkter stadfæstede SKATs afgørelser. Se SKM2013.751.ØLR.
I en konkret sag var der ikke ugyldighed efter en konkret væsentlighedsvurdering. Der blev ikke statueret ugyldighed i en situation, hvor skattemyndighederne havde sendt forslag til ansættelsen og brev med afgørelsen af ansættelsen til den adresse, der fremgik af folkeregistret (CPR-registret). Skatteyder havde meddelt til de lokale skattemyndigheder, at der ikke længere var bopæl på folkeregisteradressen. Ændringerne af ansættelsen blev samtidig sendt til revisors gamle adresse. Højesteret fandt, at skattemyndigheden var skyld i fejladresseringen, og at det ikke var godtgjort, at foreløbig ændring af ansættelsen var modtaget. Uanset dette fandt Højesteret, at fejlen efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke havde haft betydning for sagens udfald, og dermed blev ansættelsen ikke anset for ugyldig. Se SKM2004.470.HR.
I en konkret sag var der ikke ugyldighed med henvisning til SKM2004.470.HR. Som følge af en sagsbehandlingsfejl blev årsopgørelsen sendt til den forkerte adresse. Derfor modtog den skattepligtige årsopgørelsen med ca. et års forsinkelse. Fejlen medførte ikke, at skatteansættelsen var ugyldig. Se SKM2013.124.VLR.
I en konkret sag var der ikke ugyldighed. Skattemyndighederne havde alene sendt meddelelsen om et datterselskabs ændrede skatteansættelse til moderselskabet. Fordi moderselskabet havde påtaget sig at indsende datterselskabets selvangivelse, måtte moderselskabet også anses for at have fuldmagt til at modtage afgørelser om skatteansættelsen. Se SKM2004.108.HR, der stadfæster Østre Landsrets kendelse af 27. september 1999 (TfS 1999.925 ØLD).
Se også
Se også afsnit
- A.A.7.4.5.2 om høring i sambeskattede selskaber.
- A.A.7.5 om formelle mangler eller fejl.
- A.A.7.6 om digital kommunikation.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme | ||
| SKM2004.470.HR | Fejladressering anses ikke efter en konkret væsentlighedsvurdering for at have haft betydning for sagens udfald, og skatteansættelsen anses derfor ikke for ugyldig. | |
| SKM2004.108.HR | Underretning af moderselskabet om ændring af datterselskabs skatteansættelse ikke ugyldig. | Stadfæstelse af Østre Landsrets kendelse af 27. september 1999 (TfS 1999.923 ØLR). |
| Landsretsdomme | ||
| ►SKM2026.51.ØLR◄ | ►Ikke ugyldighed efter en konkret væsentlighedsvurdering. Af de grunde, der blev anført af byretten, tiltrådte landsretten, at der efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke var grundlag for at anse Skattestyrelsens afgørelse for ugyldig, uanset den skete fejl i tilknytning til fremsendelsen af forslaget til afgørelsen. Retten tog stilling til, om Skatteforvaltningens afgørelse var ugyldig som følge af, at sagsøgeren ikke var adviseret om, at forslag til afgørelse var lagt i sagssøgerens skattemappe. Retten fandt på den baggrund, at forslaget til afgørelse ikke kunne anses for at være kommet frem, jf. skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5. Retten fandt efter en konkret væsentlighedsvurdering, at afgørelsen ikke var ugyldig. Retten fandt, at den manglende advisering til sagssøgeren ikke havde haft afgørende betydning for sagssøgerens mulighed for at varetage sine interesser overfor Skatteministeriet. ◄ | ►Stadfæstelse af SKM2023.352.BR◄ |
| SKM2015.689.VLR | Borgeren havde ikke løftet bevisbyrden for, at hans repræsentants indsigelse mod SKATs forslag til afgørelse var kommet frem til SKAT. Da borgeren derfor ikke havde udtalt sig efter modtagelsen af forslag til afgørelse, havde SKAT været berettiget til at træffe afgørelse uden yderligere underretning. Se skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2. | |
| SKM2014.232.ØLR | Landsretten fandt, at afgørelsen - som sket - kunne gøres gældende overfor H1 ApS, uanset at afgørelsen kun var stilet til kurator i H1.2 ApS' tidligere konkursbo. | Tidligere: SKM2013.122.BR |
| SKM2013.751.ØLR | Ikke ugyldighed, selvom der vedrørende forslag og afgørelse var sket fremsendelse til tidligere adresse og der af borger var ændret adresse, idet fejlen ikke kunne antages, at have haft betydning for sagens udfald. | Stadfæstelse af SKM2013.98.BR |
| SKM2013.124.VLR | Ikke ugyldighed, selvom årsopgørelsen som følge af en sagsbehandlingsfejl blev sendt til den forkerte adresse eller den slet ikke blev sendt, måtte ligningen anses for endeligt afsluttet på årsopgørelsens kørselsdato. | Tidligere SKM2011.782.BR |
| SKM2002.225.ØLR | En klage over afslag på genoptagelse af skatteyderens skatteansættelser for indkomstårene 1994 og 1995 blev indbragt for Told- og Skattestyrelsen af et firma, der også tidligere havde fremstået som skatteyderens partsrepræsentant i forhold til skattemyndighederne, jf. forvaltningslovens § 8. Told- og Skattestyrelsens afgørelse kunne derfor sendes til firmaet, således at den ved modtagelsen måtte anses som meddelt sagsøgeren, uden at anden underretning var nødvendig. | Se dog afsnit A.A.7.4.2 Repræsentation om partsrepræsentation |
| Byretten | ||
| SKM2014.416.BR | Ikke ugyldighed, selvom afgørelsen alene var sendt til administrationsselskabet. | |
| Landsskatteretten | ||
| ►SKM2026.33.LSR◄ | ►Klageren oplyste bl.a., at hun ikke havde kendskab til Skattestyrelsens tidligere afgørelser m.m. (i alt fire breve). Klageren oplyste, at hun aldrig modtog et fysisk brev fra Skattestyrelsen på selskabets adresse, og at brevene var sendt til en adresse, der ikke fandtes. Landsskatteretten udtalte, at det ikke kunne føre til et andet resultat, allerede fordi Skattestyrelsen ikke havde fået de fysiske breve retur. Klageren havde ikke godtgjort, at der var uregelmæssigheder i postgangen på de pågældende tidspunkter, og det måtte derfor lægges til grund, at de tidligere afgørelser m.v. var kommet frem.◄ | |
| SKM2023.301.LSR | En personligt drevet virksomhed havde ikke angivet momstilsvar for to afgiftsperioder. Det var Skatteforvaltningens opfattelse, at der var sendt to foreløbige fastsættelser til virksomheden for disse perioder. Klageren var efter en gennemgang af sin e-Boks af den opfattelse, at afgørelserne om de foreløbige fastsættelser ikke var modtaget. Skatteforvaltningen havde fremlagt kopi af skabelonen for afgørelserne om foreløbig fastsættelse samt de oplysninger, som skabelon var udfyldt med. Skatteforvaltningen havde derudover fremlagt dokumentation fra e-Boks, hvoraf det fremgik, at de to foreløbige fastsættelser var tilgængelige i klagerens e-Boks på nærmere angivne datoer. Landsskatteretten fandt på den baggrund, at Skatteforvaltningen havde ført bevis for afgørelsernes indhold, og at afgørelserne måtte anses for at være kommet frem til virksomheden. Den ene afgørelse var sendt til virksomhedens e-Boks på et tidspunkt, hvor virksomheden var afmeldt registrering. En afgørelse sendt til en lukket virksomheds e-Boks kan ikke anses for at være kommet frem til modtageren og har umiddelbart ikke retsvirkning, før den er kundgjort. Se SKM2021.53.LSR. Landsskatteretten fandt imidlertid, at idet klageren efterfølgende genåbnede virksomheden og virksomhedens digitale postkasse under samme CVR nr., havde klageren haft pligt til at gennemgå tidligere post fremsendt til virksomheden. Landsskatteretten fandt, at afgørelsen var bekendtgjort for klageren på den dato, hvor virksomheden genåbnede. |
,, Som advokat på borgernes side er det min oplevelse, at domstolene ikke udøver tilstrækkelig kontrol med forvaltningen
Højesteretsadvokat Michael Serup: Borgerne vinder kun otte procent af de skattesager, der indbringes for domstolene - afspejler det god retssikkerhed eller manglen på samme?, Berlingske 24. juli 2025
Værelsesudlejning (hus og ejerlejlighed)
Værelsesudlejning (andelsbolig)
Skattefri avance ved salg af hus
Skattefri avance ved salg af ejerlejlighed